Få mere i løn ved at gå op i tid

Regn din løn ud, hvis du går op i tid

Hvad vil din løn blive, hvis du skifter 28 timer om ugen ud med 37? Brug denne lønberegner til at få et fingerpeg om, hvor meget mere du vil få i lønposen ved at gå op i tid.

Af Bettine Romme Andersen 01/03/2022
Forhandlingsfællesskabet,
KL

Har du overvejet at gå op i tid, og er du nysgerrig på, hvad det vil betyde for dig i kroner og ører?

Eller er du blevet spurgt af din leder, om du kunne tænke dig fuld tid og nu overvejer, hvad får jeg ud af det?  Så er der hjælp at hente her.

Tast din løn og se resultatet

For at give dig et hurtigt billede af, hvad flere timer eller en fuldtidsstilling vil betyde for din pengepung, har du her et redskab, der kan pege dig i retning af, hvad din fremtidige løn kunne blive.

Du skal taste både dit nuværende timetal og dit ønskede timetal ind. Det ønskede timetal kan maksimalt være 37 timer. Og så skal du taste din bruttoløn eller din nettoløn ind.

Bruttolønnen er det beløb, som din arbejdsgiver giver dig, inden der bliver trukket skat, ATP, pension mv. Mens nettoløn er det beløb, som kommer til udbetaling på din konto. Du vælger selv, hvilket tal du vil bruge.

Vær opmærksom på, at resultatet er en simpel beregning baseret udelukkende på det beløb, du taster ind. Resultatet tager ikke højde for individuelle pensionsforhold, trækprocent, særtillæg og lignende.

Gevinsten ved at gå op i tid kan derfor variere alt afhængigt af dine personlige forhold.

Vil du vide mere

Vil du vide mere om, hvordan din løn kommer til at se ud i en større stilling, så kontakt din tillidsrepræsentant, din faglige organisation eller din leder.

Du kan også tage fat på dit pensionsselskab, som kan hjælpe dig med at regne ud, hvad flere timer vil betyde for dig på langt sigt.

Udover mere i løn og pension er der selvfølgelig også andre overvejelser, som for eksempel hvordan balancen mellem privat- og arbejdsliv bliver med flere timer, og hvilke arbejdsopgaver, der følger med, samt hvornår på dagen de ekstra timer ligger.

Den slags spørgsmål kan du også tale med din leder eller tillidsrepræsentant om, så der kan findes en løsning, som er god for dig.

Beregn din løn her

Tast selv din løn

Indtast din seneste månedsløn i hele tal. Enten brutto eller netto.
Din nye løn bliver vist her.

En fremtid med fuldtid