Når omsorg flytter ind i hjemmet gennem en skærm

Virtuelle besøg til ældre bliver en stadig større del af den kommunale hjemmepleje.

Men hvad sker der, når en kommunal tablet flytter ind i de ældres hjem og erstatter bl.a. medicinindtag, madlavning og fysisk hjælp til personlig pleje?

Hvilke former for omsorg muliggør eller begrænser det? Hvilke krav stiller det til medarbejderne? Og hvad sker der helt grundlæggende med nærvær, relationer, faglighed og hverdagsliv, når virtuelle besøg erstatter fysisk tilstedeværelse?

Det undersøger cand. pæd. i pædagogisk antropologi Ulla Højland i et nyt speciale fra DPU, Aarhus Universitet.

Tilknyttet e-Teamet i Aarhus

Ulla Højland har gennem tre måneder været tilknyttet e-Teamet under Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune - et team, der leverer virtuelle besøg til pleje, praktisk hjælp og sygepleje. Derudover har hun været på 80 timers feltarbejde i fem ældre borgeres hjem.

Borgerne er fra 67-94 år og har brug for hjælp til bl.a. medicinering, til at smøre madder og psykisk støtte ved ensomhed.

Ulla Højland har været med ude og opsætte kommunale tablets og har desuden været på besøg både før, under og efter de virtuelle besøg for at mærke hjemmets stemninger og se, hvad besøgene gør ved borgerne.

- Teknologien er ikke bare et redskab. Det er med til at forme relationer, rutiner og muligheder for hjælp, siger Ulla Højland.

Videoopkald giver struktur i hverdagen

Hun finder, at virtuelle besøg kan skabe en form for omsorg, som både åbner og lukker muligheder.

- Videoopkaldene kan give struktur, kontinuitet og tryghed i hverdagen, for eksempel ved støtte til medicin, måltider eller kontakt i løbet af dagen. Samtidig viser mit materiale, at omsorg via skærm ikke bare er en enklere eller mindre version af et fysisk besøg. Den stiller andre krav til både medarbejdere, borgere, hjemmet og teknologien, siger hun.

Hvis virtuelle besøg skal fungere godt, kræver det opmærksomhed på de små, konkrete praksisser omkring teknologien, understreger hun.

- Det handler bl.a. om, hvordan den introduceres, hvor den placeres, hvilke opgaver den bruges til, og hvordan medarbejdere støttes i at udøve omsorg gennem den, siger Ulla Højland.

Tablet integreres i hjemmet

For at kunne skabe et godt virtuelt møde, kræver det nærvær på begge sider af skærmen. Borgeren skal føle sig tryg ved teknologien, og medarbejderen skal kunne trække sig tilbage fra kolleger og støj fra kontoret fx ved hjælp af headset og båse.

Ulla Højland kalder det “at hjemme den”, når tabletten bliver en fast del af hjemmets inventar.

- En borger placerede tabletten på spisebordet ved siden af billeder af familiemedlemmer og andre, hun holder af. På den måde bliver tabletten en naturlig del del af hjemmet, siger hun.

Teknologien er ikke problemet

Ulla Højland er især optaget af de ældres perspektiv. Hvad tænker de om de virtuelle besøg? Hvordan oplever de at få omsorg og støtte gennem en skærm?

Selvom kun få af de ældre har erfaring med skærmopkald, er det ikke teknologien, der er problemet.

- Teknologien og designet er simpelt, og hvis de ældre forstår sammenhængen: Hvad gør den i min hverdag? Hvornår ringer I? Hvad forventer i af mig? så kan tabletten godt flytte ind i de ældres hjem. Men de savner de fysiske besøg. Som Peter på 93 år siger: “Jeg savner de unge mennesker og en sludder”, siger hun.

Medarbejder med tårer i øjnene

Det centrale spørgsmål er derfor, hvordan man kan skabe socialt nærvær gennem en skærm. Her er tillidsfulde, faste relationer afgørende, mindst lige så vigtige som ved fysiske besøg.

- Når man ikke kommer i hjemmet og kan bruge sine sanser og fx lugte og fornemme, om borgeren trives eller mistrives, bliver det endnu vigtigere at kende borgeren og spørge ind til borgeren: Hvordan har du det? Har du haft en god weekend?

Ulla Højland har oplevet, at virtuel omsorg godt kan fungere. Et eksempel er en tillidsfuld relation mellem en ældre kvinde, visiteret til psykisk støtte efter at ægtefællen var død, og en medarbejder i e-Teamet.

- Kvinden var faldet og havde brækket hoften, og medarbejderen så med det samme, at den ældre havde fået stillet en plejeseng ind, og at skærmen stod anderledes. Hun fik næsten tårer i øjnene, da hun fik fortalt, at borgeren var faldet og havde brækket hoften, siger hun.

Husk at holde øjenkontakt

Når man skal yde omsorg gennem en skærm, er det de små ting, der tæller. Det kan handle om at holde øjenkontakt, hvilket kan være svært, fordi medarbejderen skal navigere imellem to skærme.

- Deres arbejdstablet, hvor de har journaler og skal dokumentere, står, så de hele tiden skal vende hovedet væk. Dermed virker de mere fraværende for de ældre, end hvis de har tabletten til at stå under den computerskærm, hvor videoopkaldet foregår, siger hun.

