Forandringer kan være fulde af lyst

Hjernen er i stand til at håndtere ret store forandringer – også på kort tid. Forbindelsen mellem nydelse, begær og motivationen til at rykke sig mentalt er nemlig stærk. Det fortalte Morten Kringelbach, der leder TrygFonden Research Group ved Oxford og Aarhus universiteter, til Personalepolitisk Event 2012.

Både udforskning og trygge rutiner

Smertetærsklen for, hvor store forandringer man kan kapere, er naturligvis individuel, men giver udfordringerne mening, leger hjernen såmænd glad og gerne med. Og den gode leder skal da netop også tilgodese trangen til både udforskning og trygge rutiner.

- Udforskningen og vanerne kan ikke eksistere uden hinanden. Godt lederskab handler om at finde de rigtige opgaver til rigtige mennesker og dermed skabe motivation, forklarer Morten Kringelbach, der opfordrer ledere til at melde klart ud, at forandringer er et krav.

Kommunikation og bedre samarbejde gør forandringer nemmere

Hvem skal involveres, og hvor stor er risikoen for, at forandringen går galt? Sådan skal der fremover tænkes om hver forandring på jobcenteret i Ringsted. Et SPARK-forløb hjalp med at få en ny kommunikationsstrategi og risikoanalyse på plads.

Læs artiklen

Den gode balancegang

Det gælder for den kommunale leder, der skal styre sin organisation gennem kravene om forandringer, om at finde balancegangen mellem at udfordre, så vi ikke går i stå og keder os, og at og skabe ro og genkendelighed, når der er brug for det.

Morten Kringelbach pointerer dog også, at lysten ikke bare automatisk følger med: Mennesker skal rykke sig for at føle sig i liv og hjernen er faktisk med på forandringerne. Men det er noget, man skal kæmpe for; man kan ikke bare tage for givet, at lysten følger med.