Forstå de nye ferieregler - og prøv ferieplanlæggeren

Fra 1. september 2020 bliver feriereglerne for ansatte i kommuner og regioner lavet om. Få her et overblik over, hvad det betyder for din og dine kollegers ferie. Brug ferieplanlæggeren til at få overblik over, hvordan du optjener og afholder ferie i de kommende år.

Af VPT 22/01/2019

Med denne ferieplanlægger får du et vejledende værktøj til at planlægge din ferie i ferieåret – første gang fra 1. september 2020. Ferieplanlæggeren dækker både dine fem første ferieuger, hvor du hver måned optjener 2,08 feriedage, som du kan holde fra måneden efter, og 6. ferieuge, hvor du som hidtil optjener den i ét kalenderår til afholdelse fra 1. maj året efter.

I ferieplanlæggeren får du et samlet overblik over alle dine 6 ferieuger. Du kan bruge den til at indtaste for hver måned, hvor meget ferie du planlægger at holde eller har holdt. Så får du en idé om, om du har optjent nok, eller om du fx har behov for at tale med din chef om at få ferie på forskud. Du kan også se, hvor meget 6. ferieuge du råder over og markere, hvis du ønsker at benytte din 6. ferieuge.

Ferieplanlæggeren giver dig et enkelt og vejledende overblik over, hvor meget ferie du har ret til. Den tager ikke stilling til, om du også har ret til ferie med løn. I kommuner og regioner afregnes ferie i timer, men for enkelthedens skyld anvender ferieplanlæggeren kun dage.

Ferieplanlæggeren gemmer ikke dine indtastninger, og du kan heller ikke selv gemme dem til senere. Men du kan printe dine indtastninger.

Hvis du trykker på de enkelte felter og overskrifter i planlæggeren, får du en kort forklaring til begreberne, og hvordan du udfylder felterne.

Ferieplanlæggeren forventes opdateret i løbet af 2020. Ferieplanlæggeren er udarbejdet af Deloitte efter aftale med KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet.

Du kan finde mere information om de nye ferieregler i parternes fælles vejledning, som du finder på www.kl.dk, www.regioner.dk og www.forhandlingsfaellesskabet.dk

Har du spørgsmål til ferieplanlæggeren og/eller de nye ferieregler, kan du kontakte din HR-afdeling, hvis du er chef/leder, eller din faglige organisation, hvis du er TR/ansat.

 

Ferieplanlægger - hvad, hvem og hvordan?

1. september 2020 træder nye ferieregler i kraft. Med ferieplanlæggeren kan du få hjælp til at planlægge din ferie. Værktøjet er vejledende, og det er udviklet af Deloitte for KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet. 

På siden her kan du også downloade de fælles ferievejledninger for henholdsvis kommunerne og regionerne, og du kan få den korte version i en pjece eller i powerpoint, hvis du skal holde oplæg om reglerne. Du kan finde mere information på www.kl.dk, www.regioner.dk og www.forhandlingsfaellesskabet.dk

 

Kontakt

Har du spørgsmål til ferieplanlæggeren og/eller de nye ferieregler, kan du kontakte din HR-afdeling, hvis du er chef/leder, eller din faglige organisation, hvis du er TR/ansat.

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.