puslespil

Morsø har udviklet et kodeks for godt medarbejderskab

I Morsø Kommune har lederne udviklet et kodeks for godt ledelsesskab, og medarbejderne har samtidig udviklet et kodeks for godt medarbejderskab. Der, hvor de to kodeks matcher hinanden, er dér, hvor man mærker en effekt. Både på bundlinjen, ude hos kunden og i produktionen.

Af Personaleweb 04/06/2012

Medarbejderkodekset i Morsø Kommune er Danmarks første af sin slags. Kodekset er resultatet af mere end 2.000 medarbejderes bidrag, og det er udarbejdet gennem 50 kursusdage, hvor 50 medarbejdere i fællesskab fandt frem til ni væsentlige anbefalinger.

Læs også: Tre råd til at samarbejde på tværs

Kodekset fungerer som en 'best practice', som man kan blive ved at vende tilbage til ved både nye ansættelser og kursusdage. Alle ni anbefalinger har medindflydelses-potentiale. På den måde bliver det et godt redskab i fælles bestræbelser på at skabe medindflydelse for alle.

Medarbejderkodeks i krisetider

Fællestillidsrepræsentant Helle Hjortshøj udtaler:

- Nu står vi i en situation med en stram økonomi, og det kalder måske på en anden slags medindflydelse, men det er tydeligt at se, at de værdier, der kommer til udtryk i kodeks for godt medarbejderskab gennemsyrer kulturen. Derfor er man også med, når der skal træffes vanskelige beslutninger, for eksempel om besparelser.

Kodekset respekterer ledelsesretten fuldt ud. I forhold til ledelsen er formålet, at medarbejdere kan kvalificere nogle af de svære beslutninger, som ledelsen skal tage i krisetider. Eksempelvis nedskæringer og fyringer. Her kan man samarbejde om at tackle problemerne på en hensigtsmæssig måde for de involverede parter.

Kodekset fylder i 5 år i år, og i Morsø Kommune arbejder de nu på at få medarbejderkodekset helt frem i bevidstheden igen. Dels fordi betydningen efter 5 år kan være gledet en smule i baggrunden i folks bevidsthed, og dels fordi det er vigtigt at forholde sig til god medindflydelse og godt samarbejde i krisetider.

Både medindflydelse og gode resultater

Der er en helt entydig sammenhæng mellem medarbejdertrivsel og forretningsmæssige resultater.

Læs også: Det gode samarbejde starter ved kerneopgaven

De ledere, der har størst fokus på medarbejdertrivsel, samarbejde og motivation, klarer sig uden tvivl bedst i undersøgelser om både medarbejdertilfredshed og forretningsmæssige resultater.

Ledelse i sig selv gør ingen forskel for bedre medindflydelse, det er ledelse i samarbejde med medarbejdere, der skaber bedre medindflydelse og dermed både bedre resultater på bundlinjen og bedre trivsel blandt medarbejdere.

Læs mere i artiklen 'Stjernen med de ni takker' i 'Medindflydelse - det nytter'.

Læs 'Medindflydelse - det nytter'
Kodeks for godt medarbejderskab

De 9 anbefalinger:

  1. Jeg afklarer opgaver og ansvar med min daglige leder
  2. Jeg er ansvarlig overfor fastlagte politiske og administrative mål og beslutninger
  3. Jeg er lydhør over for borgere og samarbejdsparter
  4. Jeg bidrager til at skabe sammenhæng og helhed i organisationen
  5. Jeg har fokus på effektivitet,kvalitet og resultater
  6. Jeg er innovativ og ser muligheder i opgaveløsningerne
  7. Jeg er opmærksom på mine pligter og rettigheder
  8. Jeg udviser professionel og personlig integritet
  9. Jeg bidrager til et godt arbejdsmiljø

- Medarbejderkodeks fra Morsø Kommune

Kontakt vedrørende 'Medarbejderkodeks'

Helle Groth Christensen, KL, hgc@kl.dk, 3370 3855

Henrik Vittrup, KTO, hv@kto.dk, 3347 0614

Læs MED-håndbogen 2015 - Kommunerne