- Medarbejderne har taget meget positivt imod TALT-projektet; der er rigtig mange, der kan se potentialerne i det her. Det giver mening på medarbejdersiden, det giver mening i virkeligheden - altså implicit på borgersiden, fordi AI-teknologien frigør mere tid til at have samtalen.

Sådan lyder det fra programleder i KL Morten Eilersen i webinaret om AI i den kommunale ældrepleje.

Han er projektleder for et projekt i regi af Fremfærd Sundhed & Ældre, der følger afprøvningerne af talegenkendelsesteknologier i fire af de kommuner, der deltager i det toårige innovationsprojekt TALT.

Fem medarbejderbehov

Ambitionen med Fremfærd-projektet er at skabe indsigt i erfaringerne fra TALT-projektet og komme med anbefalinger til implementering af AI-teknologi i den kommunale ældrepleje.

Og netop de indsigter løfter partner i Resonans David Jul sløret for i webinaret.

Som led i Fremfærd-projektet har han sammen med kollegaen Anne-Mette Scheibel observeret afprøvninger af talegenkendelsesteknologien i fire kommuner og talt med 70 ledere, konsulenter og sygeplejersker i hjemmeplejen om deres oplevelser.

På den baggrund er fem medarbejderbehov og ni anbefalinger til implementering af AI blevet identificeret.

- Det har været slående, at det er det samme mønster, der går rigtig meget igen i det, medarbejdere har sagt i vores snakke med dem, siger David Jul, inden han udfolder de fem medarbejderbehov ét for ét.

• Behov 1: At få hjælp til at reducere dokumentationsopgaven
• Behov 2: At have tillid til at AI kommer med retvisende forslag
• Behov 3: At kunne genkende sin rehabiliterende faglighed i det dokumenterede
• Behov 4: At blive introduceret til AI’s muligheder og begrænsninger
• Behov 5: At kunne forklare borgere og pårørende, hvordan AI bliver brugt

Teknologien skal matche behovene

Behovet for hjælp til at reducere dokumentationsopgaven er noget, udviklingskonsulent i Egedal Kommune Randi Køhler kan nikke genkendende til fra de prototypeafprøvninger, hun har fulgt i TALT-projektet.

Hun er gæst i webinaret sammen med Tina Kaa Holm, som er sundhedsfaglig udviklingskonsulent i Roskilde Kommune, og Mette Rye Sørensen, som er afdelingsleder inden for digitale projekter i Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune.

- Det handler jo om at frigive tid til kerneopgaven ved, at man får systematisk hjælp til de her lidt mere tunge dokumentationsopgaver. Det har netop været en stor styrke i TALT-projektet, at man har kigget ind i, hvad er det for nogle behov, medarbejderne har, så det er teknologien, der matcher behovene, og ikke den anden vej rundt, siger Randi Køhler.

Understøtte ikke overtage

Ligesom Randi Køhler ser Tina Kaa Holm også store potentialer i, at teknologien kan hjælpe med at understøtte dokumentationsopgaven og dermed give større frihed til medarbejderne i hverdagen.

Hun fortæller, at medarbejderne i starten af afprøvningerne var bekymret for det faglige aspekt af arbejdet med talegenkendelsesteknologien: Skal jeg bare acceptere det, teknologien tager, og bliver jeg sådan en, der skal sidde og rette?  

- Her handler det jo rigtig meget om at sætte nogle gode rammer og få medarbejderne klædt godt på. Og så snakke ind i, at teknologien skal understøtte og ikke overtage sygeplejerskernes dokumentationsarbejde, lyder det fra Tina Kaa Holm.

Tidlig involvering

Mette Rye Sørensen peger på, at netop den tidlige involvering af medarbejderne i TALT-projektet har været helt afgørende.

- I forhold til at lave et så godt produkt som muligt, er det vigtigt, at man giver medarbejderne mulighed for at påvirke, teste og afprøve undervejs, så de er med til at lave løsningerne og er med til at lave det, der passer i forhold til driften.

Se webinaret, og hør flere af panelets perspektiver på de fem medarbejderbehov. Og kom også lidt tættere på anbefalinger til arbejdet hen mod at implementere AI-understøttet dokumentation i den kommunale ældrepleje i forhold til kultur, kompetencer og ledelse.