1. Hjem
  2. KERNEOMRÅDER
  3. Børn og Unge
  4. Børn skal have bedre kendskab til deres rettigheder

1 min læsetid

Børn skal have bedre kendskab til deres rettigheder

Rettighedsstafetten ruller gennem landet. I år er der fokus på børns ret til et liv uden vold.

Børn skal have bedre kendskab til deres rettigheder
Rettighedsstaffetten løber af stablen hvert år i uge 38.
Pernille Søndergaard
Pernille Søndergaard

Rettighedsstafetten er en national indsats, hvor børn over hele landet arbejder med deres rettigheder gennem undervisning, spil og events.

FN’s Børnekonvention slår fast, at alle børns rettigheder skal overholdes. Men halvdelen af eleverne i 6. til 9. klasse kender kun kender lidt eller slet intet til egne rettigheder – og mange kan ikke nævne en eneste. Det viser en ny undersøgelse fra UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder.

FN’s børnekonvention

FN's Børnekonvention er et internationalt sæt af regler, som skal sikre, at børn overalt i verden har samme rettigheder.

Det er ikke en lov, som lande kan dømmes og straffes efter. I stedet er den en række retningslinjer, som de enkelte medlemslandes regeringer har pligt til at overholde.

Børnekonventionen gælder for alle under 18 år i Danmark, uanset hvor i verden de kommer fra.

196 lande har tiltrådt Børnekonventionen - heraf Danmark i 1991.

Kilde: Børnerådet

Det starter i skolen

Tanken bag Rettighedsstafetten er at arbejde for, at flere børn skal kende deres rettigheder – og det starter i skolen.

Helt konkret består indsatsen af gratis undervisningsmaterialer til indskoling, mellemtrin og udskoling og digitale spil – og så får udvalgte skoler besøg af Rettighedsbussen i løbet af uge 38.

Bussen vil modtage bud fra børn på, hvordan man kan sikre sig, at børn lærer deres rettigheder at kende.

Det hele dækkes af DR’s børnenyheder, Ultra Nyt.

Hvem står bag?

Bag Rettighedsstafetten står Børnerådet, UNICEF Danmark, Red Barnet, Institut for Menneskerettigheder, Børns Vilkår og Danske Skoleelever.

En række støtteorganisationer bakker desuden op om Rettighedsstafetten som støtteorganisationer, herunder bl.a. DLF, Skolelederforeningen, Justitia og Børnesagens Fællesråd.

Læs meget mere på Rettighedsstafettens hjemmeside