Funktion: Direkte borgerkontakt

Har du direkte borgerkontakt, eller er du leder for en, der har, så kan du her finde et værktøj, der kan hjælpe jer til en dialog om faglige og personlige kompetencer i forhold til informationssikkerhed.

Af Fremfærd 29/01/2019
Kompetenceprofil for Direkte borgerkontakt


 

Som medarbejder med direkte borgerkontakt er man dagligt i kontakt med borgerne, og den kontakt vil oftest involvere personoplysninger om borgeren. Det er derfor vigtigt, at medarbejdere med direkte borgerkontakt besidder de nødvendige kompetencer til at forstå og efterleve reglerne for beskyttelse af borgerens oplysninger, så borgeren oplever en fortrolig og forsvarlig behandling af sine oplysninger.

Kompetenceprofilen herover er et værktøj, som medarbejder og leder kan bruge i en MUS-samtale. Værktøjet kan også bruges i et personalemøde, hvor I ønsker at sætte kompetencer til informationssikkerhed på dagsordenen. 

Profilen er lavet i Excel, og der følger en udførlig vejledning med, når du downloader. 

Det betyder kompetencerne

Sikrer overholdelse af forvaltningsloven, offentlighedsloven, retssikkerhedsloven, databeskyttelsesforordningen og særlovgivninger i daglig opgaveløsning.

Sikrer helhedssyn gennem anvendelse af dokumenterede processer og arbejdsgange inden for borgerbetjening og personkontakt i forbindelse med det tværgående samarbejde. Foretager løbende kontrol af processer og arbejdsgange for at behandle, håndtere, validere og beskytte data korrekt.

Sikrer overholdelse af informationssikkerhedspolitikker og retningslinjer i daglig opgaveløsning for at beskytte borgernes grundlæggende rettigheder og personoplysninger.

Udviser professionalisme og situationsfornemmelse i dialogen og samarbejdet med borgere, kolleger, ledere mv. om informationssikkerhed, for herigennem at sikre en ordentlig behandling, håndtering og beskyttelse af den enkeltes data.

Udviser helhedsforståelse for organisationens forskellige måder at arbejde på, og er opmærksom på, at andre faggrupper ikke nødvendigvis har samme awareness om informationssikkerhed og dens betydning som en selv.

Vejleder og deler gerne viden om informationssikkerhed med borgere, kolleger, ledere mv. for at opbygge et fælles fundament og fokus på awareness.

Udviser menneskekundskab i dialogen med borgere, kolleger, ledere mv om informationssikkerhed og guider gerne andre videre med indsigt - i øjenhøjde.

Bidrager aktivt til at opbygge en informationssikkerhedskultur og går gerne foran som det gode eksempel for at sikre forankring af en informationssikkerhedskultur med en høj grad af awareness internt og eksternt.

Er professionel kritisk og forholder sig reflekterende, undersøgende og nysgerrigt i arbejdet, for at forankre en informationssikkerhedskultur med en høj grad af awareness.

Gå til forsiden af ErDuAware.dk
  • Se dilemmafilm fra hverdagen i borgerservice
  • Læs om arbejdspladser, der arbejder med digital awareness
  • Få råd om god praksis

Gå til forsiden af ErDuAware.dk