Fælles-skabere binder borgere og kommune sammen

Fælles-skabere binder borgere og kommune sammen

Holbæk Kommune har skabt en ny dialogform for kontakten mellem borgere, foreninger, kommunen og medarbejderne. Centralt står 13 fælles-skabere.

Af Irene Aya Schou 15/06/2016

- Ideen med fælles-skabere er fantastisk. Faktisk én af de bedste, kommunen er kommet med i lang tid.

Sådan siger Niller Nielsen, der er borger i den lille by Ugerløse mellem Holbæk og Sorø. Han er en lokal ildsjæl, der udover at sidde i det såkaldte Lokalforum også er aktiv i foreningslivet.

Sidste efterår manglende Ugerløse penge til julelysningen på hovedgaden. De 30 år gamle julestjerner kunne ikke mere. Gode råd var dyre.

- Vi var en gruppe borgere, der tænkte: Vi må gøre noget. Vi kontaktede vores fælles-skaber Lone, og det lykkedes hende at skaffe penge fra forskellige kasser, siger Niller Nielsen.

LÆS OGSÅ: Holbæk: Her er fælles-skaberens kompetencer

Frivillige reparerede julestjerner

Med 5000 kroner i ryggen fra kommunen lykkedes det gruppen af Ugerløse-frivillige at indsamle et tilsvarende beløb via donationer fra borgere på Facebook og salg af støttebeviser.

Julepynten blev ordnet, så det var som nyt, da det blev sat op i starten af december. Frivillige stod selv for indkøb af materialer og reparationsarbejdet. 

- Vi var nok 10-15 borgere, der brugte et par aftener i en lokal smedegård på at ordne julestjerner, metalrammer og plastikgran, husker Niller Nielsen.

Ugerløses julebelysning er bare et eksempel på, hvad fælles-skaberne har bidraget med som bindeled mellem borgere og myndigheder i Holbæk Kommune. Konstruktionen blev besluttet af byrådet i foråret 2015 som led i kommunes nye dialogmodel Holbæk i Fællesskab.

De 13 fælles-skabere er kommunalt ansatte og har forskellige fagligheder. De bruger halvdelen af deres arbejdstid på frivillighed og lokaldemokrati. Ideen er, at de skal være vejvisere og katalysatorer, når borgerne vil noget med kommunen men også, når kommunen vil noget med borgerne.

- Hver fælles-skaber er kontaktperson for ét eller to lokalområder i kommunen. I alt er der 18 lokalområder. Så hvis en borger vil noget med kommunen, har de en fast person at henvende sig til. Det har vi gjort, fordi vi ved, hvor vigtige relationer er, siger Lotte Rømer Grove, koordinator for fælles-skaberne i Holbæk Kommune.

Undgik regning for dametoilet

Netop rollen som stifinder gennem den kommunale administrationslabyrint er vigtig, mener Niller Nielsen.

- Mange har den holdning, at dét med kommunen er besværligt, f.eks. hvis man som forening skal have en byggetilladelse. Nu sender man bare en mail eller ringer til fælles-skaberen, så sørger hun for, at beskeden kommer ud til de relevante personer, siger han.

Hun er i dette tilfælde Lone Nørgaard Larsen, fælles-skaber i Ugerløse, Knabstrup og Mørkøv og derudover sundhedskonsulent i kommunen. For Lone Nørgaard Larsen betyder modellen med fælles-skabere, at potentielle konflikter mellem borgere og kommune tages i opløbet.

For nylig fik Knabstrup Hallen bevilliget 250.000 kroner til renovering af dametoilettet. Hallens ansatte gik i gang med at indhente tilbud og spurgte tilfældigvis deres fælles-skaber, om pengene bare gik ind på deres konto.

- Jeg kontakter ejendomsadministrationen og finder ud af, at der skal opfyldes specielle krav for, at pengene kan udbetales. Den kommunikation var misset. Den fanger vi nu, inden de går i gang. Ellers kunne de risikere at sidde med regningen selv, fordi de ikke havde opfyldt de formelle krav, siger Lone Nørgaard Larsen, der kalder jobbet som fælles-skaber for en hjertesag.

- Jeg deltager i alt, hvad jeg bliver inviteret til, hvis det er muligt, og forsøger at være tilgængelig også uden for almindelig arbejdstid. Når frivillige og politikere arbejder om aftenen og i weekenden, kan det jo ikke nytte noget, at jeg kun svarer post og mail mellem klokken 8 og 16, siger hun.

