Radiatorerne bankede afsted i klasselokalerne og tusindevis af uafkølet vand blev sendt retur til fjernvarmeværket. Da Claus Puggaard i 2013 blev ansat på Vanløse Skole, opdagede han hurtigt, at der var noget helt galt med skolens energiforbrug.

- Tallene passede slet ikke med bygningens konstruktion. Skolen havde været igennem en total helhedsrenovation, og den skulle være meget mere energivenlig, men varmen væltede simpelthen ud af vinduerne, fortæller Claus Puggaard.

Han begyndte derfor at undersøge, hvordan energiforbruget kunne optimeres. Det første han bed mærke i var, at den mængde varmt vand, som skolen fik leveret fra fjernvarmeværket til radiatorerne, ofte løb tilbage uden at være afkølet.

- Det svarer til, at du tænder din radiator på max og åbner to vinduer. På samme måde vil varmeanlægget også sende varmen tilbage, og den varme man ikke bruger i bygningen er jo spildpenge, fortæller Claus Puggaard.

Det stod derfor helt klart for ham, at det daværende energiforbrug skulle kigges efter i sømmene.

Claus Puggards opslagstavle, hvor hvert udsving bliver analyseret og noteret.

Læs også: Ti smutveje til en renere skole

Disse tre konkrete tiltag gav hurtige resultater

Claus Puggaard blev først opmærksom på, at skolen ikke havde indført sommerluk, hvor man lukker helt ned for varmen, når temperaturene begynder at stige udenfor. Han kalder det selv for en ʻlavthængende frugt’, og en måde hvor han hurtigt kunne gå ind og nedsætte energiforbruget.

- Sommerluk, som energibesparelse, er en hel generel basistilgang, og alle burde gøre det. Da jeg kom til Vanløse Skole havde man allerede en klart beskrevet klimapolitik, men af forskellige årsager fik man det ikke startet Jeg fik sat sommerlukke igangt, og det gav en omgående besparelse, da man aldrig havde brugt det før, og varmeanlægget havde kørt konstant hele året rundt, siger Claus Puggaard. 

Herefter kiggede han på radiatorerne, hvor der løb 325 liter vand igennem i timen, hvilket er for meget. Derfor justerede han flowregulatoren, så der maksimalt kunne komme 90 liter vand igennem, hvilket svarer til 21 grader i rummet, uanset hvor meget der blev skruet på radiatorventilen. 

- Jeg fjernede brugerens mulighed for at regulere varmen, og det vil sige, at det varme radiatorvand nu løb stille og roligt rundt og afgav varme til rummene, i forhold til før hvor det blæste gennem radiatorerne, forklarer Claus Puggaard.

Samtidig nåede vandet nu at blive afkølet, når det løb tilbage til fjernvarmeværket, og bøderne for at sende varmt vand retur forsvandt helt. Claus Puggaard forklarer det således, at hvis bygningen får 80 grader varmt vand ind fra fjernvarmeværket, og sender det tilbage med 40 graders varme, så har man afkølet med 50 procent. Ved de forskellige tiltag gik skolen fra afkøling under 30 procent til nu at ligge mellem 44-54 procent.

Disse to første tiltag gav med det samme et resultat, og derfor kunne Claus Puggaard og skolen begynde at fremvise nogle positive tal for Københavns Kommune. På grund af den store indsats fik de derfor grønt lys til at udskifte skolens meget gamle cirkulationspumper. 

I varmekælderen på Vanløse Skole lukker Claus Puggaard for håndtagene, når sommeren kommer.

165.000 kr. sparret første år

De tre tiltag, sommerluk, flowregulering og udskiftning af gamle cirkulationspumper, gjorde, at skolen i 2014 sparede 165.000 kr. på energiforbruget i forhold til året før. Nu ligger besparelsen jævnt på 40.000 kr. i forhold til det, som bygningen er normeret til. 

Ifølge Claus Puggaard har det kun været muligt, fordi der fra flere fronter er blevet støttet op om hans tiltag, og fordi han har haft et rigtig godt samarbejde med både energiteams fra Københavns Ejendomme og Børne- og Ungdomsforvaltningen, samt en meget energidygtig VVS’er. Samtidig har han fået lov til at deltage i kurser på Teknologisk Institut, der har været en udbyggelse af hans egen uddannelse som ejendomstekniker. 

- Det er fantastisk at arbejde sammen med de forskellige energiteams, og det er en kæmpe motivationsfaktor, når der kommer så dygtige konsulenter her ud. Der skaber en rigtig god kombinationsviden på tværs af organisationer, og det er samarbejdet, som er med til at sikre resultaterne, fortæller han. 

Finder Claus Puggaard et problem, stopper han ikke før, det er løst. 

LÆS OGSÅ: Fokus på arbejdsglæde

Forpligtelse over for næste generation

Claus Puggaards eget engagement er dog heller ikke til at skjule. Hver dag bruger han en lille time på den tekniske del, og ved hjælp af et CTS-anlæg overvåger han dagligt skolens energiforbrug og data. Der skal ikke store udsving til, før han handler på det. 

- Hvis jeg kan se, at vi pludselig har brugt 500 liter ekstra vand, undersøger jeg med det samme, om der er et toilet, der løber, eller en vandhane, der drypper. Man skal ikke helme, før man har fundet problemet og udsvingets årsag, fastslåer han. 

Claus Puggaard mener, at det generelt gælder om at holde bygningen i orden, så den er rart at komme i og er et godt indlæringssted. Det vil sige, at der er en masse små ting, der skal gøres, men efterhånden tager det mindre tid. Eksempelvis skruer han alle ventilerne af på skolens 600 radiatorer, motionerer dem i fem minutter og giver dem spray. Det er ikke en spændende opgave, men det er nødvendigt, og det skal være i orden, understreger han. En anden drivkraft er tanken om fremtiden. 

- Det handler også om, at vi har en forpligtelse over for den næste generation, for der skal jo også være noget til dem. Det kan der kun være, hvis vi passer på miljøet og klimaet, for der er jo en overordnet regning, der hedder global opvarmning og andre miljømæssige konsekvenser, afslutter Claus Puggaard.

Claus Puggaard bruger hver dag en time på at kontrollere de forskellige tekniske data.

Se Claus komme med gode råd til at udføre et sommerluk: