demens

Idrætsforening tilbyder demensvenlig træning: Vi er nødt til at åbne vores haller

Lokal idrætsforening har indgået aftale med Køge Kommune om demensvenlig træning. ”Det er pragtfuldt, at nogle kan bruge vores faciliteter”, siger centerleder.

Af Irene Aya Schou 21/02/2017

Den lokale idrætsforening i Lille Skensved ved Køge har indgået et samarbejde med demensteamet i Køge Kommune om brug af foreningens træningsfaciliteter til demensvenlig træning.

To gange om ugen mødes demensramte og deres pårørende i fitnesslokalet i Skensved Hallen, under Rishøj Idrætscenter. Under kyndig vejledning af kommunens demens-specialister bliver der løftet vægte og trampet i pedaler.

Vi har faciliteterne

Ideen om en bedre udnyttelse af idrætsfaciliteterne opstod lokalt, fortæller Martin Kristiansen, formand for Skensved Idrætsforenings fitnessafdeling.

- Vi har faciliteterne, og der er et kæmpe behov for genoptræning og sundhedsfremme i forbindelse med sygdomme som f.eks. demens, KOL, diabetes, depression mm. i nærmiljøet. Vi kontaktede demensteamet i Køge, der også syntes, det var en god idé, og som havde ekspertisen, forklarer han.

Godt 200 borgere i Køge Kommune med en demenslidende kan lige nu gøre brug af tilbuddet om fitnesstræning. Træningen betyder, at muskler og hjerne styrkes, og at tempoet trækkes ud af sygdommen, fortæller Ulla Ajslev, der er demenskoordinator i Køge Kommune.

- Vi aflærer bevægelse i vores samfund. Vi glemmer at bruge vores kroppe, men livet er bevægelse, og bevægelse udvikler både krop og hjerne. De fleste, der kommer her, kan cykle og bruge romaskinen. Gennem træningen vedligeholder de de dagligdags bevægemønstre, siger hun.

Bibliotek og lektiehjælp

René Andersen, leder af Rishøj Idrætscenter, har været engageret i idræt i 22 år. Han har aldrig hørt om et lignende samarbejde mellem en idrætsforening og en kommune.

- Nej, jeg er ikke stødt på det før, men det er utrolig vigtigt, at vi som samfund blive mere åben om demens. Når vi kan tilbyde træning til demente, kan andre også gøre det, siger René Andersen, der har været centerleder det seneste halve år og kommer fra en stilling som idrætsinspektør i Lejre Kommune.

Demensvenlig træning er blot ét af tilbuddene i Rishøj Idrætscenter, som består af Rishøjhallen i Køge Nord og Skensvedhallen i Lille Skensved. Her tilbydes også bl.a. mini-bibliotek, lektiehjælp, undervisning og SSP-samarbejde.

For René Andersen er det vigtigt, at idrætsforeninger ikke blot tilbyder idræt, men bliver et samlingssted for hele byen.

LÆS OGSÅ: Idékatalog: 60 eksempler på kreativ tænkning i hallerne

- Vi har mindst lige så mange andre aktiviteter end motion bl.a. møder og undervisning, hvor foreninger og uddannelsesinstitutioner lejer sig ind. Det er pragtfuldt, at vi kan bruges til andet end at løbe frem og tilbage i en hal, siger han. 

Forskere skal måle samfundseffekt

Demensteamet i Køge Kommune er matrikelløs. Det betyder, at teamet benytter de lokaler, der er til rådighed, til deres forskellige aktiviteter. Det giver en enestående mulighed for at arbejde ude i lokalsamfundene, siger demenskoordinator Ulla Ajslev.

- Det bringer en kærlig opmærksomhed hen på demensområdet. Når de lokale bliver opmærksom på, at der står en glemt drikkedunk spørger de måske: ’Hov er det din drikkedunk’. Vi er et samfund, der skal hænge sammen. Vi skal støtte hinanden i at være de borgere, vi nu engang er, siger hun.

Martin Kristiansen, formand for Skensved Idrætsforenings Fitnessafdeling, ser et kæmpe potentiale i forebyggende sundhedsarbejde i kommunale haller og selvejende institutioner.

