1. Hjem
  2. KERNEOMRÅDER
  3. Børn og Unge
  4. Kom til webinar om faglig sparring og vejledning i dagplejen

1 min læsetid

Kom til webinar om faglig sparring og vejledning i dagplejen

Få indsigt i konkrete kommunale erfaringer med udviklingen af dagplejen.

Kom til webinar om faglig sparring og vejledning i dagplejen
Pernille Søndergaard
Pernille Søndergaard

I foråret 2026 udgav KL og FOA et inspirationsmateriale, som giver bud på, hvordan dagplejepædagogerne i højere grad kan under-støtte kvalitetsudviklingen i dagplejen gennem faglig sparring og vejledning.

Materialet bygger på interviews med dagplejeledere, dagplejepædagoger og dagplejere i seks kommuner om kvalitetsudvikling i praksis.

Få inspiration til faglig vejledning og sparring i dagplejen

Få inspiration til faglig vejledning og sparring i dagplejen

Faglig udvikling kræver refleksion med andre. Derfor spiller dagplejepædagogen en vigtig rolle i den faglige udvikling af dagplejen.

Læs artiklen

Erfaringer fra praksis

Aalborg Kommune er én af de seks kommuner. På webinaret den 27. oktober kl. 11 vil repræsentanter herfra fortælle om deres arbejde med at skabe en faglig ramme for sparring og vejledning i dagplejen, hvor de systematisk understøtter samarbejdet mellem dagplejere og dagplejepædagoger.

På webinaret kan du også møde selvstændig konsulent Stine Elverkilde, som har erfaringer fra både forvaltning og som tilsynsførende.

Hun vil fortælle mere om faglig sparring og vejledning i dagplejen, og hvilken rolle det spiller i det samlede arbejde med udvikling af daglejen.

Hvem er målgruppen?

Webinaret er målrettet dagplejeledere, dagplejekonsulenter og dagplejepædagoger, samt chefer og konsulenter i dagtilbudsforvaltningen, der arbejder med den faglige sparring og vejledning af dagplejere.

Kommende begivenheder

27. okt 2026

11:00 - 12:30

Webinar: Faglig sparring og vejledning i dagplejen

Se event