Brugerinddragelse og Tværfaglighed

energi

Hvorfor energirenoverer de ikke? Borgere skal guides med kærlighed

Det skal være let at gøre det rigtige, for borgerne er ikke nødvendigvis særlig interesseret i de kommunale budskaber, viser projekt i Fredensborg.

Af Irene Aya Schou 04/10/2017
Fremfærd

Nudging-kærlighed.

Det skal der til, hvis man som kommune vil have borgerne til at handle på en bestemt måde, viser erfaringerne fra Fredensborg Kommune.

Den nordsjællandske kommune har i flere år arbejdet målrettet på at fremme energibesparelser og reducere CO2-udslippet.

Fra egne bygninger og transport har kommunen reduceret sit CO2-udslip med 37 pct. siden 2008, mens det har vist sig sværere at påvirke energiforbruget ude hos den enkelte private forbruger.

- Vi kommer med det ene fantastiske tilbud efter det andet, synes vi selv, men det er svært at få folk til at gøre det, vi gerne vil have dem til, siger Johan Vedel, der er projektleder for Energicenter og Iværksættermiljø i Fredensborg Kommune.

Men hvorfor energirenoverer Fredensborg Kommunes borgere ikke deres huse trods kommunens kampagner, tilbud om gratis energitjek og postomdelte brochure? Det har Fredensborg Kommune sat sig for at undersøge i et projekt støtter af Fremfærd Bruger.

Borgere energirenoverer ikke

Som en del af projektet har kommunen fået udarbejdet en brugerundersøgelsen baseret på interviews med fem lokale familier. Rapporten konkluderer bl.a., at borgere slet ikke energirenoverer. De renoverer eller udskifter vinduer og døre. Her er sprogbrugen en barriere for god kommunikation.

I rapporten, der er udarbejdet af en antropolog, konkluderes det også, at borgere sjældent handler alene af miljømæssige eller økonomiske årsager. De er langt mere jordnære. Knirker døren, eller er glaslisterne rådne, skal vinduer og døre skiftes.

- For os er det en kommunal opgave at spare på energien og CO2-udslippet, men for borgerne handler det om indeklima, at hjemmet skal fungere, og at der skal være rart at være i deres hus, siger Johan Vedel.

Nudging-kærlighed

Borgerne i Fredensborg Kommune synes generelt, det er prisværdigt, at kommunen tager ansvar for miljøet og forsøger at spare på CO2-udslippet. Det betyder dog ikke, at de som privatpersoner føler et ansvar for at følge trop.

Derfor er det ikke nok, at Fredensborg Kommune f.eks. trykker en helsides annonce i den lokale ugeavis og tilbyder gratis energitjek. Kommunikationen skal være langt mere præcis.

Citat fra antropologirapport om kommunens rolle

Det er jo os, der betaler det merforbrug, vi har ved at have et knapt så energistærkt hus. Det er jo ikke dem, der betaler det. Så jeg ville ikke tænke, at der var nogen interesse i for dem, at vi renoverede vores hus. Så umiddelbart tror jeg ikke, at jeg ville tænke over at rette henvendelse til kommunen.

Sagt af borger

Kommunen skal udvise nudging-kærlighed, forklarer Johan Vedel og siger, at brugerundersøgelsen bl.a. har resulteret i, at kommunen har udsendt et brev til alle borgere med oliefyr.

I brevet skriver kommunen, at oliefyr er en miljømæssig dårlig opvarmningskilde, og at borgeren kan få et gratis energitjek, hvis de overvejer at skifte oliefyret.

- Det eneste, de skal gøre er at trykke på en knap og skrive deres navn og telefonnummer, så kommer der en energirådgiver. Det virker, siger Johan Vedel.

Fælles ansvar for isbjørnen

De 50 medarbejdere, der arbejder i Center for Byudvikling, Miljø og Erhverv i Fredensborg Kommune har alle været inddraget i processen med at uddrage læring af brugerundersøgelsen. Det er vigtigt, at alle med borgerkontakt bliver dygtigere til at forstå borgerne, mener Johan Vedel.

- Man kan undgå meget bøvl ved at tage udgangspunkt i det enkelte menneske og deres virkelighed og være utrolig konkret, siger han og understreger, at Fredensborg Kommune gerne vil angribe miljøindsatsen på en bredere måde bl.a. gennem samarbejde med lokale græsrødder og erhvervsdrivende.

