Missing link

Forskere: Koblingskompetencer er The Missing Link til tværfagligt samarbejde

Koblingskompetencer ser ud til at være nøglen til at få de mange samarbejdsforsøg på tværs i det offentlige til at lykkes, konkluderer forskere.

Af Irene Aya Schou 02/02/2017

- Vi står over for en fælles transformation. Vi skal over grøfterne sammen. Derfor er der brug for koblingskompetencer.

Sådan lyder det fra arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, der sammen med Morten Lassen og Kelvin Baadsgaard fra Center for Arbejdsmarkedsforskning, Aalborg Universitet har kigger nærmere på begrebet koblingskompetencer – et temmelig uudforsket begreb, der måske kan beskrive fremtidens måde at arbejde på.

Ifølge Henning Jørgensen, der er professor og har været tilknyttet Aalborg Universitet siden 1976, er begrebet en slags "meta-faglighed" eller "hidtil overset løsning" i bestræbelserne på at overvinde barrierer for samarbejde på tværs.

- Koblingskompetencer er en forudsætning for tværfaglige og tværgående samarbejder i det offentlige. Vi går ofte fejl af hinanden, fordi vi er vant til faglige siloer, hvor vi taler på en bestemt måde. På sigt skal alle offentligt ansatte have den kompetence til at kigge helhedsorienteret på tingene med udgangspunkt i kerneopgaven, siger han.

The missing link

Forskningsrapporten om koblingskompetencer er bestilt og finansieret af partssamarbejdet Fremfærd, der under projektet ”Styrk fagligheden på tværs gennem kompetenceudvikling” har ønsket at sætte lup på den kulturændring, der er i gang i kommunerne, hvor faglige siloer brydes ned til fordel for tværgående samarbejder.

I den forbindelse er det vigtigt at blive bevidst om, hvad det er for kompetencer, fremtidens velfærdsmedarbejdere skal mestre.

Forskerholdet har brugt seks måneder på at granske dansk og udenlandsk litteratur og har interviewet eksperter og kommunale praktikere. Konklusionen er, at koblingskompetencer er noget helt specielt - "the missing link" mellem monofaglighed og tværfaglighed.

- Det er et bidrag til at udvikle den kommunale servicering og samskabelsen på en anden måde, så tingene lykkes, og man ikke ryger ind i gammel gænge. Det udfordrer også de styringsmæssige rammer, og det har konsekvenser for uddannelsessystemet, siger Henning Jørgensen og understreger, at forskerne har valgt at definere begrebet som ”sættet af kommunikative, koordinerende og kooperative færdigheder og evner, der skal til for at få bragt aktører sammen om grænsekrydsende arbejde i det offentlige”.

Faglige siloer

Det gælder for de fleste, også for offentligt ansatte, at de godt kan lide at følge de kendte veje. Men engang imellem er man nødt til at gå over grøfterne for at betræde nye områder.

Sådan er det også med tværfagligt samarbejde, samskabelse, relationel koordinering og hvad det ellers hedder. Lærere og pædagoger skal samarbejde på skoleområdet. Social- og sundhedshjælpere arbejder sammen med terapeuter og sygeplejersker om rehabilitering. Halinspektører og pædagoger samarbejder om aktiviteter i sportshaller, biblioteksansatte overtager funktioner fra borgerservice, svømmehaller skal huse frivilligcentre osv.

LÆS OGSÅ: Forskere dykker ned i begrebet koblingskompetencer

- Folk bliver usikre, når de skal gå over grøfterne. Det gælder både individuelt og gruppemæssigt. For hvad bringer fremtiden, hvis vi kommer uden for den kendte bane? Men dagens velfærdsproblemer er komplekse og kræver en helhedsorienteret indsats, hvor ansatte skal uden for det kendte terræn og arbejde sammen på tværs, siger Henning Jørgensen.

De fire færdigheder

Han understreger, at der fremover ikke er noget, der hedder: "Jeg gør bare rent". Nej, alle bidrager til kerneopgaven.

- I børnehaven skal vi forstå, at det ikke kun er faglærte pædagoger, der er vigtige for børnenes trivsel. Det er også gårdmanden og rengøringspersonalet. Kerneopgaven er ikke det, man gør til dagligt. Kerneopgaven er den fælles opgaveløsning, ikke den enkelte ydelse, siger han.

Helt konkret består koblingskompetencer ifølge forskergruppen af fire typer viden, færdigheder og sociale kompetencer.

