Top banner
billede

Sådan har plejecenter skabt flere aktiviteter, hvor beboerne kan være noget for hinanden

Refleksionsskemaer til medarbejderne, skriftlige invitationer til beboerne og øget fokus på socialt samvær under måltiderne er blandt de metoder, plejecenter i Gentofte har brugt for at skabe flere meningsfulde fællesskaber.

Af Irene Aya Schou 01/11/2017
Fremfærd

På Jægersborghave Plejeboliger i Gentofte har man indført en række tiltag for at få flere aktiviteter til gavn for beboerne, bl.a. har man indført et refleksionsskema, hver gang en medarbejder iværksætter en aktivitet. Skemaet består af en række faste spørgsmål, som medarbejderen skal udfylde før og efter aktiviteten.

Før aktiviteten løber af stablen, skal medarbejderen tænke over, hvilke beboere og medarbejdere der skal være med i aktiviteten, og hvilke udfordringer der kan opstå undervejs f.eks. i forhold til den enkeltes kognitive niveau i forhold til gruppen, men også praktiske udfordringer i forhold til brug af kørestol eller toiletforhold.

Brug for refleksioner

Efter aktiviteten skal medarbejderen reflektere over, hvad der gik godt og mindre godt, og hvad der kan gøres anderledes næste gang. I projektperioden har man kunnet øve sig i denne proces med en vejleder.

- Det er et simpelt redskab, men det virker, og det efterspørges af personalet. Forleden kom en kollega og sagde: Anne, hvor er skemaet? Jeg skal lave dukketeater og har brug for at tænke tanker,” siger Anne Ellemand, der er social- og sundhedsassistent på Jægersborghave Plejecenter.

Skemaerne bruges også af personalet til at søge inspiration og læse om andres erfaringer, og kvaliteten af refleksionerne er steget over tid, fortæller Anne Ellemand, der fungerer som gruppeleder på én af afdelingerne.

- I starten bestod refleksionsskemaet typisk af ganske få ord: ”Det gik godt. Der er ikke noget, der er svært.” Et par måneder senere var der helt anderledes faglige refleksioner: ”Jeg skal ud og gå stavgang eller cykle, og jeg tænker, at de og de skal deltage på baggrund af…. og jeg har brug for det og det og det,” siger Anne Ellemand.

Mandetur til Flyvergrillen

Ønsket om flere aktiviteter, især om aftenen, har været omdrejningspunktet i et stort demens-projekt, som plejecentret har deltaget i sammen med seks andre plejecentre rundt om i landet under Fremfærd Ældre.

For forstander Mette Bøgelund Kruse handler det om at skabe rum til, at aktiviteter kan opstå, og at beboerne kan være noget for og sammen med andre.

- Aktiviteter og fællesskab er lige så vigtigt som mad, medicin og hygiejne. Det er det signal, vi gerne vil sende og den kultur, vi gerne vil skabe, siger hun.

Et andet redskab til at få flere aktiviteter med grupper af beboere har været at lave måneds- og ugeplaner over aktiviteter for at få et bedre overblik og mere langtidsplanlægning. Dette har været med til, at personalet ikke hver dag skal ”opfinde den dybe tallerken” i forhold til at finde på aktivitetstilbud.

Disse planer hænger rundt omkring på centret og viser, at aktiviteterne spænder fra alt fra stavgang, til gymnastik og erindringsdans.

Blandt de mere alternative aktiviteter er ølsmagning og mandetur til Flyvergrillen. På den sidstnævnte tur tog otte mænd bussen til den berømte grillbar for enden af Amager Landevej. Her spiste de hotdogs, drak øl og kiggede på flyvere.

- Vi ser på, hvad beboerne gerne vil ud fra arbejdet med bl.a. livshistorier. Vi lavede ølsmagning, fordi fem herrer rigtig godt kan lide øl. På Flyvergrillen fandt otte mænd sammen, der normalt ikke søger hinanden. Her blev de sat ind i en relation, hvor de pludselig havde noget til fælles, siger Anne Ellemand.

I sommer var cykling på de populære side-by-side cykler det helt store hit. Selv om aftenen sker der ting og sager. Det sidste nye er, at en aftenvagt vil lave et kor, fortæller hun.

Spontane aktiviteter

Vi går rundt på Jægersborghave Plejeboliger i Gentofte. I de hyggelige gangarealer sidder beboere i små grupper og drikker kaffe. På en væg hænger en storskærm. Skiftende billeder fortæller historien om glade beboere ved stranden, glade beboere, der cykler, glade beboere, der spiller banko eller noget fjerde.

Trods aktivitetsplaner er der også rig mulighed for spontanitet i dagligdagen. Det kan være, at to beboere giver udtryk for, at de gerne vil spille kort, og at personalet griber momentet. Det kræver, at der kollegialt er en kultur for, at man bakker op og giver mulighed for, at ens kollega kan gå fra til det, og man overtager eventuelle opgaver for denne kollega, understreger Anne Ellemand.

