Plejecenter: Flere retningslinjer tak!
På Plejecenter Sct. Jørgensbjerg i Roskilde er implementeringen af to kliniske retningslinjer gået over stok og sten og har trumfet medarbejdernes forventninger. Derfor beder de om flere.
Når centerleder Mette Signe Otkjær beder om ’flere kliniske retningslinjer, tak’, er det med et smil på læben og et tilbageblik på et år som pilotkommune for to kliniske retningslinjer på det kommunale ældre- og sundhedsområdet.
Retningslinjerne har nemlig både højnet det faglige niveau og været meningsskabende for personalet på plejecentret. De to ting er altafgørende, når nye retningslinjer skal implementeres, lyder det fra både centerleder, sygeplejersker og ergoterapeuter.
LÆS OGSÅ: Fire nye retningslinjer bygger på evidens
- Det skal give mening, før det giver et output. Retningslinjerne betyder, at hjælpergruppen, som jeg arbejder med dagligt, er blevet mere faglige i deres sprog, og at de har ændret deres holdning til funktionsnedsættelse, forklarer Vinnie Rasmussen, sygeplejerske på plejecentret.
Fra privat sprog til fagligt sprog
Det er plejecentrets plejepersonale, herunder social- og sundhedshjælpere og -assistenter, der har den daglige kontakt med borgerne, og det er også dem, der udfører retningslinjernes forskrifter. De skal fx teste ændringer i borgernes funktionsniveau, og hvis de finder en nedsættelse henvender de sig til plejecentrets sygeplejersker eller ergoterapeut. Retningslinjerne er dermed tæt på borgerne og personalet, der udfører retningslinjerne bliver mere præcise og faglige i deres sprog, og det resulterer i bedre kommunikation medarbejderne i mellem.
LÆS OGSÅ: Gelérugbrød sætter fokus fagligheden
De kliniske retningslinjer som Plejecentret Sct. Jørgensbjerg har indført, indeholder begge arbejdsredskaber og procedurer, blandt andet en Barthel-score, der stiller konkrete spørgsmål til borgerens funktionsniveau. Arbejdsredskabet indeholder både spørgsmål inden for spisning, forflytning, trappegang og toiletbesøg. Spørgsmålene er konkrete og har bred karakter. Det gør, at plejepersonalet kan være mere nøjagtigt på, hvor der er sket en ændring i borgerens funktionsniveau. Samtidig gør skemaets fokus og ordbrug det lettere for personalet at formidle borgernes problemstillinger videre til blandt andet sygeplejersker og ergoterapeuter, lyder vurderingen fra Mette Signe Otkjær.
- En dag hørte jeg to medarbejdere, der drøftede, hvorfor en borger var faldet, og pludselig får de et sprog, der er meget mere fagligt end deres private sprog. Det er altså godt gået, fortæller hun.