Forskere dykker ned i begrebet koblingskompetencer

Forskere dykker ned i begrebet koblingskompetencer

I fremtiden hedder det ikke ”Jeg vasker bare gulv”. Alle skal kunne arbejde tværfagligt og bidrage til kerneopgaven. Men hvad betyder det egentlig for den kommunale velfærd, hvis medarbejderen bliver mere bevidste om egen faglighed og forstår at koble den til andre fagligheder? Det skal nyt Fremfærd projekt afdække.

Af Irene Aya Schou 14/03/2016
Fremfærd

- Nogle vil måske skyde os i skoene, at det ikke er meget anderledes end tværfagligt samarbejde og relationel koordinering. Men hvis dette kan være med til at rykke bare en lille smule, så er vi nået et godt skridt af vejen.

Sådan siger Jeanette Sandberg Bossen fra FOA, der sammen med Ida Hagemann fra KL er projektledere for et nyt projekt finansieret af Fremfærd.

Projektet kan synes en smule nørdet ved første øjekast. Afdækning af begrebet koblingskompetencer. Et temmelig uudforsket begreb, der måske kan beskrive fremtidens måde at arbejde på.

En måde, hvor den enkelte medarbejder står stærkt i sin egen faglighed og ved, hvad han eller hun kan bidrage med i forhold til andre faggrupper og i forhold til kerneopgaven. Medarbejderen har med andre ord kompetencen til at se sig selv – og sin egen faglighed - udefra.

Ifølge projektbeskrivelsen handler koblingskompetencer om ”at blive tydeligere på, hvad egen faglighed har af betydning for løsningen af kerneopgaven samt at have evnen til at koble denne med andre fagligheder igen med kerneopgaven i fokus”.

Projektet løber frem til foråret 2017. Undervejs vil begrebet blive sat under lup af danske forskere og studeret på bl.a. rådhuse, plejecenter og idrætshaller.

Dårlig nat på plejehjemmet

Men hvorfor er dette nye begreb interessant?

- Der er en større kulturændring i gang i kommunerne og den måde, kommunerne arbejder på. Man går fra at tænke i siloer og faste fagområder til at arbejde mere på tværs. Halinspektører og pædagoger samarbejder om aktiviteter i sportshaller, biblioteksansatte overtager funktioner fra borgerservice, svømmehaller skal huse frivilligcentre. Ændringen er foranlediget af arbejdet med kerneopgaven, hvor borgeren skal stå i centrum. Det betyder, at ens egen faglighed hele tiden bliver sat i relief, siger Ida Hagemann fra KL.

Jeanette Sandberg Bossen fra FOA supplerer:

- For os handler det om at få opkvalificeret vores medlemmers faglighed og få anskueliggjort, at de spiller en ligeså stor rolle i løsningen af kerneopgaver som så mange andre faggrupper. Jeg har besøgt et plejecenter, og normalt er det det sundhedsfaglige personale, der taler sammen på morgenmødet, hvilket ikke inkluderer plejehjemsteknikere og rengørings- og køkkenpersonale. Men hvad nu, hvis fru Hansen har haft en dårlig nat, og plejehjemsteknikeren skal skifte en pære næste dag? Så får han måske ikke talt med hende om, hvordan hun har det, fordi han ikke ved, at hun har haft en dårlig nat. Eller køkkenpersonalet, der ikke får at vide, at fru Hansen har brug for skånekost. Der skal skabes rum til dette tværfaglige samarbejde. For det er netop fokus på kerneopgaven - arbejdet med fru Hansen - der samler de ansatte, siger Jeanette Bossen fra FOA.

Gulvvask i Nordjylland

Så målet er, at medarbejderne skal kunne sætte ord på egen faglighed?

Ja, det er det langt hen ad vejen. De skal kunne sige: ”Jeg har faktisk noget ekspertise på mit område, som jeg skal bringe i spil i samarbejde med andre”. På den måde kan vi skabe et endnu bedre og mere værdigt liv for fru Hansen. Det bliver en udfordring for vores medlemmer, fordi de i højere grad end nu skal anstrenge sig for at spille med og bidrage til kerneopgaven. Men det er også en udfordring for kommunerne, siger Jeanette Bossen.

For Ida Hagemann er det vigtigt, at medarbejderen fortsat tager afsæt i sin grundfaglighed, for ændringer kan føles som en stor trussel.

