Demensvenlig by – hvad skal der til?
Odense vil indrette byrummet, så mennesker med en demensdiagnose stadig har mulighed for at deltage i aktiviteter. Særlige demensstier er et af forslagene.
Odense skal være en demensvenlig by, hvor mennesker med en demensdiagnose stadig kan tage bussen, gå på biblioteket og klare dagligdagsting.
Det er ambitionen i den fynske hovedstad, der har igangsat et treårigt projekt, ’Demensvenligt Odense’, der skal gøre byen mere demensvenligt og sætte fokus på inklusion af mennesker med demens.
Workshop for demensramte
Første skridt i projektet er at afklare, hvad det er for nogle problemer og barrierer, som mennesker med demens møder i deres hverdag uden for hjemmet. For at finde ud af det afholdt kommunen tidligere på året en workshop for demensramte og deres pårørende.
En af de ting, der blev nævnt på workshoppen, er manglende viden om demens i samfundet.
LÆS OGSÅ: Plejecenter sender samtlige medarbejdere på e-kursus i demens
- Det handler f.eks. om, at ekspedienten i den lokale købmand ved, hvad det vil sige at leve med demens. For mennesker med demens vil det mindske deres usikkerhed, hvis der er flere demensvenlige apoteker og butikker, siger Ane Caspersen, der er tovholder på projekt ’Demensvenligt Odense’.
Inspiration fra England
Som led i projektet har en gruppe medarbejdere i kommunen været på et tredages studiebesøg i England. Her har de bl.a. besøgt byen Crawley, der har fået prisen som Englands mest demensvenlige by.
- Visuelle effekter i gadebilledet kan være én måde at gøre byen demensvenlig på. Det kan være at undgå store, sorte flader eller skabe større farvekontraster ved at male en dør rød eller sætte en farvet firkant uden på en hvid kontakt, så man kan skelne den fra væggen, siger Ane Caspersen.
Bevidst brug af visuelle virkemidler kendes også som nudging og har været anvendt i Danmark siden 2010. Det handler om at styre folks opmærksomhed og gøre det let at gøre det rigtige. Det er ofte de små ting, der virker som f.eks. at skrive INDGANG med store bogstaver foran indgangen eller på engelsk Entrance og signalere med pile, hvor man skal gå hen.
Man kan dog ikke sidestille demensvenlig indretning med nudging, understreger Ane Caspersen.
- Nudging er en del af det, men dybest set handler det om at tage hensyn til alle de udfordringer, mennesker med demens kan have i forhold til syn, koncentration osv., siger hun.
Belysning og sorte huller
Mennesker med demens oplever en svækkelse af deres kognitive funktioner bl.a. hukommelse samt oplevelse af rum og retning. Derfor er tydelighed og forudsigelighed vigtigt f.eks. i forbindelse med et indgangsparti. Her kan også det hjælpe at male døren rød. Belysning spiller også en rolle, viser workshoppen.
- Flere pegede på, at der skal bedre lys på stier og veje for at undgå oplevelsen af, at der er sorte huller i vejen. Det kunne være demensvenlige stier med en blomst tilknyttet, ligesom vi har en Margueritrute, siger Ane Caspersen.
LÆS OGSÅ: Nudging og demens: Det er aldrig handlingen, den er gal med – kun designet
Samskabelse
’Demensvenligt Odense’ er et atypisk projekt, hvor der ikke på forhånd er lagt en plan for indsatsen. Her er det ikke ledere og politikere, der definerer problemer og løsninger - men derimod de borgere, der har en demensdiagnose tæt inde på livet.
- Der er ikke fastlagt en facitliste på forhånd. Vi er åbne over for, hvad vi ser og hører, siger Ane Caspersen og fortæller, at kommunen bl.a. samarbejder med Alzheimersforeningen og Rådgivnings- og aktivitetscentret på Kallerupvej, der drives af demensramte og deres pårørende.
Derudover inddrages faggrupper som teknisk personale, arkitekter og ingeniører fra projekt til projekt.
Demensvenner
Sideløbende med indretningen af et demensvenlig byrum, er det også et mål for ’Demensvenligt Odense’ at få cirka 3000 demensvenner i løbet af 2017.
Begrebet er oprindelig skabt af den engelske Alzheimer's Society, og en demensven kan være buschauffør, butiksmedarbejder eller en helt almindelig borger, som gennem en bedre forståelse af demenssygdommen kan række hånden frem, når han eller hun møder et menneske med demens.
- Ind til videre er tallet oppe på ca. 1500, siger Ane Caspersen og understreger, at man kan blive demensven enten via en instruktør på et informationsmøde evt. på ens arbejdsplads eller digitalt ved at gå ind på demensven.dk.