Efter Silkeborg Kommunes sundheds- og omsorgsområde indgik en partnerskabsaftale med seks faglige organisationer i juni 2015, er de nu ved at definere en kerneopgave for hele området. Det har de gjort på en lidt utraditionel måde: Ved at bruge en ny metode med såkaldte sværme.

Sværmen arbejder med kerneopgaven

En sværm er en gruppe, der selv har meldt sig til at sidde der. MED-udvalget har lavet en invitation, der gælder alle medarbejdere og ledere, og så kan man komme med, hvis man har lyst og føler, man har noget at byde ind med til sværmen. Det handler om indflydelse.

- Begrebet er hentet fra flok-teori, vi følger inspirationen og idéerne og ser, hvordan det udvikler det. Der kan godt være en opfattelse af, at har man valgt en TR, så tager hun sig nok af det. Så det er spændende det med at prøve at få flere til at få indflydelse i baglandet. Det handler om, hvordan vi får involveret medarbejdere i den proces, det er at udvikle velfærdsområdet, siger Martha Højgaard, der er sektionsleder for hjemmepleje og hjemmesygepleje i Silkeborg Kommune.

Hun sidder sammen med blandt andre Janne Paamand, der er FTR for terapeuterne i Silkeborg, i en sværm, der arbejder med kerneopgaven. De fik noget at arbejde med, da alle arbejdspladser og –grupper i kommunen havde lavet hver sit udkast til en formulering af kerneopgaven. De udkast blev samlet af de lokale MED-udvalg og sendt videre til sværmen. 

- Hvis vi alle blev mere bevidste om, hvad vores kerneopgave var, så mente vi, det ville styrke arbejdsmiljøet, og det er faktisk også min fornemmelse, at det allerede har styrket det, siger Janne Paamand. 

Borgerne: Der er styr på fagligheden 

Sværmen er anderledes end andre arbejdsgrupper, idet den arbejder mere innovativt med nye idéer. En  af dem er, at den har interviewet nogle borgere for at høre deres bud på kerneopgaven.

- Det kan perspektivere kerneopgavebeskrivelser, der er kommet fra grupperne. Fordi mange af dem i sagens natur er fagligt funderede. Det er jo klart, der er taget udgangspunkt i det, siger Martha Højgaard. 

Borgerne havde ikke helt det fokus, som sværmen havde regnet med, og det viste også, at det var godt at få deres input. 

- Vi kunne konkludere, at man som borger tager udgangspunkt i, at det faglige, det har vi styr på. Ligesom når man henvender sig til en håndværker, så forventer man, han har styr på det. Det var lidt en øjenåbner, siger Martha Højgaard, og Janne Paamand supplerer:

- Fagligheden var et grundvilkår, det var ikke det, de gik op i. De gik meget op i samarbejdet og koordinationen. 

Borgerne var altså optagede af sammenhængen i deres forløb, og det er også noget, de har taget til sig i kommunen, hvor de arbejder med ”én borger, én plan”, altså når en borger gennemgår et forløb, skal der være sammenhæng.

- Der skal være en rød tråd i planen. Vi skal alle arbejde sammen om at nå et mål, siger Janne Paamand.

Når kerneopgaven har været til drøftelse i sværmen bliver den formulering, sværmen finder frem til, sendt tilbage til alle arbejdspladser, hvor den kan drøftes igen og til sidst bliver den godkendt i ledelsesgruppen. 

Kommunen har fået støtte af Forhandlingsfællesskabet og KL til at evaluere arbejdet med sværmene.