
PROJEKT
Ti innovative idéer
2 min læsetid
Skole gjorde det nemmere at tage skraldet
IDÉ NR. 8: Små skraldevogne giver bedre arbejdsstillinger og sparer Lindevangskolen på Frederiksberg for 80.000 kroner om året.

Førhen skulle personalet på Lindevangskolen først køre skraldet ud på vogne til den store, graffitimalede container foran skoleporten, for derefter at smide sækkene op i 2 meters højde op i containeren. Det var både besværligt og dyrt. Men så fik Teknisk Serviceleder, Pernille Hjorth, en god idé. Efter ønske fra sine kollegaer om mere skurplads og med en baggrund som tømrer, tog hun arbejdshandskerne på. Hun byggede et skur, hvor der kunne stå mindre affaldscontainere på hjul, som nemt kunne manøvreres rundt. På den måde er det nu nemmere for både personalet og eleverne at sortere deres affald, men også nemmere at hente en affaldscontainer ind og smide affaldet direkte i.
- For det første har vi ikke den store, grimme, skæmmende container lige ved skolens hovedindgang mere, og for det andet er rengøringspersonalet rigtig glade for løsningen. Før skulle de smide tunge sække op i en højde af 2 meter, og det gav dem et vrid i kroppen og især i ryggen. Med den nye løsning skal de kun løfte dem 1meter, og de kan køre affaldscontainerne helt hen til trappestenen, fortæller Pernille Hjorth.
Ved at ændre affaldsforholdene har skolen også nedbragt deres affaldsmængde. Før brugte de 20 kubikmeter container om uge, men indholdet i de nye affaldscontainere svarer nu kun til ca. 7 kubikmeter. Det vil give en besparelse på ca. 80.000 kroner årligt
Nemmere at genbruge
Genbrug af papir var det første, skolen satte fokus på med de nye affaldscontainere. Alle klasser har nu en papkasse, hvori de kan samle alt deres papiraffald. Skolen kører papircontaineren hen til hoveddøren, og på den måde kan eleverne nemt komme af med papir i den rigtige container. - Vi genbruger cirka 60 % mere, end da vi havde den store container. Skolepersonalet giver også udtryk for, at det er meget nemmere at lære eleverne at sortere affaldet. Derudover er eleverne meget glade for, at de nu med sikkerhed ved, at deres sorterede affald bliver genbrugt, fortæller Pernille Hjorth og forsætter.
-Det er ikke bare blevet nemmere og billigere, men nu kan vi også sortere vores affald, og dermed være med til at mindske Co2 udslippet. Det betyder meget for skolens image som grøn skole.
Få gavn af andres ideer med Spredningsguiden
De seks faser i spredningsguiden
- En tjekfase, hvor man finder ud af, om det giver mening at sprede innovationen fra et sted til et andet. Er timingen god? Tror man nok på sin idé. Er organisationen klar til at genbruge? Har vi tid og ressourcer nu?
- En testfase, hvor modellen prøves af i lille skala. Hvordan virker den på borgere og medarbejdere? Er der brug for tilpasninger, eller kan modellen kopieres som den er?
- En tilpasningsfase, hvor innovationen skræddersys til den nye virkelighed
- En aflæringsfase, hvor man aflærer gamle vaner, der står i vejen for innovationen. Denne fase kan være svær, men det hjælper at skabe et tillidsfuldt rum, et slags Experimentarium, hvor det er ok at fejle.
- En brugsfase, hvor innovationen bliver taget i brug.
- En høstfase, hvor man evaluerer og gør op, hvad man har fået ud af spredningen? Hvad fik man ud af at dele/genbruge? Hvad har man lært undervejs?
Få spredningsguiden her:

Grønspættebogen 'Sådan evaluerer I innovation'
Center for Offentlig Innovation har lanceret en guide til alle, der skal evaluere innovative tiltag. Bogen gør en evaluering lettere og mere overkommelig. Find guiden og læs mere