LÆS OGSÅ: Plejehjemsleder: "Vi er nødt til at vove pelsen for at gøre en forskel for borgeren"

Så selvom det er vigtigt, hvad man laver, er det allervigtigste, at man overhovedet laver noget sammen. Her har personalet på Jægersborghave Plejeboliger erfaret, at der er et par trick, man kan bruge. Det kan være efter frokost at stille kaffekande og kopper ned i fællesrummet - og måske sætte lidt musik på.

- Mere behøver vi som personale ikke at gøre. Vi har skabt plads til, at beboerne selv skaber relationer, og pludselig sidder der 10 beboere dernede og snakker og hygger og henter kaffe til hinanden, siger Anne Ellemand.

En anden spontan aktivitet kan være at lægge puslespil. En aftenvagt tog for nylig et puslespil frem og sad sammen med to beboere. Pludselig kom der flere beboere til, og aftenvagten blev skubbet ud og fik ikke lov at lægge en eneste brik, fortæller Anne Ellemand med et glimt i øjet.

- Som aftenvagt skal man ikke tænke stort. Man skal tænke nært. Og så skal det prioriteres, at en medarbejder i et bestemt tidsrum har som sin primære opgave at skabe rum for, at en aktivitet eller relation kan opstå modsat ”vi ikke har tid-kulturen” siger hun.

Du inviteres til æblekage

For at lette overgangen mellem dag- og aftenvagt og give plads til flere aktiviteter, men også for at styrke sammenhold og faglighed vagterne imellem, har man tidligere indført en 14-20 vagt fra det faste daghold fire dage om ugen. Der er ikke tale om en ekstra medarbejdere – blot om omfordeling af ressourcerne.

Mette Bøgelund Kruse understreger, at det ikke kræver ekstra medarbejdere eller penge at lave flere aktiviteter. Det kræver planlægning og et ændret mindset.

- Og så skal man som ledelse blive ved med at efterspørge disse aktiviteter og blive ved med at støtte op om, at det med aktiviteter og fællesskab er vigtigt, siger hun og nævner som en anden lille ændring, at personalet er begyndt at uddele skriftlige invitationer til beboerne.

En invitation kan f.eks. lyde: Kære Grethe. Det vil glæde os at se dig til kaffe og æblekage klokken 14 i Havestuen. Kærlig hilsen personalet.

Disse invitationer er beboerne rigtig glade for, fortæller Mette Bøgelund Kruse.

- Beboerne inviteres ind i et fællesskab, der interesserer dem. Invitationen hænger i deres stue og giver anledning til hyggesnak. Og så gør det bare en forskel, at beboeren kan sige: ”Jeg er inviteret,” siger hun.

En anden lille ændring på én af afdelingerne har også været at servere aftenkaffen umiddelbart efter aftensmaden i stedet for at køre beboerne hjem til deres egen bolig og så en halv time senere køre dem ned i kaffestuen.

- Dermed skabes der mere tid og overskud i aftenvagten til spontane aktiviteter og hygge, siger Anne Ellemand, der oplever, at de pårørende er meget taknemmelige for det øgede fokus, der har været på at skabe samvær og nærvær for beboerne.

Efteruddannelse til alle

I løbet af projektet har alle medarbejdere fået undervisning bl.a. i Tom Kitwoods teorier. De kommende måneder skal alle medarbejdere igen på skolebænken. Denne gang gælder det viden om neuro-pædagogik, handleplaner og konflikthåndtering – i alt otte dages AMU-kursus henover vinteren. Et forløb, der afholdes på plejecentret.

Afgørende for projektets succes har været, at kulturen er ændret langsomt nedefra, og at medarbejderne er blevet inddraget fra start. Derfor har hver af de tre afdelinger fået lov at køre meget selvstændige forløb.

- Det skal give mening på den afdeling, der skal gøre noget nyt. Man kan ikke bare komme og sige: ’Nu er det dét, I skal gøre,’ siger Anne Ellemand og understreger, at nye medarbejdere får introduktion i det at skabe muligheder for aktiviteter for en enkelte såvel som grupper af beboere.

Forstander Mette Bøgelund Kruse oplever, at beboerne trives, at de pårørende er taknemmelige, og at medarbejderne vokser med opgaven.

- Jeg går gerne ud og fortæller om, hvor fantastisk dygtige mine medarbejdere er til at skabe en hverdag, der har betydning for beboerne i forhold til at leve et liv. Det har medarbejderne virkelig rykket på, også aftenvagterne, siger hun.

Som medarbejder oplever Anne Ellemand, at der er blevet plads til de skøre ideer, og at kollegerne bakker hinanden op og siger ”gør det”, hver gang der kommer en anderledes idé.