  • Brobygning: evner til at samle aktører, faglig og politisk ”næse” for problemer og interesser, og evner til at få udvekslet kulturelle koder.
  • Kommunikation: sproglige evner til at få forstå meningsuniverser, kunne oversætte fagudtryk og talemåder, sociale kompetencer og forhandlingsevner.
  • Koordinering: kunne planlægge og sprede informationer, skabe sammenhæng mellem forståelser og handlinger og ”få tingene til at køre” ud fra normer og traditioner.
  • Kooperation: fleksibilitet og faglig konduite, helhedsforståelse, overtalelsesevner, idérigdom og evner til give samarbejdet merværdi for alle.

Henning Jørgensen understreger, at det ikke er let at mestre koblingskompetencerne, men at det bliver afgørende, at flere bliver i stand til det fremover både indenfor beskæftigelsessystemet, skolesystemet, administration, svømmehaller og parkanlæg m.v.

- Vi har ingen løsningsmodel til, hvordan medarbejdere og ledere får disse kompetencer. Vi har forsøgt at begrebsliggøre noget, som vi tror, der mangler. Det er derfor, vi kalder det ”the missing link”. Vi har peget på forudsætninger og barrierer. Nu skal begrebet prøves af ude i virkeligheden. Der skal skabes udvekslingszoner for det grænsekrydsende arbejde. Uddannelse af folk til praksisarbejdet bliver også påkrævet. Der forestår en lang udviklingsproces, siger Henning Jørgensen.

Om Fremfærd-projektet om koblingskompetencer
  • Første del af projekt "Styrk fagligheden på tværs gennem kompetenceudvikling" består i at afdække begrebet ’koblingskompetence’ rent teoretisk. Det har forskergruppen fra Aalborg Universitet nu gjort.
  • Anden del er at indsamle praktiske erfaringer fra testkommuner. Giver begrebet overhovedet mening ude i virkeligheden?
  • Projektet forventes afsluttet i sidste halvdel af 2017 og skal munde ud i en række anbefalinger.
Download rapporten
Download pixi-udgave om koblingskompetencer
Fem spørgsmål til professoren
Henning Jørgensen

Foto: Julie Fjeldgaard, AAU Kommunikation

 

Er koblingskompetencer en særlig kompetence?

Ja, det er noget andet end monofaglighed, tværfaglighed, relationel koordinering og tværsektorielt arbejde. Vi ser det som det, der er forudsætningen for, at de andre ting kan lykkes. Det er en tværgående bjælke, som ligger under det hele.

Hvem skal have disse kompetencer?          

Det skal alle. Det er ikke forbeholdt bestemte personer, ledere, koordinatorer eller facilisatorer. På længere sigt skal det være en kompetence, som alle, der er ansat i den offentlige sektor, har. Alle skal kunne tænke helhedsorienteret og kunne tænke sin fagkompetence sammen med andres fagkompetencer, så der skabes en merværdi. Men det skal løbes i gang mere eksperimentelt.

Er koblingskompetencer en erstatning for den faglighed, de har i dag?

Nej. Koblingskompetencer er ikke et angreb på fagligheden. Det er en slags overbygning, en metafaglighed, der udbygger faglighed til også at inkludere samarbejde med andre. Vi skal ikke være hinanden, men vi skal spille sammen med hinanden. Vi skal forstå, hvad det er for en faglighed, vi har, og hvordan vi bidrager. Her har mange faggrupper behov for at finde ud af: Hvad er det egentlig, vi kan? Vi skal lære at respektere hinandens fagligheder og være fælles om noget mere.

Hvorfor er koblingskompetencer vigtige?

Det er de, fordi målet er at få bedre kvalitet i udførelsen af det, der hedder kerneopgaven. Kerneopgaven er ikke det, som den enkelte medarbejder gør til daglig. Nej, det er ydelser. Kerneopgaven er den fælles, helhedsorienterede opgaveløsning med udgangspunkt i borgerens behov og ønsker.

Hvor skal vi starte?

Vi skal have et fælles sprog, så vi kan afkode hinanden på tværs af faggrupper. Vi skal kunne finde en begrundelse for: Hvorfor siger den anden det? Det er tit, vi går fejl af hinanden, fordi vi er vant til at være i vores egen faglige silo. Derfor tror vi på, at de kommunikative aspekter er drønvigtige. Dernæst skal vi have skabt ”udvekslingszoner”, hvor man udveksler sprog, ideer og fagligheder. Ledelsen er uendelig vigtig for at sætte ting i gang og skabe rum til udveksling. Uden ledelse kommer der ikke noget ud af det.

(Besvaret af professor Henning Jørgensen, Aalborg Universitet)