Er du også i tvivl om, hvad kerneopgaven er. Her er ti svar fra en forsker.

Hvad er kerneopgaven?

Hvorfor er kerneopgaven blevet det fælles mantra i kommunerne? Hvad er kerneopgaven? Hvad skal begrebet gøre godt for – og hvem vedrører det? Her er ti skarpe spørgsmål til lektor Ole Henning Sørensen.

Af Fremfærd 19/08/2014

1) Hvad er en kerneopgave?

Der findes flere varianter af definitionen: det samlende formål for en hel organisations virke, dens mission eller eksistensberettigelse eller den forskel, organisationen skal gøre for kunder, brugere eller borgere. Fælles for dem er, at perspektivet er det samlede resultat frem for de bidrag, som enkelte faggrupper eller funktioner leverer.

2) Har en hel organisation da kun én kerneopgave?

Man er nok nødt til at tale om kerneopgaver på flere niveauer. En hel børne- og ungeforvaltning kan fx godt have som fælles kerneopgave at udvikle børnene til kompetente og livsduelige borgere. Men det skal selvfølgelig konkretiseres, hvad dét så betyder for fx skole- eller dagtilbudsområdet – og helt ned til den enkelte institution.

3) Hvorfor er kerneopgaven blevet et så populært begreb?

Først og fremmest fordi det er et begreb, som medarbejdere og ledere kan mødes om og bruge til at tale om noget, der har stor betydning for dem begge. Lederne og politikerne er stærkt optaget af den service, borgerne modtager. For medarbejderne giver det faglig stolthed og arbejdsglæde at fokusere mere på den forskel, de gør for borgeren.

4) Hvorfor er det særlig vigtigt i kommunerne netop nu?

Kommunerne har været igennem en bølge af effektiviseringer, hvor en del medarbejdere måske har oplevet, at deres ønsker og faglige vurderinger ikke har spillet den store rolle. Og ledelsen har omvendt opdaget, at hvis medarbejderne ikke er taget ordentligt i ed, så fører forsøg på effektiviseringer ofte ikke til de ønskede resultater.

LÆS OGSÅ: Her er kerneopgaven et godt børneliv

5) Er det bare den nyeste managementmode? 

Som alle andre buzzwords er det en måde at frigøre og fokusere energi på med henblik på at skabe bestemte forandringer. Men jeg tror, at begrebet er langtidsholdbart, fordi det meget direkte adresserer en hovedudfordring i alle kommuner: at levere velfærd på en måde, som gavner borgerne, som er meningsfuld for medarbejderne, og som der faktisker råd til.

6) Hvad med de opgaver, der ligger langt fra kerneopgaven?

Jeg ser to scenarier: Enten kan man fokusere på, hvordan alle funktioner bidrager til ét fælles formål, så fx rengøring og kantinedrift også er vigtige for at understøtte en institutions kerneopgave. Eller man kan vælge at koncentrere sine kræfter om det, der meget direkteskaber værdi for borgerne. I så fald glider nogle af støttefunktionerne let lidt ud i periferien – også ud af ledelsens opmærksomhedsfelt.

7) Hvad betyder samarbejdsklimaet for udviklingen af kerneopgaven?

Næsten alt. Forandringsprocesser med fokus på kerneopgaven kræver, at alle parter tør forlade deres faste pladser og privilegier og være åbne for nye samarbejder med andre faggrupper eller aktører. Det kan sagtens lykkes i en organisation, der i forvejen har høj social kapital. Ellers kan det virkelig være op ad bakke.

8) Hvordan hænger kerneopgave sammen med styring?

At have fokus på kerneopgaven i det daglige giver en meget vigtig feedback til styringen: Når vi faktisk vores mål? Det kræver desuden mindre kontrol at styre i et system, hvor alle parter har tillid til, at de andre stræber efter samme mål. Styring, kontrol og regler er helt nødvendige i den offentlige sektor, men hvis ikke systemerne opleves som meningsfulde, svækker de let både tillid, trivsel og effektivitet.

9) Hvordan udfordrer det fagbevægelsen?

Fagbevægelsen må acceptere, at kerneopgaverne skal løses så effektivt som muligt inden for de givne økonomiske rammer – også selv om det nogle gange kan betyde færre medarbejdere og et lavere serviceniveau. Mange faggrupper må også vænne sig til, at professionen skal bidrage til kerneopgaven, men ikke definere den.

10) Hvordan udfordrer det kommunerne?

Kommunernes topledelse er nødt til at erkende, at de ikke kan forbedre kvalitet og produktivitet uden medarbejdernes aktive medspil. Derfor må de tage sig tid til en ordentlig dialog med medarbejderne om kerneopgaven og lytte respektfuldt til deres erfaringer, bekymringer og forslag.

Opsamling

Om Ole Henning Sørensen

Ole Henning Sørensen

Lektor, Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet.

Har i flere år beskæftiget sig med ledelse, organisation og psykosocialt arbejdsmiljø med afsæt i kerneopgaven – blandt andet i dagtilbud i Københavns Kommune.

Ole Henning Sørensen biddrager til et projekt om kerneopgaven sammen med Peter Hasle, Professor ved Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet samt fra TeamArbejdsliv Direktør, arbejdsmiljørådgiver og arbejdslivsforsker Hans Hvenegaard og arbejdsmiljøkonsulent Eva Thoft.

Kerneopgaven som begreb er blevet populært i mange sammenhænge i kommunalt regi. Det er imidlertid også et komplekst begreb, som ikke umiddelbart lader sig definere, og som heller ikke knytter sig til en bestemt forskningstradition.

Projektet om kerneopgaven - der gennemføres for Fremfærd - har til formål, at samle, operationalisere og formidle den forskningsmæssige viden om udvikling af kerneopgaven og offentlig opgaveløsning. Fra efteråret 2014 til foråret 2015 vil projektet resultere i et antal publikationer, der vil skabe større klarhed om arbejdet med kerneopgaven.

Svarene i denne artikel er alene udtryk for Ole Henning Sørensens egne vurderinger.

Om Fremfærd

Denne artikel er venligst udlånt af Fremfærd og stammer fra Magasinet Fremfærd.

Se og download hele magasinet her.

Læs ogsåDirektør: Der er brug for en selvtillidsreform