Kliniske retningslinjer handler i al sin enkelthed om at finde frem til de bedste løsninger - de evidensbaserede løsninger.

Læs også: Her fik ventelisten et menneskeligt ansigt

KL og Sundhedskartellet har derfor i samarbejde udarbejdet fire kliniske retningslinjer inden for det kommunale ældre- og sundhedsområde. Retningslinjerne går tæt på spisevanskeligheder hos apopleksiramte (blodprop), hverdagsrehabilitering, identifikation af tidlige palliative behov (livstruende sygdomme) samt udredning og forebyggelse af indlæggelse ved luftvejsinfektion.

De kliniske retningslinjer ligger allerede klar til brug. Til hver retningslinje er der udarbejdet et skema, der gør det muligt at tilpasse de overordnede retningslinjer til lokale forhold. Skemaet finder du som bilag ved hver retningslinje.

Givende at gøre det bedste for borgerne

De kliniske retningslinjer er ikke et krav til medarbejderne i den kommunale sundhedssektor, men projektlederne håber, at medarbejderne vil tage dem til sig.

- Jeg tror, at medarbejderne rigtig gerne vil bruge de kliniske retningslinjer, også selvom det ikke et krav. Dét at man ved, at man gør det bedste til gavn borgerne, det giver mening, fortæller Lena Wivel, projektleder fra KL og Sundhedskartellet.

Erfaringer fra ni pilot-kommuner

De sidste par måneder har ni kommuner prøvekørt retningslinjerne for at teste, hvordan implementeringen kan finde sted. Deres erfaringer skal være med til at pege på, hvordan man bedst implementerer retningslinjerne for at sikre, at de gør nytte i praksis. Erfaringerne bliver udgivet i en rapport om de kliniske retningslinjer til september, 2014.

Det er forskellige faggrupper fra Sundhedskartellet, der har været med til at udvikle de kliniske retningslinjer. Alle med faglige kompetencer fra praksis. Arbejdsgrupperne har desuden haft tilknytning til en metodisk ressourceperson med særlige kompetencer inden for litteratursøgning.

Retningslinjerne er desuden godkendt af Center for Kliniske Retningslinjer.