- Men det kræver, at politikerne tænker langsigtet og investerer penge nu og her, selvom, besparelsen først kommer om et år eller to. Her håber vi at få et samarbejde i gang med forskere, der f.eks. kan skrive ph.d. om, hvor meget det gavner samfundet, at eksempelvis mennesker med depression kommer hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet bl.a. på grund af fysisk træning, siger han.

Meditations-stole på vej

Demensteamet har netop anmodet Rishøj Idrætsforening om støtte til indkøb af meditations­-stole, som de demensramte kan bruge til afspænding efter træning.

Centerleder René Andersen vil gøre sit til at hjælpe med at rejse penge, selvom indkøb af udstyr til genoptræning traditionelt er en kommunal opgave.

- Nu skal det op i bestyrelsen, men jeg synes, det er en fed idé. I en situation, hvor Riget fattes penge og vi har stærke borgere, der gerne vil hjælpe andre, der har det knap så godt. Hvorfor skulle de så ikke være med til at løfte byrden? siger han.

Udover driftige borgere er det vigtigt med ledere, der forstår at koordinere indsatsen, siger René Andersen, der er 42 år og tidligere har arbejdet som teknisk chef i en kommune.

- Hvis der er noget, jeg gerne vil, så er det at lave noget, som man ikke gjorde i går. Vi er nødt til at åbne vores haller meget mere end det, vi gør nu. Det med at have en halinspektør eller en servicemedarbejder med en pung i baglommen, et nøglebundt i siden og en løftet pegefinger. Det er fortid. De skal i hvert fald ikke være ansat hos mig, siger han.

Demensindsatsen i Køge Kommune

Køge Kommune har sammen med 12 andre kommuner fået stemplet som ”demensvenlig”

Kommunen har udarbejdet en udviklingsplan for demensindsatsen, hvor der opstilles klare mål og handlinger for arbejdet på demensområdet i de kommende år.

Målet med arbejde på demensområdet er, at alle borgere med demens og deres nære pårørende skal have mulighed for et godt og meningsfuldt liv med den rette hjælp og støtte.

Køge Kommuner vil bl.a. blive bedre til at spotte demenssygdomme tidligere, så personer med demens kan få den rette hjælp og sikre, at pårørende får hjælp og aflastning, så de ikke står alene i en vanskelig og sårbar situation.

I dag er 85.000 personer ramt af en demenssygdom og op mod 400.000 personer i Danmark lever i dag som nære pårørende til et menneske med demens. Antallet af demente stiger med ca. 10.000 hvert år.

Som demensvenlig kommune forpligtiger man sig til at finde svar på følgende spørgsmål:

  • Hvordan bliver kommunen bedre til at spotte demenssygdomme tidligere, så personer med demens kan få den rette hjælp og blive henvist til demensudredning på en hukommelsesklinik?
  • Hvordan kan kommunen sikre, at pårørende får hjælp og aflastning, og ikke står alene? pårørende – både i hjemmet og på plejecentre?
  • Hvordan kan medarbejdere og ledere blive bedre klædt på til at støtte det voksende antal personer med demens og deres  
  • Hvordan kan kommunen styrke lokalsamfundets viden om demens?
  • Hvordan sikrer vi flere demensvenlige boliger gennem indretning og nybyggeri?
Om projektet "brug af kommunale haller"
  • Projekt ”Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv" er et projekt under Fremfærd Bruger, der handler om de muligheder, der ligger i de mange kommunale svømme- og idrætshaller.
  • Aktiviteterne bygger alle på tanken om at sygdomsforebygge og genoptræne borgere i kommunen. Hallerne skal så og sige blive aktive medspillere i kommunens opgave med ”Det nære sundhedsvæsen”.
  • Projektgruppen har netop udgivet et inspirationskatalog, der beskriver forskellige aktiviteter landet over, hvor haller konkret arbejder med forebyggelse og genoptræning.
  • Næste skridt er at finde 2-3 såkaldte test­haller, der med bidrag fra eksterne konsulenter, vil afprøve, hvad der skal til for i langt højere grad at kunne anvende de kommunale haller i kommunens opgave med forebyggelse og genoptræning.
  • Læs mere om Fremfærd Bruger her.