
PROJEKT
Natarbejde
1 min læsetid
Få overblikket: Kickstart dialogen om natarbejde med nye materialer
Her er et overblik over de materialer, som parterne på det kommunale og regionale område har fået udarbejdet om natarbejde.



Her er et samlet overblik over de materialer, som parterne på det kommunale og regionale område har fået udarbejdet til brug på arbejdspladser, i MED og i arbejdsmiljøgrupper.
Læs pjece om natarbejde
Pjecen giver et samlet overblik over gældende regler, særlige helbredsrisici og praktiske råd, der kan bidrage til et trygt og sundt arbejdsmiljø ved natarbejde.
Forebyggelseskatalog om natarbejde
Dette katalog samler gode råd til forebyggende tiltag, der kan afprøves for at skabe færrest mulige gener af natarbejdet.
Få fakta-ark om heldredskontrol og natarbejde
Få one-pager med, hvad der er vigtigt at vide om natarbejde, og hvorfor man skal takke ja til helbredskontrol.
Få Power-Point præsentation
Her får I en præsentation, som I kan bruge til at kickstarte dialogen om natarbejde i jeres MED-udvalg eller på jeres arbejdsplads.
To plakater om natarbejde
Er du sygeplejerske, sosu-medarbejder eller anden natarbejder. Så hæng en plakat op på arbejdspladsen om gode vaner og helbredskontrol.
To animationsfilm om natarbejde:
Mens den ene film har fokus på helbredskontrollen, er den anden film tænkt som en "appetizer" for hele materialet og kan anvendes på sociale medier, hjemmesider, intranet eller andre steder, hvor der er brug for at gøre opmærksom på materialet.
Video kan ikke afspilles
For at afspille videoen skal du acceptere marketing-cookies. Du kan altid ændre dit valg i cookieindstillinger.
Video kan ikke afspilles
For at afspille videoen skal du acceptere marketing-cookies. Du kan altid ændre dit valg i cookieindstillinger.
Baggrund for materialet
Ved OK24 aftalte KL, Forhandlingsfællesskabet og Danske Regioner samt KL, Danske Regioner og Akademikerne, at natarbejde skal indgå i arbejdsmiljøorganisationens årlige arbejdsmiljødrøftelse.
Det betyder, at det lokalt skal drøftes ved den årlige arbejdsmiljødrøftelse, om der kan være behov for at iværksætte særlige tiltag i forhold til natarbejdere med henblik på forebyggelse af risici og gener ved natarbejde.
Formålet er at sikre et vedvarende og styrket fokus på natarbejde. For at understøtte lokale drøftelser og tiltag vedrørende natarbejde blev det aftalt, at parterne i overenskomstperioden vil udarbejde informations – og inspirationsmateriale med gode råd om forebyggelse af risici og gener, om gennemførelse af helbredskontrol samt supplerende spørgsmål til brug for APV-processer på arbejdspladser, hvor natarbejde forekommer.

















