1. Hjem
  2. KERNEOMRÅDER
  3. Organisation & Udvikling
  4. Kan fuldtid få arbejdsglæden til at stige på botilbud?
En fremtid med fuldtid

PROJEKT

En fremtid med fuldtid

2 min læsetid

Kan fuldtid få arbejdsglæden til at stige på botilbud?

Ja, lyder det fra medarbejderne på botilbuddet Boligerne Rude Skov, som har indført mulighed for lange tjenester.

Video kan ikke afspilles

For at afspille videoen skal du acceptere marketing-cookies. Du kan altid ændre dit valg i cookieindstillinger.

Åben video
Læs mere om cookies
Kan fuldtid få arbejdsglæden til at stige?
 Bettine Romme Andersen
Bettine Romme Andersen

Medarbejderne på Boligerne Rude Skov, et botilbud i Nordsjælland, har efter eget ønske fået mulighed for at arbejde lange vagter på op til 15 timer.

Det har længe været et ønske hos medarbejderne, men det blev først forløst, da botilbuddet gik i gang med indsatsen En fremtid med fuldtid, fortæller centerchef Anette Schubert.

I indsatsen valgte de at lave en prøvehandling, som gav mulighed for de lange tjenester. Og det har medarbejderne været glade for, fordi det giver færre arbejdsdage, flere friweekender og mere fleksibilitet, lyder det.

Pausekultur er afgørende

I dag arbejder 58 procent af de 150 medarbejdere på fuldtid. Og en af vejene til at gøre fuldtid attraktivt har netop været de lange 15 timers tjenester.

Men det kræver også et fokus på arbejdsmiljø og pausekultur, for at det kan lade sig gøre, siger centerchef Anette Schubert.

- Når man er på arbejde i op til 15 timer, så skal man have en pause, ellers restituerer man ikke i forhold til det relationsarbejde, man skal lave med en beboer.

Derfor har de i lokalMED og arbejdsmiljøgruppen sammen udarbejdet en ramme for en pausekultur, men også hvordan man laver en struktur i hverdagen.

- Nogle medarbejdere møder ind om morgenen og aftaler der, hvordan deres pauser skal ligge, mens andre tager pauserne mere fleksibelt i forhold til, hvordan det passer ind på dagen, siger Anette Schubert.

Du kan i videoen høre meget mere om hendes overvejelser og refleksioner i forhold til at arbejde med en fuldtidsindsats. Du kan også dykke ned i publikationen "Om at lede en fuldtidsindsats", hvor flere ledere fortæller om deres arbejde med indsatsen.

Du kan også opleve Anette Schubert og socialpædagog Johnny Pflug, der arbejder lange 15-timers tjenester i et webinar om fuldtid på socialområdet.

En fremtid med fuldtid

Sådan bliver fuldtid attraktivt på socialområdet

Se webinar om fuldtid på socialområdet og hør erfaringer fra et botilbud, som har arbejdet med lange vagter for at gå op i tid.

Læs artiklen

Er I blevet interesseret i at deltage i En fremtid med fuldtid eller høre mere, så kontakt projektleder Nina Menoka Banerjee på 30523591.

En fremtid med fuldtid

"Om at lede en fuldtidsindsats"

Find publikationen

Om fuldtidsindsatsen

KL og Forhandlingsfællesskabet arbejder sammen om En fremtid med fuldtid – en indsats, der gør det muligt og mere attraktivt for kommunale medarbejdere at vælge timer eller fuldtid til på deres arbejdsplads.

Erfaringer fra samarbejdet med over halvdelen af landets kommuner og mere end 350 arbejdspladser viser, at flere timer skaber en positiv spiral på arbejdspladsen med flere faste kollegaer, mere faglighed og færre vikarer.

Indsatsen er en del af løsningen på de rekrutteringsudfordringer, velfærdsområderne oplever nu og i fremtiden. Hvis du vil høre mere, så følg med i nyhedsbrevet eller på fuldtid.dk.

Tilmeld dig nyhedsbrevet