F.eks. har kommunen tidligere på året afholdt en klimauge med et hav af debatter og arrangementer for at bevidstgøre folk om, at de som almindelige borgere også har et ansvar for, at isbjørnen har en isflage at stå på om 25 år.

Google-kampagne og lokale netværk

- Det er ikke kun kommunens og samfundets ansvar at tage vare på miljøet. Her kan vi hjælpe borgere ved at vise, hvad de helt konkret kan gøre i deres dagligdag, siger Johan Vedel, der også fortæller, at kommunen planlægger målrettede Google-kampagner f.eks. til alle, der søger efter ”energivenlige vinduer”.

Kommunen har også iværksat netværk med lokale håndværkere, så de er opdateret på den seneste viden og kan fortælle deres kunder, at kommunen tilbyder et gratis energitjek.

Inden udgangen af 2017 er det målet, at 240 boliger er energirenoveret, og at der spares mindst 750.000 kWh. Selvom kommunen endnu ikke er i mål, er Johan Vedel optimistisk. Borgernes adfærd kan ændres.

- Det er en stor opgave, for borgerne er ikke på jagt efter vores budskaber. Man skal virkelig ind under huden på folk, før de lytter. Og man skal blive bevidst om, i hvilken sammenhæng man taler med folk. Er de ved at bygge om, er det der, de har fokus. Har de et oliefyr, er dét deres fokus, siger han.

Projektet i Fredensborg Kommune indgår i et større projekt under partssamarbejdet Fremfærd Bruger om ’brugerinddragelse og tværfaglighed på teknik- og miljøområdet’.

Fire anbefalinger til fremtidige kampagner:

1. Brug et sprog, der taler til borgernes virkelighed

De adspurgte familier omtaler tiltag i deres huse som renoveringer og ikke som energirenoveringer. Det er derfor muligt, at information om energirenovering ikke fanger borgernes interesse, selvom disse eventuelt skal til at skifte vinduer, fordi de ikke tænker dette som en energirenovering. Fredensborg Kommune kan derfor med fordel bruge et sprog, som taler ind i borgernes virkelighed. Det vil sige, at fremtidig information skal handle om renoveringer og måske specifikt om de renoveringer, man ønsker at informere borgerne om, som f.eks. skifte vinduer, isolere loftet eller skifte fyret.

2. Gør informationen tilgængelig det rette sted

Informationer om renovering er oftest kun relevant for borgerne i det øjeblik, de skal til at renovere. Fredensborg kommune kan derfor med fordel tænke i at gøre deres informationsmateriale tilgængeligt dér, hvor borgerne selv søger denne information, når de skal bruge den. Det vil sige hos tømrerne, bygningskonstruktører, i byggemarkeder, arkitektfirmaer og hvad der ellers måtte være i Fredensborg kommune – og måske også omegnen.

3. Kommunen skal ikke stå alene som afsender

Borgerne i Fredensborg kommune opfatter ikke kommunen som en instans, der har en interesse i at få borgerne til at energirenovere. De forventer således heller ikke information om dette fra kommunen og ville ikke opsøge denne for vejledning. Det er derfor tænkeligt, at kommunen ville komme længere med sin information, hvis de lod den komme fra en tømrer, et byggemarked eller lignende – både via personlig vejledning men også via information på nettet.

4. Tag udgangspunkt i borgernes perspektiv

Kommunens fokus, viden og interesse er ikke den samme som hos den almindelige borger. Fx er interessen for CO2 ikke stor hos en privat forbruger. CO2 skal derfor ikke tillægges en bærende betydning i kampagner eller information rettet mod den almindelige borger. Borgerne renoverer på baggrund af et behov. Dette behov kan være mange forskellige ting. Fredensborg kommune kan med fordel tænke borgernes behov og komfortmæssige incitamenter ind i fremtidige kampagner og indsatsområder.

Fra rapporten: Hvorfor energirenoverer de ikke?

Download rapport her
Om Brugerinddragelse og tværfaglighed
Fremfærd

Puljen om brugerindddragelse og tværfaglighed på Teknik- og Miljøområdet er et projekt under Fremfærd Bruger. En række projekter i kommunerne har fået støtte til at udvikle løsninger, som inddrager borgere og går på tværs af fagligheder.