
PROJEKT
Sådan skaber vi motivation i de store elevers hverdag
2 min læsetid
Podcast: Lyrik blev et hit i 8.b
Hvordan kan man med små greb skabe motiverende og varieret undervisning? Lyt med på ny podcast om motivation i udskolingen.



Podcasten kan ikke afspilles
For at afspille podcasten skal du acceptere marketing-cookies. Du kan altid ændre dit valg i cookieindstillinger.
- Jeg syntes, det var interessant at se, om jeg kunne skabe en situation, hvor alle elever var aktivt deltagende, og alle spillede en værdifuld rolle.
Sådan siger Jesper Bundsgaard, der er dansklærer på Dalumskolen i Odense i 1. afsnit af podcasten om motivation i udskolingen.
I podcasten får du konkrete erfaringer fra to skoler, ideer til, hvordan du selv med små justeringer kan gøre din undervisning mere motiverende og indsigt i, hvordan metoden aktionslæring kan understøtte jeres samarbejde i teamet om at få fokus på didaktikken i en travl hverdag.
Jesper Bundsgaard oplever, at eleverne ofte mister motivationen, når de arbejder med lyrik. Sammen med sit team beslutter han at tilrettelægge afslutningen af et lyrikforløb i 8.B på en lidt anden måde, end han plejer. Blandt andet giver han eleverne en mere aktiv rolle og integrerer konkurrenceelementer og bevægelse i undervisningen.
Små greb gør stor forskel
De små greb betyder, at eleverne i løbet af timen kan opleve at blive motiveret på forskellige måder – gennem mestring, ved at præstere, ved at være aktivt involverede og i samarbejdsrelationerne til deres klassekammerater.
Eleverne beskriver efterfølgende, at det er fedt og sjovt at blive undervist på den måde, og at de bedre kan huske det, de har lært. Jesper og teamet bliver inspireret til at afprøve at arbejde med forskellige motivationsformer også i andre fag.
Medvirkende: Jesper Bundgaard, lærer på Dalumskolen, Alma og Ea, elever i 8.b på Dalumskolen, Rikke Lawsen, lektor på Københavns Professionshøjskole
Vært Lucas Bjerg, Kontekst og Lyd
Lyt til andet afsnit om motivation i udskolingen
Podcasten kan ikke afspilles
For at afspille podcasten skal du acceptere marketing-cookies. Du kan altid ændre dit valg i cookieindstillinger.










