Mad og måltider handler ikke kun om ernæring og overlevelse. Det handler om livskvalitet, om fællesskaber, nydelse, mestring og meget andet. 

Det blev slået fast, da godt 30 ledere og medarbejdere fra tre kommuner var samlet til vidensdag i Odense.

Tre kommuner vil skabe rehabilitering 2.0

De tre kommuner deltager i et projekt, der skal understøtte kommunernes arbejde med at udvikle rehabiliteringsindsatsen i ældreplejen på baggrunden af anbefalingerne i den nye hvidbog om rehabilitering fra 2022.

- Vi er optaget af den nye hvidbog i rehabilitering, og hvordan vi kan få sat mere fut under den med fokus på mad og måltider, sagde Ulla Garbøl, chefkonsulent i Ergoterapeutforeningen og projektleder på projektet "Rehabilitering 2.0 - mad og måltider" ved vidensdagens begyndelse. 

Målet med projektet er at skabe indsatser, der fastholder fokus på at understøtte borgerne i at blive så selvhjulpne som muligt og samtidigt bruger måltidet til at styrke funktionsevnen og de sociale relationer og skabe livskvalitet.

Det handler blandt andet om, hvordan civilsamfundet i højere grad kan indtænkes i rehabiliteringsindsatsen, om at skabe deltagelsesmuligheder for mennesker med begrænset netværk og at kunne se potentialet i digitale redskaber både i forhold til digital samspisning, indkøb mv.

Fra kompenserende til rehabiliterende indsats

Sønderborg er én af de tre kommuner, der deltager. Kommunen har arbejdet med fremskudt rehabilitering siden 2017 og har et ønske om at udvikle rehabiliteringsindsatsen med fokus på mad og måltider.

- Alt for ofte ser vi, at den rehabiliterende indsats bliver opgjort og konverteret til praktiske kompenserende foranstaltninger. Borgeren overgår fx til madleverancer udefra, selvom der kunne være flere og andre muligheder, siger Marianne Krarup, der er hjemme- og sygeplejechef i Sønderborg Kommune. 

Digitale løsninger skal undersøges

Derfor ønsker kommunen at undersøge, om man kan organisere den rehabiliterende indsats i samarbejde med civilsamfundet og frivillige foreninger.

- Der kan være et rehabiliteringspotentiale i borgers egen mestring af mad og måltider, inden madservice tilbydes permanent til borger. Der kan være et potentiale i at spise sammen i et aktivitetstilbud. Det kan også være, at digitale løsninger kan forbedre borgers måltidsoplevelse, styrke tilhørsforhold og mestring, siger Marianne Krarup.

Inden man når så langt, skal man dog have kigget på barrierer for at bruge måltidet rehabiliterende. I kommunens kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje står der nemlig intet om, at medarbejderen må tilberede eller fremstille mad. Det tolkes som, at der ikke er mulighed for at bruge borgerens komfur til madlavning.

- Enten skal vi varme mad i mikroovnen, eller også skal vi smøre en mad. Det clasher lidt i forhold til at sige, at mad og måltider er nydelse. Det bliver en instrumentel handling, som ikke har meget at gøre med rehabilitering, siger Marianne Høgsted, distriktsleder i Hjemme og Sygeplejen Fjord i Sønderborg Kommune.

Spisefællesskaber i Tønder

I Tønder Kommune, der ligeledes deltager i projektet, er fokus på at skabe spisefællesskaber for at afhjælpe ensomhed.

Kommunen har tidligere erfaringer med spisefællesskaber fra hjemmeplejen, hvor borgere én gang om ugen blev kørt ind til fællesspisning på et plejecenter.

Planen er at bygge videre på de erfaringer og oprette spisefællesskaber på plejecentre, hvor borgere, der bor i eget hjem, kan mødes med borgere, der bor på et plejecenter men ikke får opfyldt deres sociale behov, fordi de er i en bedre kognitiv tilstand end deres medbeboere.

- Spisefællesskaber er inkluderende fællesskaber, hvor man bliver mødt af en madvært, der tager imod én. Ideen er, at man som borger bidrager med det, man kan. Man møder op og deltager i aktiviteterne omkring måltidet fx dækker bord, arrangerer pynt og lignende, siger Pia Øllgaard Olsen, der er sundhedskonsulent i Tønder Kommune og projektleder på projektet.

SE OGSÅ: Meningsfulde morgenmadsklubber: Store rehabiliteringsgevinster

Måltidet som arena for rehabilitering

Hillerød, den tredje deltagende kommune, vil koncentrere indsatsen omkring det midlertidige døgnophold, Rehabiliteringsafdelingen. Her kommer borgere, der har været indlagt på hospitalet og har brug for genoptræning, eller som kræver særlig sygepleje.

- På Rehabiliteringsafdelingen vil vi gerne arbejde med, at måltidet indgår som en fællesskabs-skabende aktivitet i højere grad, end det gør i dag, forklarer Annette Tzfanya, der er sektionsleder i Rehabiliteringsafdelingen i Hillerød Kommune.

Det kan være deltagelse i at dække bord, deltagelse i at beslutte sammensætningen af måltidet, samt deltagelse i selve måltidet som en social aktivitet. Første skridt bliver at finde ud af, hvad behovet blandt borgerne er.

- Vi har fokus på frokosten og vil sende en spørgeguide ud, hvor vi spørger borgerne: Hvordan skal frokosten foregå? Skal der være mange ved bordet? Skal der være dug på bordet? Hvad skal personalets rolle være? siger Annette Tzfanya.

Digital samspisning

På sigt har kommunen også planer om at eksperimentere med digital samspisning som én løsning for de borgere, der ønsker socialt samvær, men ikke magter det fysiske møde, eksempelvis borgere på Rehabiliteringsafdelingen.

- Her ønsker vi at introducere muligheden: Kan vi spise sammen over skærmen? Måske har du ikke lyst til at sidde sammen under måltidet. Men har du lyst til, at vi kan se hinanden over skærmen? siger Kristine Backholm, der er sektionsleder for Sundhedsfremme og Uddannelse i Hillerød Kommune og projektleder på projektet.

LÆS OGSÅ: Rehabilitering kræver nye kompetencer af medarbejderne

"I skal operationalisere hvidbogen"

På vidensdagen blev de tre kommuner præsenteret for uddybende viden om rehabiliterende indsatser i forhold til mad og måltider.

Birgitte Stamp, lektor ved Københavns Professionshøjskole, gav en introduktion til begrebet rehabilitering og forklarede, at rehabilitering med den nye hvidbog er blevet et langt bredere begreb med større fokus på meningsfuldhed, inddragelse og deltagelsesmuligheder.

Birgitte Stamp er uddannet ergoterapeut og var med i den tværgående ekspertgruppe, som skrev den nye hvidbog.

- Hvidbogen giver et kvalificeret udgangspunkt for at tale om rehabilitering i kommunerne. Nu skal anbefalingerne operationaliseres, og det er noget af det, I nu skal lave, og som der virkelig er brug for, sagde hun.