1. Hjem
  2. KERNEOMRÅDER
  3. Organisation & Udvikling
  4. Gode resultater med sygefravær kommer ikke af sig selv
En kur mod sygefravær

PROJEKT

En kur mod sygefravær

1 min læsetid

Gode resultater med sygefravær kommer ikke af sig selv

Magasinet 'En kur mod sygefravær?' stiller skarpt på fire kommuner, der med succes har arbejdet med at nedbringe sygefraværet.

Gode resultater med sygefravær kommer ikke af sig selv

At det er muligt at nedbringe fraværet, viser de lands dækkende statistikker. Siden 2007 har kommunerne i gennemsnit nedbragt det årlige fravær med to dage pr. medarbejder, men der er stadig stor indbyrdes forskel mellem kommunerne.

I de kommuner, hvor fraværet er lavest, har medarbejderne typisk omkring 10 årlige sygedage. I den anden ende af skalaen har kommunerne et fravær, der er omkring 30 pct. højere.

I inspirationsmagasinet ”En kur mod sygefravær?” fremlægges resultaterne fra fire udvalgte kommuner, der enten har formået at nedbringe sygefraværet markant over en femårsperiode eller har fastholdt et lavt sygefravær.

Og hovedkonklusionen er klar: Gode resultater kommer ikke af sig selv.

Kommunernes erfaringer viser, at man med en målrettet og helhedsorienteret indsats kan opnå gode og holdbare resultater. I en sådan indsats indgår seks vigtige elementer:

  1. Tydelig ledelse og klare værdier
  2. Fælles ejerskab til indsatsen
  3. God fraværsstatistik
  4. Systematiske samtaler med sygemeldte
  5. Tidlig og målrettet indsats
  6. Høj trivsel og social kapital

Magasinet er udarbejdet af KL og Forhandlingsfællesskabet i forbindelse med konferencen ”En kur mod sygefravær?” 27. oktober 2014 i DGI-byen.

En kur mod sygefravær?

Formålet med inspirationsmagasinet er at give kommunernes topledelse, hovedudvalg og HR-afdeling aktuel ekspertviden om og kommunale erfaringer med en helhedsorienteret og effektiv indsats for at nedbringe sygefraværet i kommunen.