Strategisk retning er et must hvis flere skal op i tid
Arbejdskraftudfordringen er stor i velfærdssamfundet, og den kræver klar strategisk retning og en aktiv rolle fra chefer og direktører.
Se webinar, som har fokus på et vilkår i velfærdssamfundet, som ikke forsvinder de kommende år, nemlig arbejdskraftudfordringen.
En del af løsningen på rekrutteringsudfordringen er, at udnytte de ressourcer, man allerede har tilstede i kommunerne. Og her spiller overgangen fra en deltids- til en fuldtidskultur en nøglerolle.
Strategi og ledelsesopbakning
Det handler ikke kun om tal i et regneark – men om kvalitet i sundhed og velfærden, bedre arbejdsmiljø for medarbejderne og en stærkere økonomi både for organisation og den enkelte. At lykkes kræver dog en klar strategisk retning og en aktiv rolle fra chefer og direktører.
De skal sikre rammerne, bakke de decentrale ledere op og skabe legitimitet omkring indsatsen. De skal med andre ord have ‘en hånd i ryggen’ på den decentrale leder, når det kommer til fx økonomi, arbejdsmiljø og rekruttering.
Skab en bæredygtig kultur
På webinaret deler panelet erfaringer med, hvordan man går fra intention til reel forandring:
- Christian Bøtcher Jacobsen, centerleder for Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse
- Lasse Plougstrup Hansen, hospitalsdirektør, Regionshospitalet Gødstrup
- Anya Krogh Manghezi. direktør for børne- og ungeområdet i Høje-Taastrup Kommune
Hvordan håndterer man barriererne? Hvordan sikrer man fleksibilitet og medbestemmelse? Og hvad kræver det af ledelsesniveauerne at skabe en bæredygtig fuldtidskultur?
Webinaret blev afholdt i ledelsesugen, i forlængelse af at publikationen ‘Om at lede en fuldtidsindsats’ fra Væksthus for Ledelse udkom i juni 2025.












