Tre skarpe om professionel refleksiv praksis på botilbud

På botilbud står medarbejdere hver dag i situationer, hvor den rigtige løsning ikke er givet på forhånd. En borger reagerer på en bestemt måde. En situation eskalerer. En indsats virker ikke længere - og hvad gør vi så?

Her bliver den professionelle dømmekraft afgørende.

For aktionsforsker Marie Østergaard Møller er det en vigtig pointe, at god professionel praksis kræver, at man både kan trække på sin faglige viden og erfaring men samtidig være nysgerrig på det enkelte menneske og den konkrete situation. Det kræver vedvarende faglig refleksion.

Så hvad vil det sige at have en professionel refleksiv praksis? Det får du et bud på her:

1: Vær nysgerrig på problemet – før I løser det

En klassisk faldgrube er, at man går direkte fra observation til løsning: “Når det her sker, gør vi sådan.”

Og det kan sagtens være en fin intervention. Problemet opstår, hvis den samme handling bliver brugt, uanset hvorfor situationen opstår.

Møller beskriver dette som tjekliste-adfærd: Man har en række løsninger, men undersøger ikke længere, hvad der ligger bag problemet. En god refleksiv praksis begynder med et spørgsmålet:

Hvad er det egentlig, der foregår her?

Det kræver, at medarbejderne tør dvæle ved situationen og har tiden til at se nærmere på spørgsmål som: Hvad skete der lige før? Hvornår opstår adfærden? Hvad fortæller borgeren selv? Er der noget i omgivelserne, relationen eller organiseringen, som har betydning?

- Det handler ikke om at droppe de velkendte faglige metoder. Det handler om at kunne vurdere, hvornår og hvorfor en metode giver mening, siger Marie Østergaard Møller.

2: Brug både faglig viden og viden om den konkrete borger

Professionel dømmekraft kræver ifølge Møller både objektive og subjektive kvaliteter.

Den objektive viden kan være uddannelse, erfaring, faglige metoder og viden om, hvad der typisk virker. Men den kan ikke stå alene, for hvis man kun bruger den generelle viden, risikerer man at generalisere:

”Når mennesker reagerer sådan, skyldes det typisk…”

Den refleksive medarbejder kombinerer derfor sin faglige viden med nysgerrighed på den konkrete person:

”Jeg har set noget, der minder om det før – men hvad er det, der gør, at det ser sådan ud for netop dig?”

Denne tilgang kræver også, at man er nysgerrig sammen med sine kolleger. Nogle gange opdager man nemlig først årsagen, når man begynder at se på mønstrene omkring situationen: Hvornår sker det? Hvem er til stede? Hvad er der sket tidligere på dagen? Hvad sker der ellers i borgerens liv?

3: Gør refleksion til en fælles disciplin

Refleksiv praksis er ikke bare noget, to gode kolleger gør sammen, når de har tid. Den skal sættes i system, før det bliver en del af kulturen, mener Marie Østergaard Møller.

Det kræver blandt andet, at de rigtige mennesker mødes om de rigtige ting, og at der er organisatoriske og ledelsesmæssige rammer, som gør det muligt.

Det betyder ikke, at alle skal deltage i alle samtaler. Tværtimod skal man overveje:

Her spiller lederen en vigtig rolle, for det er ikke nok at sætte “refleksion” på dagsordenen.

- Refleksiv praksis kræver, at samtalen bliver holdt på sporet. Og måden, man taler om praksis på, er afgørende, siger Marie Østergaard Møller.

Pas på de tre faldgruber

- Hvis vi ikke er opmærksomme, så kan vi i hverdagens travlhed komme til at erstatte refleksiv praksis med noget, der ligner faglighed, men som faktisk lukker for undersøgelsen, siger Marie Østergaard Møller.

Her er tre faldgruber:

Tjeklisteadfærd

“Når X sker, gør vi Y.” Man bruger den samme løsning, uanset hvad der ligger bag situationen.

Spørg i stedet: Hvad hvis det, vi ser, har en anden årsag denne gang?

Forråelse

Når man arbejder med mennesker i krise, er arbejdet ofte følelsesmæssigt krævende. Det kan føre til, at medarbejdere udvikler måder at beskytte sig selv på. Møller peger blandt andet på humor, sarkasme og et tab af empati kan blive en måde at overleve arbejdet på.

Det kan begynde med formuleringer som: “Sådan er hun bare.” Problemet er, at mennesket dermed risikerer at forsvinde bag en kategori.

Den refleksive modbevægelse er at spørge: Hvad er det, vi ikke længere får øje på, når vi taler sådan om borgeren?

Territorial-adfærd

Refleksion kræver samarbejde på tværs af fagligheder.

- Men forskellige faggrupper kan komme til at bruge kræfter på at forsvare deres eget faglige territorium, og det kan stå i vejen for den faglige refleksion, siger Marie Østergaard Møller.

For man risikerer, at spørgsmålet om hvem, der har ret, bliver vigtigere end spørgsmålet om, hvad borgeren har brug for, og hvad vi kan lære af hinandens perspektiver.

Bedre Liv i Botilbud

Socialpsykiatriske botilbud over hele landet oplever, at borgerne har andre og alvorligere problematikker end tidligere. Det stiller stadig større krav til faglighed og kompetencer. Derfor har Fremfærd særlige behov igangsat projektet ”Bedre Liv i Botilbud”, hvor fem botilbud for mennesker med sindslidelse og komplekse sociale vilkår arbejder med prøvehandlinger i et udviklingsforløb på lidt over et år.

Gå til projekt

Recovery på botilbud: ”Det er ikke nok at ville hjælpe”

Forsker ser nærmere på borgernes egne oplevelser af at blive mødt og få den hjælp, de har brug for i socialpsykiatrien.

Læs artiklen