Det lange seje træk erstatter de radikale løsninger
I Ballerup Kommune har projekt 'Det Gode Liv' vist, at en radikal, ny velfærdsløsning ikke i sig selv sparer store penge og skabe større velfærd. I stedet er fokus på det lange, seje træk med inddragelse og tværgående samarbejder.
Er det muligt med et snuptag at finde nye velfærdsløsninger, der giver bedre oplevet service til borgerne og samtidig sparer kommunen millioner af kroner?
Umiddelbart er svaret nej – hvis man skal tro erfaringerne fra projekt ”Det Gode Liv” i Ballerup.
Her var det ambitiøse mål at ”skabe større oplevet velfærd” og samtidig reducere de offentlige udgifter med et ”tocifret procenttal”.
Velfærden er måske nok forbedret, men den store økonomiske gevinst lader vente på sig.
- Vi troede, vi kunne lave radikale forandringer, der kunne udløse de penge, vi stod og manglede. Det har vist sig at være svært, siger antropolog Janne Koefoed Jørgensen, der var projektleder på ’Det Gode Liv’ – der kørte fra sommeren 2012 og frem til årsskiftet 2013-2014 - og i dag er direktionskonsulent i Ballerup Kommune.
Grillaftener med naboen
Målet var gennem interviews med beboere i alderen 9 til 99 år i boligområdet Grantoften – en slags mini-Ballerup – at skabe et katalog over, hvad det gode liv ér – og relatere disse drømme og ønsker til de eksisterende velfærdsydelser.
- Dengang var overbevisningen, at hvis man spurgte borgerne, hvad de drømte om, så ville de have mere – mere i kontanthjælp, mere i pension. Men sådan forholdt det sig slet ikke, siger Janne Koefoed Jørgensen
I stedet viste det sig, at folk drømmer om fællesskaber og om at gøre en forskel for andre.
- Det gode liv handler om grillaftenener med naboerne og om at have råderet over eget liv. Det gode liv handler ikke om kommunen, siger Janne Koefoed Jørgensen.
Kommunen som drømmetyder
Men hvad er kommunens rolle så?
Kommunens rolle er at være netværksfacilitator og drømmetyder, svarer Janne Koefoed Jørgensenog uddyber:
- Kommunen skal skabe rammerne for, at folk kan mødes og være noget for hinanden. I stedet for at spørge: Hvad vil du gerne have? Skal man spørge: Hvad drømmer du om? Og så hjælpe borgeren i den retning.
På baggrund af ’Det Gode Liv’ har Ballerup Kommune lavet en ny mere cirkulær projektmodel, der løbende inddrager borgere og medarbejdere i nye projekter. Der arbejdes også på en ny struktur, der skal sikre det tværfaglige perspektiv.
- Borgerperspektivet er gennemgribende i alt, hvad vi gør, siger Janne Koefoed Jørgensen og nævner byggeriet af et nyt børnehus.
- I stedet for at gøre som vi plejer, starter vi et andet sted og får viden om, hvad der er brug for i lokalområdet, og hvad huset kan bruges til – udover at rumme så og så mange børn, fortæller hun.
Ansøgning om frikommune
I forbindelse med det ’Det Gode Liv’ kørte folk fra kommunen forskellige forløb sammen med beboere i Grantoften. De kom i overvejende grad til at handle om, hvordan man skaber fællesskaber.
Men nye radikale velfærdsløsninger, der kunne have sparet kommunen millioner af kroner, blev det ikke til.
- Tiden var ikke moden, forklarer Janne Koefoed Jørgensen.
Til gengæld har kulturen i kommunen udviklet sig radikalt i de senere år. Gennem et langt sejt træk arbejder Ballerup Kommune sig hen imod en stærk, tværgående organisering, som understøtter de tværgående samarbejder.
Kommunen arbejder målrettet med sammenhængende borgerforløb – på så forskellige paletter som Sammenhængende ungeindsats og Én indgang overfor erhvervslivet.
Det levede liv er tværgående – og det perspektiv skal gennemsyre alle kommunale indsatser. Med borgerperspektivet for øje har Ballerup netop indsendt en ansøgning sammen med otte andre kommuner – om at blive frikommunenetværk.
- Det handler om at lave sammenhængende forløb i de mest komplekse sager. Forløb, der tager udgangspunkt i borgerens eget liv og drømme. Det er en kæmpe udfordring at skulle lave én plan på tværs af forvaltninger og viser, hvor meget vi har rykket os, siger hun.
Projekt ’Det Gode Liv’ har vist Janne Koefoed Jørgensen og hendes kolleger, at ting tager tid.
- Vi er blevet klogere. Ideen om at komme med én færdig, radikal, ny løsning. Den tror jeg ikke ret meget på. Til gengæld tror jeg på løbende at teste små elementer og være udholdende på det overordnede strategiske fokus, siger hun.
Selvom projekt ”Det Gode Liv” på kort sigt ikke har været det økonomiske guldæg, kommunen havde håbet på, er kræfterne bestemt ikke spildte, påpeger Janne Koefoed Jørgensen.
- Jeg er sikker på, at den tilgang, vi har fået til borgerne, i det lange løb er det, der redder velfærden.
Den nye borgerrettede tænkning udfordrer både politikere, ledere og medarbejdere, lyder erfaringerne fra Ballerup Kommune. På alle niveauer skal man lære at slippe kontrollen.
- Ledelsesparadokset er enormt i det her. På den ene side skal man sætte faglighederne fri. Samtidig kræver det tværsektorielle samarbejde stærk ledelsesmæssigt fokus og retning, siger Janne Koefoed Jørgensen, direktionskonsulent i Ballerup Kommune.
Ballerup Kommune forsøger at imødekomme ledelsesparadokset ved at oprette strategiske ledelsesfora omkring politisk udpegede strategiske pejlemærker På en måde bliver ledelsesansvaret kollektivt på tværs af chefgruppen.
- Så må lederne sige: Det her løfter vi sammen. Her er ingen konkurrence, siger Janne Koefoed Jørgensen og understreger, at alle ledere i Ballerup Kommune i disse år gennemgår omfattende kompetenceudvikling.
Ingen fejlfri-løsninger
Mens lederne skal sætte medarbejderne fri, skal medarbejderne sætte borgerne fri. Også den rolleændring er svær.
- Bare det med, at man ikke længere gør noget for borgeren men sammen med borgeren er ekstremt provokerende, når man som fagperson er skolet til at vide bedst, siger Janne Koefoed Jørgensen.
Hvordan bruger man sin faglighed?
- Man skal bestemt ikke holde op med at bruge sin faglighed, men man skal samarbejde mere med andre fagligheder og huske at spørge borgeren.
Janne Koefoed Jørgensen peger også på, at den nye frisættende tilgang i organisationen fordrer en ny tilgang til risiko-håndtering.
- Vi kan ikke sikre os mod fejl. Vi kan ikke lave fejlfri løsninger ved at forsøge at dokumentere os ud at alt, men vi kan håndtere de risici, der nu engang er – både når vi forsøger at nytænke, og når vi kører i drift.