Når man skal i banken og låne penge til et hus, er der mange, mange ting, man skal tænke på i sit budget. Hvor meget tjener man? Skal man snart have ny bil? Skal der tages højde for fremtidige børn? Det kan være uoverskueligt, men for eleverne i Aalborg Kommune, kan det måske være mindre skræmmende, for de har muligheden for at prøve det hele af i folkeskolen.

- Det giver eleverne et blik på, hvordan verden fungerer uden for skolen, siger lærer Anders Hjorth, der sammen med sin 8. klasse fra Tofthøjskolen har deltaget i projektet ’Byg et hus’, som udbydes af Aalborg Kommune.

Thomas Overgaard er erhvervsplaymaker i Aalborg Kommune, og han stabler forskellige projekter på benene i samarbejde med det lokale erhvervsliv, og så kan skolerne melde sig til det, de gerne vil. Et af projekterne er ’Byg et hus’, hvor samarbejdet er med banken Spar Nord.

I projektet bliver eleverne inddelt i grupper, hvor de får tildelt forskellige indkomster. For eksempel kan der være en familie med en direktør, der er gift med en sygeplejerske og en anden, hvor en lærer er gift med en skorstensfejer. De fiktive familier skal købe grunde og bygge huse, og det hele skal godkendes af banken til et møde, som var det et helt normalt par, der kom for at få kigget på mulighederne i deres økonomi.

- Vi prøver at holde det så virkelighedstro som muligt. Ud fra den økonomi, de har, kan de byde ind på grundene. Nogle vil gerne bo ned til søen, men så finder de ud af, at nu har de brugt 80 procent af deres budget på at købe en grund, så det store hus, de gerne ville have, bliver ikke så stort alligevel, siger Thomas Overgaard.

LÆS OGSÅ: Her lærer alle elever at spille et instrument

Både lærere og elever lærer noget

Oprindeligt blev projektet udviklet på Gistrup Skole, hvor Mads Jørgensen er skoleleder. Det blev udviklet som en del af den åbne skole, som er et krav i skolereformen fra 2014. Han peger på, at det skulle handle om noget mere end bare at lave undervisningen om.

- Hvis vi skal arbejde med den åbne skole, så skal det være noget, der giver mer-læring, altså noget, der giver noget andet. Det skal ikke være tivoli bare for at være tivoli, siger Mads Jørgensen, der blandt andet kunne se, at rigtig meget af matematikundervisningen kom i spil.

- Det var alle mulige former for matematik, der lige pludselig blev draget ind, og det er jo sådan noget undervisning, vi elsker at lave og elsker at se vores børn lære af, siger han.

Lærerens rolle er at vejlede og hjælpe eleverne i projektet.

- De hjælper dem på vej, ligesom i enhver anden undervisningssituation. Det er jo ikke fordi, den enkelte matematiklærer ikke kan gøre det, som bankmanden kan. Men i stedet for at deres matematiklærer, som de har kendt gennem flere år, agerer bank, så er det lige pludselig en rigtig bank, og det er en rigtig ny person, der kommer, og det giver bare noget helt andet, end at det er læreren, siger Thomas Overgaard.

Anders Hjorth har haft en klasse igennem forløbet for nylig, og det er ikke kun eleverne, der er blevet klogere af at prøve kræfter med projektet.

- Jeg bliver bekræftet i at det, vi laver også giver mening for eleverne. Især når de ser et eksempel på noget, de kan bruge det til. Man lærer jo altid af at være med til noget, man ikke har prøvet før, og vi ser andre og nye sider af eleverne, som vi ikke ser til hverdag, siger Anders Hjorth.

LÆS OGSÅ: Sådan bruger elever og lærere den lokale kultur i åben skole projekt

Seriøsiteten er i top

De nye sider af eleverne har for eksempel være deres meget målrettede arbejde med opgaven.

- De virker mere forberedte, når de skal præstere over for én, de ikke kender, siger Anders Hjorth om elevernes forberedelse til mødet i banken.

- Det er noget andet, når de sidder over for bankfolkene, der har taget sig tid til at snakke med dem om deres case. Er man uforberedt, så får man også et nej, og det gjorde jo noget ved motivationen, siger Mads Jørgensen.

Thomas Overgaard har også hørt om elever, der tog jakkesæt og højhælede sko på i banken, og Mads Jørgensen har oplevet elever, der hellere ville blive på skolen og arbejde videre selvom de fik muligheden for at tage hjem.

- Jeg havde været til et arrangement med nogle børn, og de kørte med mig tilbage. Jeg spurgte, om jeg skulle sætte dem af derhjemme, men det ville de ikke, for der var ikke længe til de skulle i banken, så de skulle tilbage på skolen og forberede sig, og det var nu, at læreren var der til at vejlede dem. Så tænker man, at man har fat i noget af det rigtige, siger Mads Jørgensen.

I det nye år kommer der et projekt, hvor eleverne også samarbejder med banken, men hvor det i stedet for at købe grund og hus, handler om at flytte hjemmefra.

- Det er lidt tættere på de unges virkelighed, siger Thomas Overgaard.