3 min læsetid
Gik du glip af vidensdagen for faglig udvikling på socialområdet?
Så får du her få en genvej til nye materialer og mere viden om Fremfærds projekter.



Da 400 fagprofessionelle på det specialiserede socialområde var samlet i Odense i anledning af Fremfærds vidensdag, kom de vidt omkring.
En rød tråd gennem hele dagen var den recovery-orienterede tilgang, hvor borgerens håb og drømme er afsæt for de fagprofessionelles arbejde.
- Det handler om det gode hverdagsliv - og vi skal finde ud af, hvordan det, der virker i recovery-orienteret praksis, kan komme til at fylde mere ude i kommunerne
Det sagde Trine Uhrskov og Marie Louise Stochholm, da de præsenterede Fremfærds nye projekt Stå stærkt i egen praksis på det specialiserede socialområde for voksne.


Stå stærkt i egen praksis med en bæredygtig læringskultur
Nyt projekt skal styrke den recoveryorienteret praksis på det specialiserede voksensocialområde gennem praksisnære træningsforløb.
Læs artiklenBedre hjælp til mennesker med udviklingshandicap og dom
På en af dagens 7 workshops præsenterede Trine Uhrskov helt nye materialer fra projektet Bedre hjælp til mennesker med udviklingshandicap og dom.
Besøg den nye temaside og få gratis adgang til viden, værktøjer og en helt ny metode.

Der var flere kommunale arbejdspladser, der delte deres erfaringer med at have deltaget i Fremfærds projekter, herunder Horsens.
Digital inklusion
Horsens kommune har nemlig deltaget i projektet Digital inklusion. På en workshop fortalte de blandt andet om den offerskam, der kan opstå, når en borger er blevet svindlet digitalt og de store konsekvenser, svindlen kan have på et personligt plan.
Og så delte de en samling aktionskort, de har udviklet til situationer, hvor borgere med nedsat funktionsevne bliver svindlet.

Nu har vi en plan når digital svindel rammer udsatte borgere
Få fingre i 12 aktionskort og se, hvordan Horsens hjælper borgere med nedsat funktionsevne, der er blevet svindlet.
Læs artiklenBedre liv i botilbud
I projektet Bedre liv i Botilbud har fem botilbud for mennesker med sindslidelse og komplekse sociale deltaget i et udviklingsforløb på lidt over et år.
På vidensdagen deltog både en pædagog og to beboere fra det aarhusianske botilbud Korsagergården, der har arbejdet med at styrke beboerinddragelse og recovery.
Et af Korsagergårdens tiltag var et keramikkursus for beboerne, og netop dette kursus fik stor betydning for beboeren Signe, der bl.a. er udfordret af angst. Hun siger:
- Kurset blev startskuddet til at komme mere ud i verden, og jeg har fået mod på også deltage i andre rum.

Sådan blev keramik-kursus et springbræt til et mere aktivt liv
På Korsagergården har et keramikkursus fungeret som en øvebane for beboerne til mere forpligtende fællesskaber uden for botilbuddet.
Læs artiklenFå borgernes stemme med

Fremfærd-projektet Få borgerens stemme med deltog også med en workshop om, hvordan man skaber bedre udviklings- og beslutningsprocesser, hvor borgere i udsatte positioner bidrager med viden og er med til at forme nye strategier og indsatser i kommunalt regi.

Tænk over disse syv ting når I samarbejder med udsatte borgere
Fjern bump på vejen, skab klare rammer og følg altid op, lyder opfordringen fra erfaringsekspert.
Læs artiklenMedicinsikre botilbud

Projektet Medicinsikre botilbud satte fokus på medicinsikkerhed for borgere på botilbud. De har nemlig ofte mange samtidige psykiske og somatiske problemer, så det er endnu vigtigere at have fokus på disse borgere end andre grupper af borgere.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed gav ikke bare ny viden, men introducerede også en række redskaber udviklet i projektet, der kan hjælpe botilbud i gang med at højne medicinsikkerheden.

Sådan kan I arbejde med sikker medicinhåndtering
I projektet Medicinsikre botilbud har 15 botilbud arbejdet med en model for at løfte kvaliteten. Få en introduktion her.
Læs artiklen


