1. Hjem
  2. KERNEOMRÅDER
  3. Organisation & Udvikling
  4. Lærernes Centralorganisation (DLF og Uddannelsesforbundet) kan søge om støtte i Den Kommunale Kompetencefond
Den Kommunale Kompetencefond

PROJEKT

Den Kommunale Kompetencefond

1 min læsetid

Lærernes Centralorganisation (DLF og Uddannelsesforbundet) kan søge om støtte i Den Kommunale Kompetencefond

Løbende uddannelse og kompetenceudvikling er vigtigt for at styrke fagligheden og sikre kvalitet og udvikling i undervisningen.

Pjece
Malene Aahøj

Lærere og børnehaveklasseledere i folkeskolen kan søge midler til kurser med et tydeligt fagfagligt, flerfagligt eller tværfagligt fokus i tilknytning til folkeskolens fag eller fagområder.

Øvrige ansatte på Lærernes Centralorganisations overenskomster (skoleledere undtaget),fx professionsbachelorer i ernæring og sundhed, ansatte i PPR eller den kommunale ungeindsats, lærere i en ungdomsskole eller ved et sprogcenter kan søge støtte til kurser, der har fokus på undervisningsfag, didaktiske eller vejledningsfaglige områder.

Der kan søges støtte til kurser af op til maksimalt seks dages varighed (eller op til 48 timer).

Der kan søges om støtte til kursusgebyr, materialeudgifter, vikarudgifter, transportudgifter og opholdsudgifter op til 30.000 kr. inden for en periode på 12 måneder. Arbejdsgiveren skal finansiere minimum 20 pct. af det ansøgte beløb, jf. reglerne for ansøgning til Den Kommunale Kompetencefond.

Den Kommunale Kompetencefond er et supplement til den indsats, som i øvrigt finder sted i kommunerne. Kompetencefondens midler kan ikke anvendes til obligatorisk eller lovpligtig uddannelse og kompetenceudvikling.

Kontakt Den Kommunale Kompetencefond

Den Kommunale Kompetencefond tlf. 33 70 38 71.

Telefonen er åben mandag – fredag kl. 9.30-11.00 og 12.30-14.30.

Hvis telefonen er lukket i den normale åbningstid, er du altid velkommen til at skrive en mail til kontakt@­denkommunalekompetencefond.dk, som vi besvarer hurtigst muligt. Husk at oplyse dit eventuelle sagsnr.