Foran Fredericia Bibliotek står et nyt møbel. Det er designet af en arkitekt i kommunen, produceret af unge fra den lokale produktionsskole og bruges af borgere, foreninger og bibliotekets egne medarbejdere.

- Henover sommeren har vores brugere langsomt taget ’uderummet’ i brug, når vejret er til det. Det bliver brugt til rekreative formål, små samtaler og pauser før og efter biblioteksbesøget eller blot, når man kommer forbi på gaden, siger biblioteksleder på Fredericia Bibliotek, Jytte Bræmer, der er tovholder for projekt ”Biblioteket i byrummet.”

Etableringen af det nye uderum indgår i et projekt under partssamarbejdet Fremfærd Bruger om ’brugerindddragelse og tværfaglighed på teknik- og miljøområde’.

Formålet med det konkrete projekt i Fredericia er at skabe liv i byen og give borgere og foreninger en følelse af ejerskab i forhold til biblioteket og de tilhørende udearealer.

Biblioteket som bylivsgenerator

- Biblioteker generer en masse trafik og liv i byen. Vi har ca. 800 besøg om dagen, og projektet understøtter den kommunale strategi om at bevare et levende bycentrum. Samtidig udvider den bibliotekets eget rum udadtil, siger Jytte Bræmer.

En strikkeklub, der mødes på biblioteket hver 14. dag er inviteret til at tage stedet i anvendelse og rykke udendørs. Der er sendt følere ud til bl.a. pileflette- og biavlerforeningen – ligesom diverse kor og talenter i byen tilbydes at bruge arenaen som ’byscene’.

- Og så har vi spurgt de unge fra kommunens Ungebyråd, om de kunne tænke sig at bruge pladsen som ”speakers corner” under det kommende kommunalvalg, siger Jytte Bræmer.

Det første egentlige arrangement har fundet sted i det nye uderum. En lørdag i august præsenterede en række foreninger deres arbejde.

- Der var liv og glade dage, og vejret var med os. Vi kaldte det ”sund lørdag” for det var mest patientforeninger, der deltog, siger Jytte Bræmer og understreger, at biblioteket selv har flere aktiviteter planlagt med udgangspunkt i udemøblerne i løbet af efteråret bl.a. oplæsning og som mødested for litterære byvandringer.

Borgernes netværk skal aktiveres

En vigtig del af projektet handler om at inddrage borgerne. Disse ’borgere’ har i første omgang været unge på produktionsskolen, der har fået til opgave at fremstille møblet.

- De har været meget engagerede i opgaven, og det har givet dem ejerskab til området. Samtidig har det været en udfordrende opgave rent konstruktionsmæssigt, fordi grunden skråner, siger Jytte Bræmer.

Hun understreger, at involvering af foreninger og borgere generelt kan være lidt ”op ad bakke”.

- For borgeren kan det virke uoverskueligt at investere tid og et stort engagement, med mindre det er i et emne, borgeren virkelig brænder for. Det er for abstrakt at bede folk forholde sig til biblioteket som bylivsgenerator. Det er i hvert fald vores erfaring, siger Jytte Bræmer.

I stedet for at inddrage borgerne på idéplan, satser biblioteket på at inddrage borgerne nu, hvor uderummet er skabt. Det kan ske gennem borgernes netværk og mund til mund-metoden.

- Det er som et garnnøgle. Når vi først får fat i den ene ende, så ruller det. Så hører folk, hvad andre siger og bliver inspireret. Det kunne være herligt, hvis vi skal til at lave tidsbestilling, fordi alle vil bruge det nye byrum, siger Jytte Bræmer, der har haft en lille gruppe af medarbejdere på biblioteket til at ideudvikle med.

Hvor er bibliotekarerne?

For dem er det også en ændring, at de nu skal til at huske at tage puder og bøger med ud og begynde at læse højt. Det er dog bare en vanesag, mener bibliotekschefen.

- Når jeg viser rundt på biblioteket, bliver jeg ofte spurgt: ’Hvor er alle de ansatte henne?’ Så svarer jeg: ’De er ude på banegården og dele ting og sager ud eller læser højt på daginstitutioner eller understøtter undervisningen på skolerne, så vi er vant til at være ude i byrummet, siger hun.