- Er det ikke godt nok, det jeg gør i forvejen? Jo, det er det, men man skal også kunne sætte sin faglighed i spil. Det kan man kun, hvis man kender de fælles mål for løsningen af kerneopgaven.

Jeanette Sandberg Bossen giver et eksempel på, hvad der sker, hvis man som medarbejder ikke forstår virksomhedens kerneopgave og alene arbejder ud fra sin egen snævre faglighed. Eksemplet er hentet fra en idrætshal i Nordjylland, hvor en rengøringsassistent skulle vaske gulv og derfor åbnede for sent, hvilket borgere klagede over.

- Halinspektøren tænkte, at det nok var fordi, hun ikke ønskede, at folk skulle komme til skade på det glatte gulv. Men da han spurgte hende, fik han et overraskende svar. ”Hvis jeg åbner, bliver gulvet jo beskidt igen med det samme”.

Kvinder satte med andre ord det rene gulv over opgaven med at få fyldt hallen med sportsglade borgere.

Duften af savsmuld

Jeanette Sandberg Bossen trækker endnu et eksempel op af hatten. Denne gang en sand solstrålehistorie fra et plejecenter i Viborg om, hvad der sker, når medarbejderne krydser faggrænser for at udføre kerneopgaven. Historien handler om Per, der er plejehjemstekniker, og Frederik, som er beboer.

- Per er eneste mand på plejecentret. Han har lavet et rum, hvor han reparerer ting, og hver gang noget går i stykker, henter han Frederik, der er gammel snedker og elsker duften af savsmuld, og siger: Skal vi ikke hygge os? Så snedkererer de, og Frederik er i den syvende himmel?

Det lyder smukt. Men kommer der ikke en fagforening og siger, at det må man ikke?

- Nej. I FOA siger vi: ”Alle skal selvfølgelig spille ind, fordi kerneopgaver er at give Frederik et godt og værdigt liv”. Så er det lige meget, om Per laver noget med Frederik, eller om det er Sofie, der er social- og sundhedsassistent, siger Jeanette Sandberg Bossen. 

Men er der overhovedet plads til medarbejdere i fremtiden, der ikke tænker på kerneopgaven men bare gerne vil have lov at vaske gulv eller skifte en pære?

Interessant spørgsmål, lyder det fra Ida Hagemann og begrunder hvorfor svaret hælder mod et nej.

- Umiddelbart tænker jeg, at vi i fremtiden kun vil tale om kerneopgaven i ental. Der er kun én opgave, og det er at være til for borgeren. Hvis alle sidder med hver sin kerneopgave, så går vi i forskellige retninger, siger hun.

Jeanette Sandberg Bossen er enig. Hun mener ikke, at nogen faggruppe kan udføre deres opgaver uden at have borgerne i centrum.

- Alle medarbejdere er som Per nødt til at stille sig selv spørgsmålet: Er jeg sat i verden for at skifte en pære? Eller er jeg sat i verden for at sikre, at Frederik har det godt?

Om projekt 'Koblingskompetence':
  • Første del af projekt "Styrk fagligheden på tværs gennem kompetenceudvikling" består i at afdække begrebet ’koblingskompetence’ rent teoretisk. Det skal et dansk universitet give sit bud på senest til august.
  • Anden del er at indsamle praktiske erfaringer fra testkommuner. Giver begrebet ’koblingskompetencer’ overhovedet mening ude i virkeligheden, og hvad hæmmer og fremmer arbejdet med at koble sig på andres fagligheder? Den proces starter til efteråret.

  • Projektet forventes at slutte i foråret 2017 og munde ud i en række anbefalinger og måske et uddannelsestilbud, der styrker medarbejdernes koblingskompetencer.

  • Koblingskompetence handler om at blive tydeligere på, hvad egen faglighed har af betydning for løsningen af kerneopgaven samt at have evnen til at koble denne med andre fagligheder igen med kerneopgaven i fokus. Koblingskompetence er således en overbygning eller et supplement til tværfagligt samarbejde.

  • Projektet har til formål at gå et spadestik dybere i forståelse af, hvad det vil sige at arbejde på tværs med borgeren i centrum. Hvad understøtter eksempelvis det tværfaglige arbejde?

  • Projektet fungerer som et tværfagligt projekt i Fremfærd regi. Således er både Fremfærd Ældre, Fremfærd Særlige Behov og Fremfærd Bruger med.

  • Læs mere om Fremfærd her.