"Det handler jo ikke om at sende en mand til Mars"

Eleverne får medejerskab, når de bliver inddraget. Og lærere får fornyet arbejdsglæde. Og inddragelse behøver ikke at tage længere tid.

Sådan lød nogle af budskaberne, da en elev, en lærer og en vejleder reflekterede over, hvad det betyder at inddrage elevernes stemmer og feedback på en konference om læringsorienteret vejledning. Bag konferencen står KL og Danmarks Lærerforening, som har inviteret lærere, uddannelsesvejledere og ledere fra hele landet til en dag med masser af viden og inspiration fra Fremfærd-projektet SamVej - "Samarbejde om udvikling og ledelse af læringsorienteret vejledning." I SamVej har skolerne arbejdet med at inddrage eleverne og få deres feedback på de læringsaktiviteter, som er blevet afprøvet i projektet.

Inddragelse skaber ejerskab

For vejleder Jeanette Bjerking Lystrup er det tydeligt, at inddragelse skaber ejerskab.

- Eleverne var positivt overraskende over at blive inddraget. De skulle komme med forslag til, hvordan vi kunne gøre aktiviteter anderledes, og elevernes forslag kvalificerede vores aktiviteter, siger Jeanette Bjerking Lystrup, der arbejder som UU-vejleder i Ringsted Kommune.

Hun har gennemført vejledningsforløbet "Min identitet – Mit fremtidige jeg" i 7.klasse og har erfaret, at det ikke behøver at tage lang tid at få elevernes feedback.

- Det største benspænd for inddragelse er, når vi glemmer, hvor værdifuldt det er at få eleverne på banen, siger hun.

Elever kommer med nye perspektiver

For Magnus Hermann, formand for Danske Skoleelever, er det indlysende, at eleverne ønsker indflydelse på egen hverdag. - Ingen ønsker en hverdag fra 8-16, der er planlagt for dem, og hvor de ikke har nogen indflydelse. Det handler jo ikke om at sende en mand til Mars. Inddragelse er ikke et nybrud, men noget man skal holde fast i, siger han.

Magnus Hermann mener, at elever kan bidrage med nye og anderledes ideer til undervisning eller vejledningsaktiviteter.

- De kommer med et andet perspektiv, end man gør som lærer og vejleder, hvilket kan være meget værdifuldt, siger han.

Feedback kræver trygge relationer

Daniel Vejling Appasamy, lærer i Ballerup Kommune, har også gode erfaringer med at bruge elevfeedback.

- De fik medejerskab, og det skaber helt sikkert motivation hos eleverne, og så er feedback slet ikke den tidsrøver, som mange tror, det er, siger han.

Daniel Vejling Appasamy påpeger, at relationen mellem elever og deres lærere og vejledere skal være tryg og tillidsfuld.

- Hvis elever skal turde at komme med forslag til ændringer, som nogle voksne har lavet, så skal der være en god relation til de voksne, siger han.

Skræmmende at snakke om fremtiden

I Ringsted Kommune har vejleder Jeanette Bjerking Lystrup erfaret, at det for nogle elever kan være skræmmende at tale om fremtiden.

Hun havde planlagt, at eleverne skulle arbejde med fremtidsdrømme og lave visionsboard, der illustrerer, hvor de er om 10 år. men så fik hun feedback fra eleverne.

- Det viser sig nemlig, at dét at snakke om fremtiden, og hvor man er om 10 år, kan virke angstprovokerende og grænseoverskridende for nogle. Vi gennemførte stadig aktiviteten, men vi fik skabt et stillads omkring aktiviteten, der gjorde, at ingen synes, det var skræmmende. Så det var en megaværdifuld feedback, siger hun.

Jeanette Bjerking Lystrup har erfaret, at det giver bedre resultater at få feedback i mindre grupper fremfor i plenum.

- Vi har også prøvet at spørge ud i klassen, hvorefter der bliver larmende tavshed. Ved at lave en gruppevejledning i en mindre gruppe, skabte vi et trygt rum, hvor eleverne bedre kunne byde ind, siger hun.

Op på elevinddragelsescyklen

For Magnus Hermann, formand for Danske Skoleelever, handler det om, at lærere, vejledere og elever skal træne den muskel, der hedder elevinddragelse.

- Elevinddragelse kræver øvelse af alle parter. Vi skal lære at køre på elevinddragelsescyklen, og det er de færreste af os, der ikke væltede på cyklen første gang, siger han.

Inddragelse starter allerede i 0. klasse, påpeger han.

- Der er en form for demokratisk dannelse at lære at sige sin mening og give feedback. Hvis man starter i 0. klasse, kan det være, at man i 9. klasse tør stå foran hele klassen eller måske i personalerummet og sige, hvad man synes, der skal gøres anderledes, siger han.