10 værktøjer til at forebygge stress
Medarbejdere og ledere kan få hjælp til at forebygge stress i fællesskab. En serie af 10 værktøjer fra BrancheArbejdsmiljøRådet Social & Sundhed er blevet udvidet og opdateret.
Vi forebygger stress sammen. Sådan lyder det fra BrancheArbejdsmiljøRådet Social & Sundhed, der har udgivet ti nye værktøjer, som medarbejdere og ledere kan bruge, hvis de vil forebygge stress i fællesskab.
I værktøjerne kan man hente inspiration og hjælp til alt fra prioritering af arbejdsopgaverne, over personlige og kollektive strategier mod stress, til arbejdet med stressforebyggelse under forandringer.
Værktøjerne kan bruges på et personalemøde eller på en halv temadag, og de er udarbejdet, så man arbejder i små, koncentrerede forløb, hvorefter man bruger tid på at bearbejde holdninger.