Faglighed og etik kan ikke skilles ad

– Man kan argumentere for, at det, der skal til for at være en god fagperson, 1:1 er det samme, der skal til for, at man er et godt menneske.

Sådan lyder et provokerende budskab fra professor i psykologi Svend Brinkmann på stor vidensdag på det specialiserede socialområde, hvor han har indtaget scenen for at sætte ord på etik i det professionelle arbejde med andre mennesker.

Et ‘bør’ forudsætter et ‘kan’

Oplysningsfilosoffen Kant formulerede allerede for over 200 år siden, at et 'bør' forudsætter et 'kan' - og det bruger Svend Brinkmann til at understrege, at man ikke kan tale om etik løsrevet fra de arbejdsbetingelser, man befinder sig i.

– Jeg tror ikke, at det er særlig nemt at være en god professionel, hverken i faglig eller i etisk forstand, hvis ikke der er et godt arbejdsmiljø. Det er usandsynligt meget nemmere at opføre sig ordentligt, hvis de rammer, inden for hvilke man arbejder, er gode, så man kan gøre det, man bør.

Reaktionen på, at man som fagprofessionel ikke kan handle, som man bør, kan føre til moralsk stress.

Svend Brinkmann trækker her på sin kollega Dorthe Birkmoses forskning, der peger på, at moralsk stress måske er den farligste form for stress.

– Den farligste stress er den moralske form for stress, fordi den skader ens moralske personlighed og moralske formål: Etikken er på plads. Man forstår rigtigt og forkert. Man vil faktisk gerne det gode for andre, men man kan ikke på grund af betingelserne, forklarer Svend Brinkmann.

Det gode menneskes dyd

At handle etisk forsvarligt i arbejdet med andre mennesker som fx pædagog, socialrådgiver eller psykolog kræver mere end gode principper. Det kræver dannelse og dyd.

Svend Brinkmann trækker på den aristoteliske dydsetik. Her er en dyd ganske enkelt en egenskab, der sætter noget i stand til at gøre det, det bør gøre.

Hjertets dyd er at pumpe blod. Knivens dyd er at skære. Øjets dyd er at se. Og det gode menneskes dyd er – ifølge de gamle grækere og Svend Brinkmann – at hjælpe sine medmennesker.

- Det er præcis det, som vi har institutionaliseret i det moderne velfærdssamfund med professioner, der har som deres fine formål at hjælpe andre mennesker, siger han.

Egenskaber ved det gode menneske - og den gode fagprofesionelle

En moralsk aktør er ifølge Svend Brinkmann kendetegnet ved seks egenskaber:

1) At være opmærksom på at den anden har et behov.

2) At have et velkultiveret følelsesliv - hvad rører der sig i verden omkring os.

3) at kunne reflektere.

4) At kunne anvende sin dømmekraft - evnen til at omsætte al opmærksomhed, følelse og refleksion til en konkret vurdering og handling i samtale med kollegaer.

5) At afgive løfter, man bestræber sig på at holde - det forudsætter, at man er den samme person, når løftet skal indfries, som da man afgav det. Det er ikke blot en professionel forpligtelse – det er et etisk grundvilkår.

6) At tilgive, når tingene går galt.

Det gode udgangspunkt

For Svend Brinkmann står dét, han kalder deltagerperspektivet, som noget meget centralt for den fagprofessionelle etiske praksis.

Deltagerperspektivet er nemlig det, som et godt menneske har som sit udgangspunkt, mener han.

- Deltagerperspektivet betyder, at vi søger en forståelse af andre mennesker som personer, som handlende væsener, som aktører, der har motiver og kan begrunde deres handlinger. Vi ser ikke bare mennesket som en diagnose, en paragraf eller et eller andet i en kasse.

Deltager versus tilskuer

Tilskuerperspektivet er derimod det, videnskaberne typisk opererer ud fra med årsagsforklaringer, mekanismer og kategoriseringer, der placerer mennesket som objekt snarere end som subjekt.

Svend Brinkmann anerkender, at tilskuerperspektivet har sin berettigelse – men det kan aldrig være udgangspunktet.

- Jeg tror, langt de fleste professionelle går ind i den her verden, fordi de gerne vil have en deltager-relation til deres medmennesker. For bedst muligt at kunne hjælpe dem, som de mennesker, de nu engang er. Men systemerne fungerer typisk ud fra tilskuerperspektiv, siger han og fortsætter:

– Et liv uden deltagerperspektiv er ubærligt og uværdigt. Vi har alt for mange mekanismer rundt om os, som tager et tilskuerperspektiv på mennesker frem for at begynde med deltagerperspektivet. Fordi det nogle gange er nemmere. Du putter mennesker i kasser – og så behøver du ikke interessere dig for historien, og hvad de ønsker, og hvad de selv bringer med.

En vigtig faglig afgørelse

Deltagerperspektivet kan dog og skal af og til suspenderes - fx når en person er til fare for sig selv og andre – og det er én af de vigtigste faglige afgørelser, en fagperson kan træffe.

Derfor skal man altid kunne begrunde, at det er etisk forsvarligt at suspendere deltagerperspektivet.

- Det skal aldrig være det første, vi gør, for så er det magtudøvelse og ikke hjælp, understreger Svend Brinkmann.

Med suspenderingen af deltagerperspektivet fratages den enkelte sine forpligtelser, og et menneske, der ikke har nogen forpligtelser, mister delvist evnen til at indgå i en deltagerrelation.

- Og det er det værste et menneske kan ende i, siger Svend Brinkmann.

To sider af samme mønt

Han runder sit oplæg af dér, hvor han startede - nemlig med at understrege, at fag og etik er to sider af samme mønt, og at det arbejde kræver gode arbejdsbetingelser.

De fag, hvor man har mest ansvar for andre menneskers liv, det er de fag, der har mest mening for folk. Men hvis vilkårene for at arbejde ordentligt med den mening ikke er til stede, så slår det om i sin modsætning i form af moralsk stress.

- Så det er jo bare et argument for, at hvis vi gerne vil gøre det godt - også rent etisk på vores arbejde, så skal vi have et godt arbejdsmiljø, fastslår Svend Brinkmann.

Et sundt arbejdsmiljø fremmer etikken

Med afsæt i forskning og praksiserfaringer kommer han med seks bud på, hvordan man kan skabe et mentalt sundt arbejdsmiljø, der giver folk de bedste muligheder for at gøre det gode:

1. At magt følger ansvar
2. At ressourcer følger krav
3. At målinger ikke bliver til mål i sig selv
4. At forandringer forklares
5. At forskellighed respekteres
6. At medarbejdere lyttes til og inddrages som forudsætning for, at det overhovedet er muligt at handle etisk i hverdagen.

– Selvom verden er forkert, så er det trods alt meget nemmere at handle rigtigt i en nogenlunde ordentlig verden. Så hvordan laver vi en ordentlig verden? Vi kan starte med at lave et ordentligt arbejdsmiljø, når vi gerne skulle hjælpe andre, siger Svend Brinkmann.