Det kan også handle om det visuelle udtryk, når en medarbejder sidder med høretelefoner på for bedre at kunne koncentrere sig.

- Nogle ældre synes, at medarbejderen så ligner en lægesekretær, og at der bliver noget upersonligt over det, siger Ulla Højland.

Og endelig kan det handle om, at de ældre har svært ved at være nærværende, hvis de fumler med teknologien og ikke kender symbolerne.

- Selvom designet er enkelt, og de ældre bare skal trykke på en grøn knap, så er et videologo ikke et logo, som de ældre er bekendte med. Hvis medarbejderen ikke ved det, kan det være svært at forstå, hvad de ældre taler om, siger hun.

Krav til medarbejderne

Derfor kræver digital velfærdsteknologi i hjemmeplejen kompetencer både af medarbejdere og af borgerne.

- Min forskning viser, at de to ting hænger nøje sammen. De krav, virtuelle besøg stiller til medarbejderne, afhænger helt af, hvilke krav det stiller til de ældre. Ved at sætte spot på de ældres begrænsninger fx dårligt syn eller hørelse, tydeliggør det netop, hvad det kræver af medarbejderne at yde omsorg gennem en skærm fremfor at være fysisk, siger hun.

Hvis de ældre fx forbedreder sig til et virtuelt besøg ved at have et glas saftevand klar, når de skal have piller, så skal medarbejderne bruge mindre tid på at guide de ældre.

- Så jo mere klar, de ældre er på opkaldet, jo mere er der mulighed for, at der er nærvær i samtalen, siger Ulla Højland.

- Det er hele tiden en balance mellem fravær og nærvær. For der er ikke tvivl om, at tabletten i sig selv skaber fysisk distance, og at de ældre, jeg talte med, ville foretrække fysiske besøg, fordi det føles mere socialt nærværende for dem, siger Ulla Højland.

Gevinster ved skærmbesøg

Ulla Højland understreger, at der er mange gevinster ved skærmbesøg. De ældre opnår større selvstændighed og fleksibilitet og behøver ikke at vente på fysiske besøg.

Det frigør ressourcer til opgaver, der kræver fysiske besøg, og medarbejderne i e-Teamet er glade for arbejdet bag skærmen.

- Men man skal være klar over, at tabletten i sig selv skaber fysisk distance, og at de ældre, jeg talte med, ville foretrække fysiske besøg, fordi det føles mere socialt nærværende for dem, siger Ulla Højland.

Er teknologi også omsorg?

Hun mener, at virtuel hjemmepleje er kommet for at blive, og at specialet kan bidrage med viden om, hvad man skal være opmærksom på i arbejdet med at få teknologien til at fungere meningsfuldt i praksis.

- Teknologien bliver ofte omtalt som en løsning, men det bliver sjældent undersøgt, hvad teknologien gør i de konkrete situationer, hvor den faktisk bruges, siger hun.

Her er det vigtigt at tale om, hvad omsorg er, og hvad teknologien gør ved omsorgsbegrebet. For omsorg er ikke bare en service eller ydelse.

- Omsorg handler først og fremmest om en følelsesmæssig indstilling, der går forud for selve handlingen. Derfor kan man godt tale om virtuel omsorg. Jeg er optaget af den modsætning, der ofte tales om mellem kold teknologi og varme hænder, men er teknologi ikke også omsorg, siger Ulla Højland.

Erfaring med socialt nærvær

Er det fx. omsorg, at tabletten er designet, så den ringer to minutter, så de ældre kan nå at besvare et opkald? Er det omsorg at spørge, om den ældre har haft en god weekend eller om AGF vandt søndagens kamp, inden man hjælper med opgaven? Er det omsorg, når en medarbejder fornemmer gennem skærmen, at der er noget galt, fordi gardinerne ikke er trukket fra? Ifølge Ulla Højland er svaret ja.

- Omsorg kommer til udtryk på mange måder, når der flytter en tablet ind. Derfor er det vigtigt at få erfaringer med socialt nærvær over skærmen og være nysgerrig på, hvordan omsorg bliver til i praksis, og hvordan ikke mindst de ældre oplever at modtage omsorgen, siger Ulla Højland.

Kort om specialet:

Specialet hedder: “Omsorgens øjeblikke: Digital velfærdsteknologi i ældres hjem - En pædagogisk antropologisk undersøgelse af hvordan en kommunal tablet flytter ind i ældres hjem, og erstatter fysiske hjemmeplejebesøg med virtuelle besøg.” Det er skrevet af Ulla Højland i forbindelse med hendes studie i pædagogisk antropologi på Aarhus Universitet og undersøger virtuelle besøg i hjemmeplejen med udgangspunkt i de tablets, som nogle ældre borgere får stillet til rådighed, så medarbejdere kan støtte dem på afstand. Ulla Højland er særlig optaget af, hvad der sker, når omsorg flytter ind i hjemmet gennem en skærm, og hvordan teknologien og dets design (VitaComm) ikke bare er et redskab, men noget der er med til at forme relationer, rutiner og muligheder for hjælp. Specialet ligger til fri afbenyttelse på FoCUS’s hjemmeside.

Uddrag fra specialet: