Top banner
kataloger

Neurofaglig analyse hjælper medarbejdere med at forstå borgerne

Når borgere med erhvervet hjerneskade skal have den bedst mulige dagligdag, er det vigtigt for personalet at kende den adfærd, hjerneskaderne udløser. Et nordjysk bosted bruger neuropsykologi og neurologisk forskning som inspiration til at strukturere borgernes hverdag og undgå udadreagerende adfærd.

Af Mette Voss 02/01/2017
KL,
Socialpædagogerne

Hvis det hjælper, at der sidder en medarbejder uden for en borgers dør, eller at en borger bliver skærmet fra de andre borgere, så bliver det prioriteret højt på botilbuddet Attruphøj i Aalborg. Her arbejder alle ansatte med at tilrettelægge hverdagen bedst muligt for borgere med erhvervet hjerneskade, og erfaringen er, at jo bedre de ansatte forstår borgernes neurologiske skader, jo bedre kan de hjælpe dem i hverdagen.

Derfor har den assisterende faglige leder og den faglige koordinator på Attruphøj udarbejdet tre opslagskataloger. Ét, der kort beskriver hjernens funktioner, ét med begrebsafklaringer og ét til selve udarbejdelsen af den neurofaglige analyse, der ligger til grund for arbejdet med den enkelte borger. Medarbejdere kan orientere sig i katalogerne, når de udarbejder analysen. Analysen sikrer at alle arbejder ud fra samme referenceramme i forhold til borgernes skader.

- Det betyder alverden at have den samme referenceramme, for så er det den samme væg, vi spiller bolden opad. Ellers har medarbejderne meninger og holdninger i mange retninger, siger Inge Bitten Bødker, der er assisterende faglig leder på Attruphøj.

Projektet ”Videnbaseret praksis i botilbud” fra KL og Socialpædagogerne har fået indblik i Attruphøjs arbejdsmetoder og opslagskatalog, og erfaringerne bidrager til projektet, hvis formål er, at sætte fokus på og anerkende den viden og de gode erfaringer, der allerede findes i botilbud og inspirere andre botilbud. VIVE har udarbejdet et inspirationskatalog for projektet, som kan findes her.

Borgernes adfærd fortæller, hvordan de har det

På botilbuddet Attruphøj bor borgere med moderat til svær erhvervet hjerneskade, og det er de færreste, der kan udtrykke med ord, hvordan de har det. Derfor kommer det til udtryk gennem deres adfærd, og det er den, personalet observerer, analyserer og reagerer på.

- Vi er nødt til at kigge efter tegn hos borgerne. De kan ikke give udtryk for, hvordan de har det, det gør de gennem deres adfærd. Så hvis vi bliver opmærksomme på nogle ændringer, så er vi nødt til at gå tilbage i neuropsykologien og neurologien og se på, hvad den siger om det, siger Mette Thomsen, der er faglig koordinator og Inge Bitten Bødker supplerer:

- Personalet, der er tæt på borgeren hele dagen, kender adfærden bedst. Det er altid to medarbejdere, der kender borgeren rigtig godt, der laver den neurofaglige analyse og når frem til nye tiltag i måden vi agerer sammen med borgeren eller indgår i relationen. Det er personalets erfaringer, vi bruger og sætter op mod teorien. Ved at sammenholde teorien og erfaringen får vi et skærpet blik på, hvad det er, borgeren har brug for i sin hverdag, og så laver vi pædagogiske handleplaner ud fra det, siger hun.

Der er ingen facitliste på Attruphøj. Hvis der sker en ændring i adfærden hos en borger, bliver analysen igen inddraget, og der bliver om muligt sat nye tiltag i gang. Der bliver ikke krampagtigt holdt fast i forestillingen om, hvad den pågældende borger har brug for.

- Vi stiller ikke diagnoser. Vi laver hypoteser ud fra adfærden og rammer vi plet, så ser vi også hurtigt en ændring i adfærden. Borgerne er så skadede, at de er meget afhængige af vores hjælp, så vi skal være gode til at møde dem, hvor de er, siger Inge Bitten Bødker.

Ny adfærd – ny viden

Selvom leder og medarbejdere efterhånden har set mange forskellige adfærdsformer og reaktionsmønstre hos borgerne sker det nogle gange, at de oplever en ny adfærd.

- Vi ser tit hjerneskader der kan minde om hinanden i diagnosen, men som kommer til udtryk i meget forskelligartet adfærd. Fx oplevede vi hos en borger med en progredierende lidelse, en voldsom udadreagerende adfærd. Her gik vi i gang med at søge ny viden, og fandt i low arousal-tilgangen, det vil sige konfliktnedtrapning, en metode, der forstærkede og systematiserede vores måde at arbejde på. Vi tog tilgangen til os, og har nu fået formaliseret den i arbejdet med alle borgerne på Attruphøj. Vi skal på temadag i det nye år om low arousal-tilgangen, men vi har allerede implementeret grundprincipperne. Hvis vi oplever nye udfordringer, så gør vi det, vi kalder ”røv-til-bænk”, hvilket betyder, at der ikke findes en genvej, vi må bare i gang med at undersøge og tilegne os ny viden, siger Mette Thomsen.

Når der forekommer udadregerende adfærd, er det hverken gavnligt for borgeren selv eller for arbejdsmiljøet på Attruphøj.

En borger fik ekstra afskærmning op uden for sin lejlighed, så vedkommende blev yderligere skærmet fra resten af lejlighederne på gangen. Det tiltag skabte ro, for vedkommende kunne ikke rumme alle de andre borgere på Attruphøj.

- Det har gjort, at der ikke har være politianmeldelser siden. Borgeren har ikke været indlagt på psykiatrisk afdeling, og der har ikke været arbejdsskader. Det var nødvendigt, for det kunne ikke blive ved. Borgeren var meget angst og stresset, og nu hvor der er skabt den nødvendige ro for borgeren, kan vi arbejde neurofagligt med vedkommende, siger Mette Thomsen.

Opfinder nye begreber

Medarbejdere, der skal være i kontakt med bestemte borgere modtager også specialundervisning i lige netop vedkommendes adfærd og teorien bag.

Faglige begreber fra eksisterende teori fylder meget i hverdagen på Attruphøj, men der er også plads til, at medarbejdere og leder kan opfinde nye begreber, hvis de ikke kan finde noget, der passer. De nye begreber udspringer dog af eksisterende teori.

- Vi har opfundet begrebet, at borgerne skal være ”sundhedstrætte”. For de kan blive trætte af ikke at lave noget, og de kan blive trætte af at være stressede hele tiden. Men hvis de har en indre ro og bliver beskæftigede med noget i et tempo og i en mængde, de kan rumme, så får de en dejlig træthed, og så kan de sove om natten. Det arbejder vi meget med, for det er typisk, at borgere med erhvervet hjerneskade er helt afhængige af at blive kompenseret for virkningerne af skaderne, ellers kan de ikke ved egen kraft sove om natten, siger Inge Bitten Bødker.

Selvom mange af medarbejderne til dagligt arbejder ud fra de neurofaglige analyser, der er udarbejdet, kan det også være meget godt at snakke om teorien, der ligger bag det daglige pædagogiske arbejde.

- Vi har planlagt, at vi laver cafémøder om forskellige begreber i 2018. Vi vil gerne holde fast i fagligheden, og det vil vi blandt andet med små brush-up-kurser, siger Mette Thomsen.

Gode råd til andre, der vil arbejde med teori

- Det er en ledelsesmæssig beslutning, at der investeres den fornødne tid til udarbejdelsen af det faglige materiale, der skal være stedets faglige referenceramme.

- Ydmyghed over for, at det altid er borgerne, der gennem deres adfærd viser, om den pædagogik, der tilbydes, er tilstrækkeligt, idet de til hver en tid gør det bedste, de kan i situationen.

- En på forhånd planlagt strategi for den efterfølgende implementering af hypoteserne, er nødvendig for at sikre, at teorien omsættes til praksis.

Hent inspirationskataloget

VIVE har for projektet "Vidensbaseret praksis i botilbud" fra KL og Socialpædagogerne udgivet et inspirationskatalog, hvor 20 forskellige kommuner har bidraget med deres erfaringer i, hvordan viden omsættes til praksis.

Kataloget har til formål at inspirere fagprofessionelle på botilbud til at bruge forskning i praksis, og det indeholder en række værktøjer til, hvordan man som medarbejdere og ledere på botilbud kan fremme en vidensbaseret praksis samt eksempler på, hvordan forskellige botilbud konkret har grebet dette an. 

Find det her:

Projektlederne

Mette Tranevig, KL, mta@kl.dk

Linda Bendix, Socialpædagogerne, lab@sl.dk