Inspiration til senioraftaler

Inspirationskatalog til seniortiltag

Få inspiration til, hvordan I kan stykke en senioraftale sammen på jeres arbejdsplads. Dyk ned i 18 konkrete eksempler.

Af Bettine Romme Andersen 01/09/2023
Forhandlingsfællesskabet,
KL

I det her værktøj kan både ledere og medarbejdere finde inspiration og information om, hvordan forskellige seniortiltag og aftaler kan se ud.

Inspirationskataloget har 18 eksempler på forskellige seniortiltag og aftaler fra forskellige kommunale arbejdspladser samt en oversigt med muligheder.

Det kan blandt andet handle om, hvilke opgaver senioren løser, kompetenceudvikling, hjemmearbejde eller jobrotation.

Det kan også være, I ser nærmere på rammerne, og aftaler jer frem til nogle nye hjælpemidler, mindre belastende opgaver, fleksibel arbejdstid eller mindre personaleansvar.

Der er også eksempler på økonomiske tiltag som fastholdelsesbonus eller færre timer med pensionsindbetaling.

Se, hvad andre har gjort!

Inspirationskatalog til seniortiltag og senioraftaler
Om Seniorpartnerskabet

KL og Forhandlingsfællesskabet har skabt Seniorpartnerskabet for at give flere seniorer lyst til og mulighed for at blive længere tid på det kommunale arbejdsmarked.

De ældre medarbejdere i kommunerne spiller en vigtig rolle, da deres kompetencer og erfaring har stor betydning for løsningen af kerneopgaven.

I dag er mere end hver fjerde kommunale medarbejder over 55 år, og med den nuværende tilbagetrækningsalder betyder det, at 100.000 medarbejdere går på pension frem til 2030.

Seniorpartnerskabet består af 43 kommuner og udvikler løsninger til den kommunale seniorindsats.

Seniorpartnerskabet