
Faglig ledelse kalder på didaktiske samtaler
KL og Skolelederforeningen præsenterer her et nyt materiale, som kan styrke den faglige ledelse i skolen. Materialet indeholder en 4-trins-model til at afholde didaktiske samtaler.

På denne side og i materialet "Faglig ledelse kalder på didaktiske samtaler" får du inspiration til og viden om, hvordan du som leder i folkeskolen kan arbejde med didaktiske samtaler med dine medarbejdere. Materialet henvender sig til skoleledere, souschefer og lærere, som ønsker at arbejde med faglig ledelse i folkeskolen. KL og Skolelederforeningen har sammen udviklet værktøjerne som blandt andet indeholder en fire-trins-model for didaktiske samtaler.

KL og Skolelederforeningen præsenterer her et nyt materiale, som kan styrke den faglige ledelse i skolen. Materialet indeholder en 4-trins-model til at afholde didaktiske samtaler.

Didaktiske samtaler er tilrettelagte samtaler om undervisningens mål og evaluering af undervisningen, og hvordan undervisningen kan tilrettelægges for at fremme alle elevers læring, udvikling og dannelse.

Faste didaktiske samtaler i kalenderen er vejen frem for flere skoleledere, som prioriterer at arbejde med faglig ledelse for at understøtte elevernes læring og trivsel.

Didaktisk samtaler er delt op i fire faser: Samtalens fundament, gennemgang af data, fælles undersøgelse af data og afslutning. Undervejs i samtalen giver det overblik, hvis lederen sætter ord på, når en fase slutter, og en ny fase kan begynde.

Hvad er fokuspersonens perspektiv? Her skal lederen lytte og stille åbne spørgsmål for at få fokuspersonens oplevelser og tanker på banen.

Nu er det tid til at fremlægge de data, som den efterfølgende undersøgelse skal bygge på. Se videoer med nogle af de former for data, I kan bruge: observationer, årsplaner, elevinterviews, trivselsmålinger, uddannelsesparathedsvurderinger, standpunktskarakterer mm.

I den røde fase sammenholdes data, og ny viden skabes blandt deltagerne. I denne fase kan deltagerne enten fordybe sig i data (3A) eller fordybe sig i praksisteori (3B).

Fase fire er samtalens afslutning: Her skal man sammen spørge sig selv, hvad lærte vi, og hvad er næste skridt?

Lederen kan indtage forskellige roller i didaktiske samtaler, eksempelvis som undersøger, coach eller vejleder. I alle roller er det vigtigt, at lederen udvikler færdigheder i at mærke samtalens behov for mål og retning.

Faglige ledere kan med god effekt holde didaktiske samtaler med medarbejdere enkeltvis, men de skal langt hellere øve samtalens systematik ind i samarbejdet med skolens professionelle læringsfællesskaber.

Ulla Riisbjerg Thomsen er chef for Uddannelse og Læring i Vejle Kommune. Hun svarer her på 5 spørgsmål om vigtigheden af faglig ledelse i skolen og udfordringerne med at praktisere det.

Her kan du downloade materialer fra de to projekter om faglig ledelse i skolen, som KL og Skolelederforeningen har lavet sammen. Du kan også finde støttekortene til de didaktiske samtaler.

Her er 12 videoer, der viser forskellige eksempler på didaktiske samtaler og fase 1-4.

Projektet "Skoleledelse i en reformtid 2" står på dansk og international viden om faglig ledelse indsamlet i et litteraturreview af Malene Ringvad i 2019.

Hvad skal der til for, at mellemledere på landets folkeskoler har de bedste forudsætninger for at lykkes med faglig ledelse? Det er KL og Skolelederforeningen gået sammen om at undersøge i et nyt projekt.