”Kolding – Vi designer livet”. Sådan lyder visionen, som Kolding Kommune indførte for tre år siden, og det er gået så godt, at det nu belønnes med et certifikat fra European Sector Award (EPSA) i kategorien ’The Public Sector as Partner for a Better Society’.

- Vi er meget stolte og glade, fortæller Ulrik Jungersen, der er designchef på Designsekretariatet i Kolding Kommune.

Designdreven innovation går helt konkret ud på at anvende de teknikker og metoder, som designverdenen normalt bruger. Her inddrager man i høj grad brugerne, så det sikres, at alle behov er afklaret, inden der bliver taget beslutninger. På denne måde vil Kolding redesigne velfærdssystemet og den kommunale drift, hvilket skal være til gavn for alle 92.000 borgere i kommunen. 

Ideen med designmetoderne er, at det er innovation som er vigtig. Målet behøver derfor ikke have med design at gøre eller være en decideret fysisk genstand. Det er derimod afklaringen af behov, som er essentiel.

Undervisning i innovation og designledelse

Kommunen tager designvisionen seriøst, og derfor oprettede man kort efter indførelsen et designsekretariat, hvor der nu er fire ansatte inklusiv en koordinator. Sekretariatet står selv for nogle af projekterne, men ellers sørger de for at facilitere og koordinere de forskellige opgaver. Kommunen har nemlig uddannet et helt korps af 31 design- og innovationskonsulenter, der ud over deres daglige job, også er med til at implementere designtænkningen ude i forvaltningerne. Konsulenterne arbejder normalt med metoden i deres egen afdeling, men for at sikre et tværgående samarbejde kan de i en uge om året være behjælpelige i en anden afdeling. Det vil sige, at en konsulent fra eksempelvis Børne- og Uddannelsesforvaltningen kan bruge en uge i By- og Udviklingsforvaltningen, hvor de hjælper med en given opgave.

- Konsulenterne har alle slags baggrunde, og det kan både være en pædagog i en børnehave eller en ”djøf’er” i en forvaltning. Vigtigst for os er, at de er gode ambassadører for designtænkningen og måden at drive innovation på, forklarer Ulrik Jungersen.

Sekretariatet er i samarbejde med HR-afdelingen desuden netop ved at uddanne 50 kommunale ledere i designtænkning og –ledelse. 

- Jeg tror, at indstillingen til EPSA har at gøre med, at vi rent faktisk operationaliserer her. Vi har et designsekretariat, 31 design- og udviklingskonsulenter og vi uddanner vores ledere i designledelse. Derfor er det ikke bare varm luft og fine ord. Alle kommuner har jo en vision, men vi udfører den også, fortæller Ulrik Jungersen.

Handicapbofællesskab fik sat beboerne i centrum

Et af de projekter, som designsekretariatet har arbejdet med, har været et nystartet bofællesskab. Her ønskede man at give beboerne den bedste service og forstå, hvad det vil sige at være handicappet i et moderne samfund. Derfor blev der igangsat en designproces, hvor man foretog observationer og inddrog medarbejdere, pårørende, og alle andre aktører, som var i spil. Hermed blev behovene afklaret, og det satte gang i en faglig diskussion.

- Medarbejderne omkring beboerne blev opmærksomme på, at der var nogle faglige ting, der kunne forbedres, hvis man hele tiden havde fokus på borgeren. Når der sidder mange fagligheder rundt om et bord, eksempelvis en ergoterapeut, en fysioterapeut, en socialrådgiver og så videre, så er man tilbøjelig til kun at argumentere for sin egen faglighed og glemme borgeren. Derfor udhviklede vi i samarbejde med et designbureau nogle figurer i forskellige farver, der repræsenterer hver faglighed, og i midten er så en dukke, som er symbol på beboeren. De bliver placeret på bordet under møder, og på den måde bliver det sikret, at det hele tiden er borgerens perspektiv, man havde for øje, fortæller Ulrik Jungersen. 

- I bund og grund er alle kommunalt ansatte og politikere her jo kun for en ting, og der er borgeren. Derfor er designtænkningen så vigtig, fordi det netop er borgeren er i fokus, afslutter han.