Hvad gemmer der sig bag det, som vi ser til daglig? Hvor er de skjulte skatte? Hvordan kan vi se på tingene med friske øjne? Hvordan kan vi gå mere åbent til værks?

Det er noget af det, som ergoterapeut Susanne Munch Nielsen og konsulent i velfærdsteknologi Camille Lynge Ellitsgaard fremhæver, når de bliver spurgt om, hvad man lærer på et innovationskursus.

LÆS OGSÅ: Seks trin til fornyelse i fællesskab

Observationer før løsninger

- Det var en udfordring, at vi ikke bare må gå direkte fra problem til løsning, men at vi skal bruge meget tid på at undersøge og observere, før vi vælger en løsning, fortæller Susanne Munch Nielsen, ergoterapeut på Egekrogen, som er et dagtilbud for ældre borgere – for tiden imellem 60 og 96 år – med psykiske og sociale vanskeligheder.

- Vi har lært at være mere nysgerrige og undersøgende og at tage mere udgangspunkt i borgernes behov, siger Camille Lynge Ellitsgaard.

De to fandt sammen om et projekt, som skal hjælpe Egekrogens brugere med at få struktur på deres hverdag, når de ikke er på Egekrogen.

Finde skjulte skatte

De ville blandt andet undersøge, om brugerne kunne have glæde af at bruge en elektronisk ugeplan, som personalet også har adgang til. Personalet kan løbende skrive i kalenderen, når borgeren er derhjemme og desuden opdatere undervejs, hvis borgeren skulle glemme en aftale. Ugeplanen kan for eksempel vise aftalerne som billeder, hvis brugeren har lettest ved det.

- Men vi var i tvivl, om borgeren havde mod på at bruge iPads, smartphones eller pc’er, så til et julearrangement fortalte vi dem, at opskriften på æbleskiver var blevet væk og bad dem om at finde opskriften på internettet, siger Camilla Lynge Ellitsgaard, der samtidig observerede, hvordan brugerne greb opgaven an.

- Det spændende var, at de kunne meget mere, end vi troede – og end de selv troede. Hvis vi havde spurgt dem, ville de helt sikkert have sagt, at de ikke kunne finde ud af det, men faktisk havde nogle af dem overskud til at hjælpe de andre. Det er det, vi på kurset kalder at finde de skjulte skatte, fortæller Susanne Munch Nielsen.

Vaner og paradokser

En anden metode går ud på at udfordre vaner og undersøge paradokser.

- Mange borgere bliver kørt til Egekrogen, og det har den fordel, at de rent faktisk kommer. Og det er blevet en vane. Men man skulle måske udfordre den vane og lade nogle af dem gå herhen eller tage offentlige transportmidler, fordi de så ville få mere motion og blive mere selvhjulpne, fortæller Susanne Munch Nielsen.

En anden metode, brugerrejsen, går ud på at hjælpe borgerne – på en visuel måde – med at bryde problemer ned i små bidder, så man kan se, hvor præcis det er gået galt, hvis en bruger er kommet for sent til bussen og måske er slået helt ud af det, så får brugeren en metode til at lykkes næste gang.

Endelig har kurset givet metoder til at holde bedre møder, hvor alle kommer til orde.

Find en makker

Camille Lynge Ellitsgaard og Susanne Munch Nielsen har fået meget ud af kurset, blandt andet fordi de gik sammen om et projekt.

- Det har betydet meget, at vi har kunnet inspirere hinanden, siger Camilla Lynge Ellitsgaard, som er blev overrasket over, hvor meget tid der er gået med kurset og opgaverne.

- Man bruger meget tid på det, så det er vigtigt, at det er et projekt, der er relevant for arbejdspladsen, så ens leder og kolleger bakker op om projektet, forklarer Susanne Munch Nielsen.

Tag en omvej

- Det har givet rigtig meget at tage en omvej. At bruge metoderne og gå ud og observere, og se hvad der sker, og være åben for at ændre fokus, siger Camilla Lynge Ellitsgaard.

- Vi har fået nogle nye redskaber, som vil komme vores borgere til gode. Fordi der kommer nogle andre nuancer på, som kan bidrage til, at vi finder løsninger, som er bedre for borgerne, forklarer Susanne Munch Nielsen.

- Jeg er glad for, at vi har afprøvet metoderne på kurset, det har gjort, at vi er inde i dem. Nu ligger de på rygraden, fortæller Camilla Lynge Ellitsgaard.

Og de er enige om, at en god sideeffekt ved kurset er, at de har fået et netværk med folk fra andre arbejdspladser i kommunen.
 

Artiklen er venligst udlånt af Gladsaxe Kommunes personaleblad 'Broen'.