Ødelagde flaghuller

Et andet sted i kommunen, nærmere betegnet Jyderup, sidder Søren Bøtker Pedersen. Han er aktiv i en styregruppen i Jyderup og samtidig formand for byens erhvervsforening. Han ser fælles-skaberne som en genvej til kommunen.

- De kender embedsværket og politikerne og kan gelejde os hen til de folk, vi skal snakke med, siger Søren Bøtker Pedersen og nævner ødelagte flaghuller som et eksempel, hvor den lokale fælles-skaber trådte hjælpende til.

Jyderup har en flagallé, finansieret af erhvervslivet. Byens spejdere står for at sætte flag op ved konfirmationer, torvedage og byfester. I forbindelse med et kommunalt gravearbejde blev nogle af flaghullerne beskadiget.

- Her var vores fælles-skaber god til at finde frem til, hvem vi skulle tale med, så vi kan få dem erstattet. Det er let som borger at løbe spidsrod i systemet, siger Søren Bøtker Pedersen.

Budbringere for kommunen

Holbæk har en lang tradition med lokaldemokrati og samarbejde med frivillige. Fælles-skaberne erstatter tidligere tiders frivillighedskoordinatorer og lokalforumskonsulenter, og hver fælles-skaber er udover at være kontaktperson for et lokalområde også fagligt forankret i ét af kommunens fem kerneområder.

Det er stor styrke, mener Lone Nørgaard Larsen.

- Borgere og foreninger kan henvende sig til mig med alt muligt. Som sundhedskonsulent kan jeg ikke svare på det hele, men jeg har et rigtig stærkt netværk at trække på bl.a. i kraft af de andre fælles-skabere og kan hurtig få oplysninger, siger hun.

Det tværfaglige team af fælles-skabere er også et stort aktiv for embedsværk og lokalpolitikerne, siger Lotte Rømer Grove, koordinator for fælles-skaberne i Holbæk Kommune.

- Det kan være, at kommunen vil sætte fokus på ensomhed. Her kan vi som fælles-skabere være budbringere og spørge frivillige organisationer og lokaleområder: Er det noget I har lyst til at samarbejde med kommunen om? siger hun.

Sammen om velfærd - men hvordan?

Det kan også være, at der skal indføres en ny kultur og fritidspolitik i kommunen. Her kan fælles-skaberne invitere konsulenter fra administrationen til møde og give dem et tværfagligt medarbejderinput, som også er forankret i borgere, foreninger og lokalområder, forklarer hun.

For Lotte Rømer Grove er den største udfordring i forhold til borgerinddragelse, at frivillige og medarbejdere skal blive trygge ved ideen om samskabelse og sammen komme frem til nye og bedre løsninger til gavn for hele kommunen.

- Vi skal alle sammen finde ud af, hvordan vi gør det til bedst mulig gavn for alle. Og vi skal alle finde ud af, hvad vores nye roller er. Det gælder også politikerne, der i Holbæk Kommune er i gang at afprøve nye måder at møde borgerne på, siger Lotte Rømer Grove.

Om Fælles-skaberne
  • Konstruktionen med fælles-skabere blev besluttet af Holbæk Byråd i foråret 2015 som led i kommunes nye dialogmodel Holbæk i Fællesskab, der handler om, at politikere og medarbejdere involverer og samskaber med borgere, virksomheder, foreninger og andre relevante interessenter – og samtidig sikre høj kvalitet i løsning af kerneopgaven.
  • Hver fælles-skaber er kontaktperson for et til to lokalområder. Hver fælles-skaber er desuden forankret i et af kommunens fem kerneområder: Læring og trivsel, Uddannelse til alle unge, Beskæftigelse - alle kan bidrage, Vækst og bæredygtighed og Aktiv hele livet.
  • Derudover er der en integrationskoordinator og en medarbejder fra Kultur- og fritidsforvaltningen tilknyttet.

Fælles-skaberne har tre hovedopgaver:

  • Være bindeled og vejviser, når borgerne vil noget med kommunen og fremme stærke og handlekraftige lokalsamfund.
  • Formidle hvad kommunen har gang i på kerneområderne til borgere og frivillige og understøtte byrådet i dets borgerinvolverende arbejde.
  • Yde rådgivning og støtte til frivillige foreninger i hele kommunen, idet de bemander FrivilligCenter Holbæk.

Målsætning for fælles-skaberne:

  • Flere borgere deltager i valg til byråd, regionsråd, folketing og europaparlament.
  • Færre borgere føler sig ensomme og står uden for fællesskaberne.
  • Flere borgere tager del i fællesskabet og er aktive i foreninger, fritidsklub eller selvorganiserede aktiviteter.hol