Kommuniker om jeres seniortiltag

Kommuniker om jeres seniorindsats

Det er vigtigt, at I kan kommunikere klart og tydeligt om seniorindsatsen i jeres kommune og på jeres arbejdsplads.

Af Bettine Romme Andersen 26/09/2023
Forhandlingsfællesskabet,
KL

Jeres medarbejdere bør vide, at de er værdsat gennem hele deres arbejdsliv, og de skal kende til jeres seniorindsats og vide, hvordan man bruger den.

Derfor er kommunikation afgørende for, om jeres seniorindsats virker.

Seniorpartnerskabet har udviklet dette kommunikationsværktøj til at understøtte jeres kommunikationsindsats.

Værktøjet har to dele:

  • seniorfortællingen og
  • kommunikationen om jeres seniorindsats

Seniorfortællingen sørger for, at I kommunikerer ensartet på tværs af alle arbejdspladser i kommunen, mens selve kommunikationen handler om den måde, I kommunikerer jeres kommunes seniorfortælling og mulighederne i jeres seniorindsats lokalt på arbejdspladsen.

Kommunikationsværktøj til seniorindsatsen
Om Seniorpartnerskabet

KL og Forhandlingsfællesskabet har skabt Seniorpartnerskabet for at give flere seniorer lyst til og mulighed for at blive længere tid på det kommunale arbejdsmarked.

De ældre medarbejdere i kommunerne spiller en vigtig rolle, da deres kompetencer og erfaring har stor betydning for løsningen af kerneopgaven.

I dag er mere end hver fjerde kommunale medarbejder over 55 år, og med den nuværende tilbagetrækningsalder betyder det, at 100.000 medarbejdere går på pension frem til 2030.

Seniorpartnerskabet består af 43 kommuner og udvikler løsninger til den kommunale seniorindsats.

Seniorpartnerskabet