Brugerinddragelse skal styrke kvaliteten i byggeprojekter

Når nye bygninger opføres eller eksisterende omdannes, handler det ikke kun om arkitektur og teknik.

Det handler også om at skabe velfungerende rammer for de mennesker, der skal bruge dem og drifte dem hver dag.

Fagpersoner skal inddrages fra start

Alligevel bliver de fagpersoner, der har den største indsigt i bygningernes daglige funktion fx rengøringspersonale, tekniske servicemedarbejdere og andre driftsansvarlige, ofte først inddraget, når projektet er afsluttet.

Det betyder, at centrale erfaringer om fx indeklima, møblering, teknisk drift og rengøringsvenlighed ikke indgår i den indledende planlægning, hvilket kan føre til lavere funktionalitet, dyrere tilretning og et manglende ejerskab blandt brugerne.

Praksisnær viden skal i spil

Det er baggrunden for projektet “Brugerinddragelse i kommunale byggeprojekter” i regi af Fremfærd Bruger.

Bag projektet står KL, 3F og FOA, som i samarbejde med konsulenthuset Rambøll skal gentænke, hvordan bygge- og renoveringsprojekter kan planlægges og gennemføres, så brugernes praksisnære viden bringes i spil fra starten af.

“Vi mangler viden om brugerinddragelse”

Fra både 3F og FOA lyder det, at der mangler viden om, hvordan og i hvilket omfang brugerne inddrages.

- Det er vigtigt, at faglighed får en plads, og at vores medlemmer bliver set og inddraget, for det er dem, der skal leve med de dårlige løsninger, hvis der er lavet mærkelige trin, så man skal tage en omvej med rengøringsvognen eller pedellen skal flytte stole på måder, der ikke er hensigtsmæssige, siger Morten Hofmann Rytter, der er projektleder fra 3F.

Hvem sidder rundt om bordet

I FOA er projektleder Jeanette Bossen optaget af, hvordan man kan inddrage fx det tekniske personale og kantinemedarbejdere på en måde, så det både understøtter byggeriets kvalitet og medarbejdernes faglighed og oplevelsen af medejerskab.

- Jeg er sikker på, at hvis man spørger kommunerne, så vil de sige, at de har alle mulige inddragelsesprocesser. Spørgsmålet er bare, hvem der sidder rundt om bordet, når en bygning skal renoveres, og hvad det er for input, man vælger at arbejde videre med, siger hun.

Tre former for byggeprojekter

I projektet skelnes der mellem byggeprojekter, renoveringsprojekter og såkaldt transformationsprojekter, hvor en bygning omdannes og tilpasses til helt nye funktioner.

Ifølge Lukas Torp, projektleder fra KL, er det vigtigt at differenciere mellem forskellige projektformer, fordi de stiller forskelligartede krav til planlægning og inddragelse.

- I nybyggeri kan brugernes behov inddrages fra start, mens renoverings- og transformationsprojekter kræver en tættere kobling til eksisterende arbejdsgange og bygningens historie, siger han.

Kortlægning af kommunal praksis

Første skridt i projektet er at få kortlagt kommunernes nuværende praksis og erfaringer med brugerinddragelse. Det skal ske gennem interviews med en række kommuner.

- Denne kortlægning er afgørende for at få en dybdegående forståelse af de nuværende arbejdsgange og udfordringer og synliggøre de gevinster, der kan opnås ved brugerinddragelse, siger Lukas Torp.

Workshops med kommuner

I forlængelse af kortlægningen overvejer projektledelsen at gennemføre workshops med kommunale aktører, der kan dele erfaringer, viden og best practises om brugerinddragelse i byggeprojekter.

Workshops vil tage udgangspunkt i de resultater, der er kommet frem i kortlægningen og give et indblik i de udfordringer og succeser, kommunerne har oplevet i deres arbejde med brugerinddragelse.

Model for brugerinddragelse

Sidste fase af projektet er at udarbejde en vejledning, en visuel model eller et metodekatalog, der kan anvendes på tværs af kommunerne.

- Vi har ikke lagt os fast på det endelige formidlingsprodukt. Det vigtigste er, at det kan hjælpe med at trække driftsressourcer ind i planlægningen af byggeprojekter, så det bliver naturligt at spørge: Hvordan skal vi bygge eller ombygge, så du som medarbejder kan drifte og vedligeholde bygningen mest optimalt, siger Jeanette Bossen fra FOA.