Ufaglært til faglært-puljen - 3F og FOA-overenskomst - ansøg her

Medarbejdere i kommunerne på 3F og FOA overenskomst kan få en faglig uddannelse uden at gå ned i løn. Ansøg om midler på denne side.

Af Den opsøgende indsats 13/12/2023

Hvem kan ansøge?

Ansatte på FOA og 3F overenskomst kan få tilskud til at dække forskellen mellem den nuværende løn og voksenelevlønnen til en faglært uddannelse.

I praksis betyder det, at man som medarbejder kan blive faglært uden at gå ned i løn under uddannelsen.

’Ufaglært til Faglært’ er målrettet medarbejdere, som er fyldt 25 år, har været ansat i kommunen i minimum to år, og som kommunen ønsker at opkvalificere og fastholde i beskæftigelse. 

Der er to veje til at blive faglært. Enten tages uddannelsesforløbet på én gang eller deles op i flere mindre forløb. Dette kaldes et ”på-vej-til”-forløb. 

Sådan gør du

  1. Tal med leder og TR 
    Tal med din leder om dine muligheder for uddannelse. Få vejledning hos TR og din faglige organisation. 
     
  2. Afklar uddannelse
    Afklar hvilken faglært uddannelse eller på-vej-til forløb, der er relevant for dig, og hvornår du kan deltage.
     
  3. Læs vejledningerne
    Læs vejledningerne her på siden grundigt, og få styr på alle oplysninger - se boks. Så får du hurtigere behandlet din ansøgning.
     
  4. Udfyld ansøgning
    Ansøgningsskemaet nedenfor udfyldes og underskrives af dig, din leder og din TR/faglige organisation.
     
  5. Ansøgning behandles
    Ansøgningen behandles af KL og den relevante faglige organisation. Du får normalt svar inden for en måned.
Ansøg Ufaglært til Faglært

Det skal du have styr på, inden du søger

FOA eller 3F overenskomst

  • Læs vejledningen, så du ikke søger forgæves
  • Aftal med leder og TR, hvilken uddannelse eller hvilket forløb der ansøges om
  • Få lavet en realkompetenceafklaring, så I kender varigheden af uddannelsen, inden ansøgningen påbegyndes
  • Find de relevante beløb frem med hjælp fra din HR-afdeling, som du skal bruge for at indtaste ansøgningen (din ordinære løn og elevløn)
Gruppeansøgning: Ufaglært til Faglært

I kan indsende en gruppeansøgning når:

  • Medarbejderne er ansat FOA / 3F overenskomst
  • Medarbejderne deltager på samme uddannelse
  • Medarbejderne har samme udgifter
  • Medarbejderne har samme leder
  • Medarbejderne har samme TR
  • Medarbejderne er dækket af samme overenskomst/der søges gennem samme faglige organisation
På vej til faglært forløb: Trin-for-trin guide

Der er to veje til at blive faglært. Enten tages uddannelsesforløbet på én gang, eller uddannelsesforløbet deles op i flere mindre forløb. Dette kaldes et ”på vej til faglært”-forløb. 

I et på vej til faglært forløb kan du tilbyde de af dine medarbejdere, som har minimum to års erfaring, er over 25 år og ansat under en FOA- eller 3F-overenskomst, et uddannelsesforløb, som leder på vej til at blive faglært.

Vi har gjort det let for dig at ansøge puljen med denne videoguide, hvor du bliver taget igennem alle de trin, der skal til, for at søge om midlerne.

I videoen vil du lære, hvordan du indtaster oplysninger om medarbejderen, uddannelsen og uddannelsens varighed. Du vil også få vigtig information om, hvordan ansøgningen skal underskrives enten digitalt eller fysisk.

Læs mere om Ufaglært til Faglært-puljen 

Tilskud til meritpædagoguddannelse til ansatte på en FOA overenskomst

14-11-2023
KL og FOA har drøftet tilskud fra Den Kommunale Kompetencefond til meritpædagoguddannelsen i lyset, at regeringen har afsat midler til mere uddannet pædagogisk personale på dagtilbudsområdet (opkvalificeringspuljen) herunder til opkvalificering via meritpædagoguddannelsen.

Parterne er enige om, at der med virkning fra 1. december 2023 og indtil videre frem til den 31. juli 2026 ikke længere gives tilskud til nye uddannelsesforløb til meritpædagog i FOA’s pulje under Den Kommunale Kompetencefond.

Der kan fortsat opnås tilskud i FOA’s pulje i Den Kommunale Kompetencefond for så vidt angår uddannelsesforløb til meritpædagog som allerede er godkendt til tilskud i Den Kommunale Kompetencefond.

Uddannelse & kompetenceudvikling