- Projektet havde ikke haft den succes, det har haft, hvis personalet ikke havde turde lade sig kigge på og sætte deres faglighed til skue. Vi skal huske, at det er os som personale, der skal skabe rammerne for, at der er muligheder for en livgivende meningsfyldt hverdag og for at relationer kan opstå, siger hun.

Opsamling

Syv gode måder at skabe aktiviteter på

  1. Indfør et refleksionsskema, hver gang en medarbejder iværksætter en aktivitet. Skemaet består af en række faste spørgsmål, som medarbejderen skal udfylde før og efter aktiviteten.
  2. Lav måneds- og ugeplaner over aktiviteter for at få et bedre overblik og mere langtidsplanlægning.
  3. Indfør en 14-20 vagt for at lette overgangen mellem dag- og aftenvagt og give plads til flere aktiviteter.
  4. Uddel skriftlige invitationer til beboerne. Invitationen hænger i borgernes stue og giver anledning til hyggesnak.
  5. Server aftenkaffen umiddelbart efter aftensmaden i stedet for at køre beboerne hjem til deres egen bolig og så en halv time senere køre dem ned i kaffestuen. Dermed skabes der mere tid og overskud i aftenvagten til spontane aktiviteter og hygge.
  6. Stil kaffekande og kopper ned i fællesrummet og sæt lidt hyggemusik på. Så skaber man plads til, at beboerne selv skaber relationer.
  7. Tag et puslespil frem f.eks. på en aftenvagt og læg det sammen med en par beboere. Så vil andre beboere måske komme til.
Billede øverst

Medarbejdere og beboere på Jægersborghave er i gang med aktiviteter. Foto: Gentofte Kommune.

FAKTA om projekt i Gentofte:

Projektets mål:

  • At beboere med demens skal opleve nærvær gennem samtale og oplevelser i grupper sammen med en medarbejder for at højne livskvaliteten.
  • At skabe en metode til aktionslæring og understøttelse af medarbejdernes læring og udvikling.
  • At projektet skal kortlægge, hvordan man opnår at arbejde strategisk i stedet for ad hoc. Det betyder at, medarbejderne er systematiske i tilgangen til beboerne, både i forhold til dokumentation og i kontakten med beboerne.
  • At projektet skal kortlægge, hvordan medarbejderne opnår at arbejde med en gruppe i stedet for enkeltpersoner.

Projektets succeskriterier er, at

  • At beboerne oplever større nærvær og øget livskvalitet.
  • At medarbejdernes faglige tilgang og praksis over for demente beboere bliver øget, og at den øgede faglige tilgang og praksis varer ved.
  • At øget bevidsthed om faglig tilgang og praksis spreder sig til og implementeres af nye medarbejdere.
  • At antallet af magtanvendelser over for beboerne falder.
  • At medarbejderne opnår et bedre arbejdsmiljø, herunder færre arbejdsskader.

Projektet foregår på:

  • Jægersborghave Plejeboliger og omfatter godt 70 medarbejdere

    Kontaktperson: Mette Bøgelund Kruse, mbk@gentofte.dk, 39988405

Fra venstre forstander Mette Bøgelund Kruse og social- og sundhedsassistent Anne Ellemand

Refleksionsskema
Fakta om projektet ”Demens – fra ambition på papir til handling i praksis
Fremfærd ældre

Målet med projektet:

At omsætte den eksisterende viden og få demenshandlingsplanens initiativer vedrørende kompetenceudvikling implementeret i de daglige arbejdsgange gennem praksisnær læring.

Succeskriterier:

  • At der sker et kompetenceløft hos medarbejdere og ledere i projektinstitutionerne
  • At projekterne bliver lokalt forankret og skaber varige løsninger
  • At projekterne kan inspirere andre kommuner og plejecentre til at arbejde med praksisnær læring

Projektets fire pejlemærker:

1. Praksisnær læring: At læring sked ved, at medarbejderne og ledere faktisk gør noget andet i morgen, end de gør i dag.

2. Lærende organisationer: Der kommer hele tiden ny viden, som moderne organisationer skal inkorporere og forholde sig til. Derfor vil projektet forsøge at understøtte kommunerne i at blive lærende organisationer.

3. Lokale udfordringer og løsninger: Udgangspunktet for projektet er, at de bedste løsninger er forankret lokalt. Derfor skal projektkommunerne selv på banen og finde frem til, hvordan de kan forbedre demensindsatsen.

4. Fra enkelt initiativ til samlet indsats: Der sker rigtig meget på demensområdet i kommunerne. Projektets mål er, at indsatsen bliver mere systematisk og sammenhængende, og at lokale initiativer tænkes ind i kommunens demenspolitik.

Læs andre artikler fra projektet her.