1 min læsetid
Nanna blev udsat for vold på sit arbejde
Hvordan kan man minimere risikoen for vold, når man arbejder med mennesker? Det sætter et nyt afsnit af Arbejdstilsynets podcast ”Godt igen” fokus på.



Podcasten kan ikke afspilles
For at afspille podcasten skal du acceptere marketing-cookies. Du kan altid ændre dit valg i cookieindstillinger.
- Borger er i affekt, og jeg kommer for tæt på, da jeg skal passere ham, og han bliver forskrækket og vælter. Og så sparker han mig op ad en væg. Jeg tror aldrig i mit liv, jeg har været så bange før.
Sådan lyder de indledende ord fra Nanna i 2. episode af podcasten Godt igen.
Nanna, som er socialpædagog på et bosted for voksne med udviklingshandicap, elsker sit job, men har flere gange været udsat for vold.
- Det, jeg oplever, der er sværest, er, når vi ender i afmagt. Når vi ikke ved, hvad vi skal gøre. Der er planerne og systematikken bare rigtig vigtig, fortæller Nanna.
Et sindssygt godt redskab
For at forebygge risiko for vold arbejder Nanna og hendes kollegaer med trygheds- og trivselsplaner.
Planerne hjælper dem med at skabe en tryg hverdag for både beboere og personale, forklarer Nanna.
- Det er et rigtig godt redskab, og vi har været sindssygt glade for det. Jeg kunne ikke undvære det i mit arbejde nu, siger Nanna.
Hør mere om, hvordan de arbejder med planerne, og mød også tilsynschef i Arbejdstilsynet Annemette Rasmussen, der fortæller, hvad der skal til for at forbygge vold og trusler, når man arbejder med mennesker.



