1. Hjem
  2. KERNEOMRÅDER
  3. Ældre og Sundhed
  4. Sådan kan samarbejdet mellem kommune og lokalsamfund se ud
Samarbejde med civilsamfund

PROJEKT

Samarbejde med civilsamfund

1 min læsetid

Sådan kan samarbejdet mellem kommune og lokalsamfund se ud

Konsulenthuset Resonans har indsamlet cases fra seks kommuner, der har gode erfaringer med at samarbejde med civilsamfundet.

Civilsamfundsrapport
Irene Aya Schou
Irene Aya Schou

Samarbejdet med civilsamfundet og pårørende er en bærende værdi i den nye ældrelov, men hvordan kan samspillet mellem kommune, lokale fællesskaber og civilsamfund tilrettelægges og fungere bedst muligt i praksis?

Det afdækker konsulenthuset Resonans i en ny casesamling, bestilt af Fremfærd Sundhed og Ældre. Casesamlingen indeholder cases fra seks kommuner, der har gode erfaringer med samarbejdet.

Omdrejningspunktet er det konkretet samarbejde mellem civilsamfund og fx plejecenter, aktivitetscenter eller hjemmepleje. Casen beskriver den proces, kommune og civilsamfundsaktører har været igennem for at nå det til gode samarbejde.

De seks kommune-cases er:

  • Svendborg Kommune: Idræts- og bevægelsesfællesskaber og tæt samarbejde med civilsamfundet
  • Roskilde Kommune: Social henvisning og brobygning ud mod civilsamfundet
  • Assens Kommune: Strategisk og organisatorisk forankring af frivilligheden
  • Kolding Kommune: Demensvenlige lokalsamfund og modning af samarbejde med civilsamfundet
  • Københavns Kommune: Relationel guidning - en ny vej ind i fællesskaber
  • Guldborgsund Kommune: 16 åbne mødesteder med attraktive aktiviteter og fællesskab

Download casesamling

Læs rapport "Samarbejde med civilsamfundet - samling af 6 cases"

Kort om projektet

"Samarbejde med civilsamfundet" er et partsprojekt mellem KL og FOA i regi af Fremfærd Sundhed og Ældre.

Formålet er at tilvejebringe erfaringer og konkret viden om, hvordan samarbejder imellem kommune, lokale fællesskaber og civilsamfund kan tilrettelægges og fungere bedst muligt i praksis.

Konsulenthuset Resonans har stået for at indsamle cases fra seks kommuner, der har gode erfaringer med samarbejdet.

Der er blevet afholdt et webinar den 29. august og en netværksdag den 1. december 2025 for godt 100 ledere og medarbejdere i 40 kommuner.