”Det er blevet mere rart at være her.” ”Før handlede det rigtig meget om min sygdom, og det føltes indelukket og trist.” ”Kildegade er blevet et sted, hvor vi alle sammen bor – ikke længere kun fordi vi har det dårligt, men også hvor vi har fælles aktiviteter at være sammen om.”

Ordene kommer fra en række beboere på Kildegade, et midlertidigt botilbud for voksne med socialpsykiatriske udfordringer i Horsens. Kildegade er del af projektet Bedre liv i botilbud og har gennem et år arbejdet med forskellige prøvehandlinger for at bryde social isolation og skabe mere sammenhold og fællesskab blandt beboerne. Det overordnede formål er træning af sociale kompetencer for derigennem at kunne forbedre at forbedre livskvalitet og trivsel.

Hvordan hjælper vi borgerne bedre?

Og processen og prøvehandlingerne er gået over al forventning.

- Der er sket virkelig meget, siden vi gik i gang. Beboerne kommer i højere grad ud af deres lejligheder, bruger fællesarealerne og taler mere med hinanden på tværs, fortæller socialpædagog Rikke Hoé Sand.

Historisk set har et af Kildegades fokusområder været at brobygge, så beboerne kom ud i nærsamfundet, fik styrket deres netværk og blev klar til at flytte i egen bolig.

- Brobygning er fortsat et fokusområde, men vi oplever, at kompleksiteten i mange af borgerforløbene er øget. Det betyder, at den enkelte borger kan have et andet og større støttebehov end tidligere samt et mindre overskud til udadgående aktiviteter, fortæller afdelingsleder Didde Fryland.

Det rejste spørgsmålet: Hvordan hjælper vi borgerne bedst? Og her kom Bedre liv i botilbud med god timing.  

- De konkrete prøvehandlinger i projektet har hjulpet os med at skabe positive forandringer for vores borgere og har været af stor positiv betydning for vores overordnede kulturforandring i Kildegade, siger Didde Fryland.

Borgerne er med i maskinrummet

Bedre liv i botilbud er et udviklingsforløb, der strækker sig lidt over et år. Her arbejder fem botilbud for mennesker med sindslidelse og komplekse sociale vilkår med prøvehandlinger, der har udgangspunkt i borgernes helt konkrete hverdagsudfordringer. 

Projektets fundament er recovery-orienteret rehabilitering, hvor det er borgernes egne håb, ønsker og drømme, der skal sætte retningen for den hjælp, der gives. En del af projektet går derfor ud på at klæde medarbejdergruppen bedre på til at få beboerne med i udviklingsarbejdet. Det betyder, at beboerne udvikler forbedringsideer på lige fod med medarbejderne, og der er fokus på deres perspektiver på hverdagspraksisser og livskvalitet.

En drøm om mere fællesskab

Kildegades første prøvehandling var at gennemføre en undersøgelse, hvor beboerne blev spurgt ind til, om de kunne tænke sig, at noget blev forandret på botilbuddet, og om de havde forslag til, hvad det i givet fald skulle være.

Rundspørgen viste meget klart, at mange beboere savnede ”noget at stå op til” og efterspurgte mere fællesskab gennem fælles aktiviteter.

- Vi havde en succesfuld svarprocent på 98 %. Beboerne bidrog med en lang liste af konkrete forslag og ønsker til fremadrettede aktiviteter som vi efterfølgende har taget afsæt i, fortæller Didde Fryland.

For at komme videre med forslagene blev der nedsat en implementeringsgruppe med bred deltagelse af både borgere, peer-medarbejder, afdelingsleder, socialpædagoger og sosu-assistenter. Ideen var, at man løbende ville afprøve forskellige tiltag, evaluere og se, hvad der gjorde en forskel.

Nysgerrig og let tilgang

Det sidste år har Kildegade derfor skruet op for fællesskabsfremmende aktiviteter, som eksempelvis beboermøder, sensommerfest, spilleaftner, bålaftner, madfællesskaber, museumsbesøg, café-ture, bowling og en madklub for mænd. Det er også blevet tydeligt, at beboerne drømmer om fællesarealer, der i højere grad virker hjemlige og indbyder til hygge, og derfor er man i fællesskab gået i gang med at male og indrette på nye måder.  

Implementeringsgruppen arbejder med en nysgerrig tilgang med prøvehandlinger, hvor man ikke er bange for at prøve forslag af og se, hvordan det virker. Hvis noget virker mindre godt, er det ikke et problem, for så kan man skrue på det til næste gang eller bare prøve noget andet. Og så evaluerer man løbende på de forskellige tiltag og aktiviteter i samarbejde med beboerne.

- Vi har opdaget, at når vi bruger evalueringskort, får vi en anden refleksion og dybde i svarene, end når vi bare spørger. Vi bruger laminerede evalueringskort, fordi det giver en anden lethed og lyst til at svare blandt beboerne, når kortene ikke skal gemmes, men bliver visket rene efterfølgende, fortæller Rikke Hoé Sand.   

Stor opbakning og gå-på-mod

I det hele taget har både beboere og medarbejdere på Kildegade taget godt imod de mange prøvehandlinger og nye tiltag og har haft lyst til at være med. Det er allerede besluttet, at implementeringsgruppen fortsætter deres gode samarbejde, når projektet Bedre liv i botilbud er slut, siger Rikke Hoé Sand.

Afdelingsleder Didde Fryland ser positivt på at holde fast i de gode forandringer, når projektet er slut: 

- I Kildegade er vi i gang med en større kulturændring. Det sker på baggrund af den øgede kompleksitet, vi ser i borgerforløbene, og som gør, at vi på nogle parametre gør noget andet, end vi har gjort tidligere for at sikre vores borgere den bedst mulige hjælp og støtte.   Vi er kommet rigtig langt i processen. Jeg er som afdelingsleder meget stolt over, hvad vi har nået sammen det sidste år.