Hvis vi bliver bedre til at nedbringe sygefraværet og fastholde medarbejderne i ældreplejen, vil det have en god indvirkning på udfordringen med mangel på arbejdskraft.

Derfor vil et nyt projekt undersøge, hvad der kendetegner initiativer og indsatser, der netop lykkes med at mindske sygefraværet og samtidig sikrer fastholdelse og tilknytning af dygtige kolleger.

Vellykkede indsatser

Det er KL og FOA, der har igangsat projektet. Sammen med en forsker skal projektet undersøge, hvordan man i praksis kan gennemføre og forankre vellykkede sygefraværs- og fastholdelsesindsatser inden for ældreområdet.

Det skal blandt andet ske gennem interview med nøglepersoner i tre kommuner, der har opnået mærkbare effekter af lokale sygefraværsindsatser.

Det er lektor og ph.d. Ann-Kristina Løkke Møller, som forsker i arbejdsmiljø og sygefravær på Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet, som gennemfører interview med 6-7 relevante nøglepersoner fra hver kommune; medarbejdere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter og ledere.

Men hvad ved vi allerede om sygefravær og fastholdelse?

Forskningen viser

Som en del af projektet har Ann-Kristina Løkke Møller lavet en gennemgang af den eksisterende litteratur på området inden for ældreplejen for at se på, hvad vi allerede ved om sygefravær og fastholdelse.

- Der er en række rapporter og en del viden om forskellige faktorer, som påvirker sygefraværet, men der er knap så meget forskning om fastholdelse af sygemeldte og nærmest ikke noget om, hvordan man gennemfører og forankrer de vellykkede indsatser, siger hun.

Og det er netop den del, som projektet via de tre kommune-cases gerne vil have fokus på og bibringe ny viden om.

Men den eksisterende viden om, hvad årsagerne til sygefravær er, og hvilke faktorer der kan mindske sygefravær, bliver også en del af projektet.

- Det er rigtig god viden, som vi kan bruge som baggrundsviden, når vi skal interviewe ledere, tillidsvalgte og medarbejdere på alle niveauer for at høre, hvordan de oplever sygefraværsindsatser ud fra deres behov og situation, siger forskeren.

Hvad ved vi?

I den eksisterende litteratur, som forsker Ann-Kristina Løkke Møller har undersøgt, centrerer resultaterne sig om følgende hovedtemaer:

• Ledelsens betydning
• Det psykosociale og fysiske arbejdsmiljø
• Arbejdets organisering og indretning
• Medarbejdernes helbred

Temaerne overlapper og hænger selvfølgelig sammen, og særligt er der ledelse involveret i det hele, understreger Ann-Kristina Løkke Møller.

Ledelse har betydning

En del studier fokuserer på, at kvaliteten af ledelse har betydning for sygefravær.

I flere studier bliver begrebet ledelseskvalitet brugt, og her måles kvaliteten på, om den nærmeste leder er i stand til at give den enkelte gode udviklingsmuligheder, er god til at planlægge arbejdet og formår at løse konflikter og skabe jobtilfredshed.

- Studierne viser, at hvis man er god til de her parametre, så har man et lavt sygefravær, siger Ann-Kristina Løkke Møller.

En anden vigtig faktor for at have lavt sygefravær handler om ledelsesstøtte.

- Det kan være støtte i forhold til arbejdsopgaver, og det kan også være personlig støtte, og at lederen viser empati.

Derudover har det også positiv effekt på sygefraværet, hvis lederen evner at dele informationer og kommunikere og kan skabe fællesskab og inddrage i de tiltag, der sættes i gang.

Det psykosociale arbejdsmiljø

Det psykosociale arbejdsmiljø kan også påvirke sygefraværet på en arbejdsplads. Her forstås psykosocialt arbejdsmiljø som sociale og psykologiske forhold på arbejdspladsen, der kan påvirke medarbejderne både positivt og negativt.

- Det handler rigtigt meget om trivsel. Dårlig trivsel giver højere sygefravær, og mange følelsesmæssige krav øger også fraværet. Hvis kravene overstiger vores ressourcer, så oplever vi belastninger, der kan føre til stress og i sidste ende fravær, siger forskeren.

Rollekonflikter og mangel på mening kan også skabe sygefravær.

- Hvis man oplever, man har for mange kasketter på eller oplever, at der ikke er mening i arbejdet, så har det også betydning, fastslår Ann-Kristina Løkke Møller.

Derudover spiller gruppetilhørsforhold og kulturen ind. På ældreområdet arbejder man tæt sammen om opgaverne og er tit afhængige af hinanden. Så det kollegiale og en god arbejdskultur spiller positivt ind på sygefraværet, mens mobning på arbejdspladsen har negative effekter på sygefraværet.

Organisatoriske forhold

Organisatoriske forhold i ældreplejen har ligeledes en betydning for sygefraværet.

For mange jobkrav og især for få jobressourcer er væsentligt forbundet med risiko for langvarigt sygefravær. Studier viser også, hvordan struktureret håndtering af sygefravær har betydning.

- Det har gode effekter på sygefraværet, hvis der er fokus på tidlig indsats og klare sygefraværsprocedurer, siger Ann-Kristina Løkke Møller.

Det kan være brugen af modeller som 1-5-10, som dækker over, at man har kontakt med den sygemeldte på 1., 5. og 10. dagen.

- Det, at kontakten er systematisk, gør, at man bibeholder fokus på at få den sygemeldte hurtig tilbage igen, hvis det er muligt, siger hun.

Fysisk arbejdsmiljø og medarbejdernes helbred

Det fysiske arbejdsmiljø forstås her som den fysiske belastning på og i arbejdet, samt en risiko for og trusler om vold i arbejdstiden.

I ældreplejen kan der være akavede løft og gentagne bevægelser samt håndtering af til tider udadreagerende borgere. Og de faktorer har en tendens til at øge sygefraværet.

- Det er et meget fysisk arbejde, hvor muskel- og skeletbesvær kan opstå især i ryg og nakke, men der er også psykiske belastninger med trusler om vold, siger Ann-Kristina Løkke Møller.

Hvis man på arbejdspladsen er god til at forebygge og håndtere trusler om vold, kan det have en positiv indflydelse på sygefraværet, viser gennemgangen af den eksisterende litteratur.

Medarbejdernes eget helbred har selvsagt også en indvirkning. Her viser studier blandt andet, at rygning, overvægt, dårlig selvvurderet kondition og dårligt selvoplevet helbred også er forbundet med øget sygefravær.

Omvendt viser det sig også, at der er positive gevinster i forhold til sygefravær ved at indføre sundhedsfremmende tiltag på arbejdspladsen.

Resultater skal spredes

Projektet afsluttes med en skriftlig rapport, hvor resultaterne for de enkelte kommuner og de tværgående læringer formidles.

Formålet er, at inspirere andre kommuner og arbejdspladser med, hvilke initiativer der er med til at forebygge og fastholde sygemeldte.

Desuden vil Viden på Tværs følge projektet og løbende formidle viden og cases.