motorik og sprog

Skab rum til bevægelse: Det skal du overveje

Rums indretning er afgørende for, om børn får udlevet deres trang til bevægelse. Variation og en dynamisk tilgang til rummet er afgørende.

Af Irene Aya Schou 31/08/2016

Er der plads til store armbevægelser, til løb og tumlelege eller virker rummet begrænsende på børns bevægelsesglæde?

Rum kalder på bestemte måder at lege og bevæge sig. Derfor er indretning af rummet en vigtig pædagogisk opgave.

Små ændringer kan gøre store forskelle. En madras på gulvet forvandler vindueskarmen til et udspringstårn og borde på hjul betyder, at stuen kan forvandles til et dansegulv på ingen tid.

Når man vil skabe plads til bevægelse, er det vigtigt at følge børnenes interesse. De voksne kan iagttage børnenes leg og se, hvad der hindrer dem i at udfolde deres krop.

Hvis børnene f.eks. elsker at klatre, kan det være en god idé at tænke i, hvordan man skaber bedre forhold for det både inde og ude.

Læs mere om, hvordan man skaber rum for bevægelse her

Om Motorik og Sprog
Fremfærd Børn

Motorik og Sprog er målrettet det pædagogiske personale i dagpleje og vuggestuer og har til formål at inspirere til, hvordan man kan arbejde med de 0-2-åriges motoriske og sproglige udvikling i en sammenhæng. Find værktøjer og viden om sammenhængen mellem motorik og sprog og find konkrete øvelser og lege, du kan bruge i hverdagen. 

Gå på opdagelse i Motorik og Sprog.

Projektet Motorik og Sprog er udarbejdet af  BUPL, FOA og KL i fællesskab og gennemført i regi af Fremfærd Børn.